Ny bevillingsmodel: Glidecreme i mørkelagte forhandlinger?

Der flyttes kun småpenge som følge af minister PInds bevillingsreform, fortæller en konsekvensberegning på dennes forslag, der pt. forhandles ved mørkelagte forhandlinger i Folketinget. Aarhus Uni’ vil vinde noget, mens især Aalborg til tabe, og CBS vil tabe en smule. Samlet set ligner det omfordeling af småpenge. Nogle vil sige stort bureaukrati med lille virkning. Andre vil kalde det glidecreme for Pinds forhandlinger, for bagved kan på sigt ligge helt andre konsekvenser.

Bagved ligger, at Folketingets uddannelses-ordførerne hver onsdag drøfter reform-udspillet med minister Pind, som selv sidder selv for bordenden med dept.chef Agnete Gersing ved sin side. De svarer på spørgsmål fra Socialdemokrater, DF, SF og Radikale, så der kan files på modellen med henblik på, at der skal indgås et bredt forhåndsforlig om et lovforslag, som dermed ikke drøftes åbent med uni-sektoren eller offentligheden, fordi selve lovbehandlingen bliver en formalitet.

Ministeriet har dog frigivet enkelte dokumenter, herunder den teknisk konsekvensberegning. Den fortæller, hvilke universiteter – ikke hvilke fakulteter – der bliver belønnet / straffet på de nye faktorer (færdiggørelsestider og job efter kandidateksamen). Og så rydder ministeriet op i nogle historiske restpuljer (”øvrige formål”), som ”genfordeles” blandt uni’erne.

Beregningen fortæller teknisk set hvem der hhv. vinder og taber, hvis der tages udgangspunkt i 2016-data om færdiggørelsestider og beskæftigelsesgrader. (Ministeriet understreger, at det er ”rent tekniske beregninger med aktuelle indikationer”, hvor hhv. færdiggørelse og job-faktorer kan ændre sig i 2017-data).

Ministeriet oplyser over for FORSKERforum, at når Aarhus Universitet i den rent tekniske får flere penge (plus 29 mio. kr.) skyldes det især, at stor del af restpuljen, som AU ikke tidligere har haft stor andel i. At Aalborg står som stor taber (minus 24 mio.) skyldes, at man hidtil har nydt godt af god færdiggørelsesbonus, men det afvikles i den nye model. Og CBS’ minus på 7 mio. skyldes især straf på studietiderne.

Men i den tekniske beregning udelades væsentlige faktorer, så data ikke ser alarmerende ud. Det skyldes at væsentlige faktorer ikke indgår:

Dels fremstår beregningen som som et fordrageligt nulsums-spil, men det skyldes kun, at “bøde” på ca. 140 mio. kr. til uni’erne (for underpræstering på færdiggørelse og job-faktor) her er tonløst omfordelt relativt mellem institutionerne (Ministeriet vil ikke oplyse, hvordan de 140 mio.’s bøde er fordelt mellem uni’erne, men den følger relativt på størrelsen). Når bøden om nogle år inddrages med henblik på omfordeling som ”kvalitets- og resultattilskud”, kan plusser og minusser for de enkelte uni’er se anderledes ud.

Og netop kriterierne for fordeling af denne pulje er formentlig et hot tema i de mørkelagte forhandlinger:  Mens det er en ministerdrift at få den som en løs ”ministerpulje”, vil oppositionen have fastlagt kriterierne.

Og dels er det konsekvenserne i den udfoldede model 2019 uklare, for ifølge forslaget skal kriterier (for grundtilskuddet) ”genfastsættes” efter fire år ”på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter” (Pinds forslag). Hvad betyder det, spørger oppositionen, ikke mindst for at få  få oplyst, hvilken sammenhæng der skal være mellem performancekrav og resultatkontrakter, som forslaget åbner op for om nogle år?