NY BEVILLINGSMODEL: ‘Kvalitet’ måles i ’læringsudbytte’-indeks?

Søren Pinds embedsmænd har konstrueret et “forventningsindeks”, der kan sætte tal på uddannelseskvalitet, og hvis data kan bruges som kvalitets-indikator i den nye bevillingsmodel, som netop nu forhandles bag lukkede døre i Folketinget. Indeks’et kan angiveligt måle, hvordan de samme fagområder klarer sig på forskellige uni’er, og om fagområder klarer sig overgennemsnitligt i forhold til deres betingelser. Og som sådan kan det måske bruges som et operationelt mål på uddannelsers ”kvalitet”, antyder Søren Pind.

Hvis det lykkes Pind at få Folketingets ordførere til at acceptere forventningsdata, får han løst et stort problem, for trods flere års arbejde har ministeriets embedsmænd ikke kunnet konstruere kvalitetsindikatorer. Og det har været et stort problem, at regeringen vil have en ny bevillingsmodel med kriterier om ”kvalitet og relevans og regional bredde”, men embedsmændene har ikke kunnet finde indikatorer for kvalitet, så i de hidtidige modeller har kvalitet været  lig med job-relevans … (SE FORSKERFORUM nov. 2016).

Men nu har embedsmændene altså skruet en operationel “forventningsmodel” sammen, som angiveligt kan måle ”kvalitet”. Dens logik er groft sagt sådan:

Hvis et universitet optager en studerende, som fik 8 i studentereksamen, som kommer fra ikke-akademisk baggrund og som har lavindkomstforældre og den studerende mod disse odds får 10 til kandidat-eksamen og kommer hurtigt i job, så er det udtryk for, at denne har haft et ”læringsudbytte” over forventning – og det tilskrives så lære-stedet.

Embedsmændenes indeks er en beregning af forventningerne til studerendes gennemløb og heri indgår en del korrektionsfaktorer på ”uddannelsers rammevilkår”, fx de studerendes baggrund. Når der tages højde for disse rammevilkår er det muligt at sætte tal på studiers læringsudbytte, mener embedsmændene:

Krydsning af data over studerendes baggrund på den ene side og deres eksamenskarakterer og beskæftigelsesgrad på den anden kan bruges til at sammenligne det samme studium på forskellige uni’er. Brugt i praksis viser forventnings-indek’et fx, at erhvervsøkonomi på CBS scorer +10 og på SDU-6 i forventningsindekset. For dansk på SDU er den +12 og på KU -3.

Uddannelsespolitisk mener embedsmændene, at hvis uni’erne og studerende korrigerede deres valg og studier efter indeks’ets data, så vil der være et beskæftigelsespotentiale på 10.-20.000 personer. Notatet er da også døbt ”Beskæftigelsespotentiale ved øget kvalitet i videregående uddannelser” (SE ANALYSENOTAT) . Her kan man også se de enkelte studiers pointscore 1-5 på “undervisningsudbytte” og beskæftigelsesfrekvens  (SE FAKTARK: iNDEKS). Notatet  indgår som bilag til regeringens uddannelsespolitiske redegørelse på 436 sider (SE REDEGØRELSE).

Notatets konkrete udregninger er uklare, fx vægten af korrektions-faktorerne, fx social baggrund (hvordan tæller det i forventnings-indeks’et, at lægers børn bliver læger?). Og notatet gør da også selv opmærksom på væsentlige usikkerhedsfaktorer, fx hvilken betydning studerendes personlige motivation har? Eller at nogle studier uddanner til veldefinerede professioner, mens andre er mere udefinerede for aftagerne?

Områdechef Jakob Rathlev fra Evalueringsinstituttet mener, at det opstillede indeks ”for forventningerne til nyuddannedes beskæftigelse” ikke måler kvalitet, men sætter job-succes ind som et centralt succeskriterium: De opstillede forventningsdata ligestiller kvalitet / læringsudbytte med jobsikkerhed og det er ikke noget udtryk for ”kvalitet”… (SE POLITIKEN).