Norge: Lakseforskning i konflikt-zone

Forskning på kontrovercielle samfundsområder fører til kontroverser med erhvervsliv og myndigheder

”Det er min oplevelse, at norske forskere generelt har en stærk idealistisk tro på akademisk frihed. Man tror, man har den. Derfor kom det som en stor overraskelse for mange norske forskere, da konflikten om lakseforskningen afslørede, at forskere på kontroversielle forskningsområder faktisk er udsat for stort politisk-økonomisk pres”.

Det forklarer journalist Simen Sætre fra det norske MORGENBLADET, som i en artikelserie har afdækket et inficeret forskningsmiljø omkring opdræt af norsk burlaks. Det har dels skabt debat om burlaksenes sundhed, dels om fiske-forskningens frihedsgrader. Konflikten handler om pres for at nedtone eksistensen af lakselus, hvorvidt kemi i fodertilskud er sundhedsskadelig, samt om offentlige myndigheder, som har lidt for tætte bånd til fiskeerhvervslobby og -interesser.

Ugeavisen MORGENBLADETs artikler fortalte, at der er kritiske lakseforskere, som – efter at de har præsenteret deres kritiske resultater eller indikationer – er landet i konflikt med politisk-økonomiske interesser. Deres forskningsfinansering er tørret ud, eller deres forskningsfokus er forsøgt drejet. Det har også haft store personlige omkostninger for nogle yngre kritiske forskere at lægge sig ud med magtfulde interesser i systemet eller i fiskeerhvervet. En er langtidssygemeldt, og en anden er stoppet på området.

Kritisk forskning under pres

MORGENBLADETs artikler afslørede, at uafhængige og kritiske lakseforskere oplever et pres fra det norske næringsliv og fra myndigheder, mener forskningsleder Ingrid Agathe Bay-Larsen, som allerede i 2016 var ude med advarsler om, hvordan “opdrags-forskningen” kolliderer med magtfulde interesser.

Dengang var det sager om det statslige olieselskab Statoils påvirkning af forskningsfriheden, som skabte debat. Men problemet er det samme i dag:

”Lakseforskerne forsker i et vanskeligt felt mellem næringsinteresser og samfundsinteresser, fx folkesundhed. Og det gøres med krav om ’samarbejde’ og ’partnerskaber’ med aktører, som har politiske og økonomiske interesser. Forskere på kontroversielle samfundsområder – laks, olie, miner, indvandring, klima osv. – risikerer at komme under pres, fordi der er økonomiske og politiske interesser involveret”.

Hun oplever, at forskere inddrages som eksperter i samfundsdebatten, og de kan blive ufrivillige aktører: ”De skal afgive uafhængige vurderinger. Men forskere på kontroversielle områder spiller ind på politiske felter, hvor de risikerer at skulle tåle både hetz og chikane i kommentarfeltet! De er under pres. Politiske parter vil måske søge at mistænkeliggøre deres indspil for at være ’politiseret’. Derfor stilles der store krav til, at forskerne skal optræde ’neutralt’. Og der stilles strenge krav til bevisbyrden og metode, hvor der fortløbende stilles nye krav til beviser, fx på konkrete miljø- eller helseproblemer”.

– Se mere i det trykte blad–