New public management er IKKE død

”New public management er IKKE død, i hvert fald ikke i uni- og forsker-verdenen, tværtimod. Den har bare ramt uni-sektoren med en vis forsinkelse – sent set i forhold til, at ledere og managementfolk i den offentlige sektor påstår, at NPM er på vej ud, fordi dens målstyring og kontrol har vist sig at være utidssvarende på arbejde, som kræver selvstændighed og selvstyring,” siger den svenske politolog Shirin Ahlbäck Öberg.

”Hidtil har uni-sektoren undveget at blive underlagt grove NPM-regimer, formentlig fordi uni’er er gamle institutioner med en vis inerti, og fordi det er vanskeligt at måle (kvaliteten og økonomien i) forskning og undervisning. Samtidig kræver jobbet som forsker og underviser særlige frihedsgrader, som ikke harmonerer med NPM’s kontrol-regime; det er en selvdisponeret arbejdsform uden faste arbejdstider”, siger hun og tilføjer:

Men samtidig er sektorens økonomi nu blevet så stor, at Finansministeriet kræver mere styring og kontrol.”

NPM: Det stærke lederskab og økonomistyring

FORSKERforum har forelagt de aktuelle danske styringsreformer for den svenske politolog: Der skal indføres ministerudpegning til bestyrelsesposter. Og bevillingsmodellen skal ændres, så der kommer flere konkurrence- og relevanskriterier. Og det er helt i overensstemmelse med NPM-lærebøgerne:

”Ministerudpegning vil i princippet betyde ’linjestyring’ fra minister til institutleder, og det er helt i overensstemmelse med NPM’s stærke tiltro til den stærke og rationelle ledelse. Her skal der være en hierarkisk struktur med linjestyring på bekostning af den faglige sagkundskab i organisationen,” forklarer hun.

”Og den nye bevillingsmodel, som indbygger forskellige konkurrence-parametre, er helt efter NPM-lærebogen. Centralt bliver et jobtaxameter, hvor studier belønnes for høj beskæftigelsesgrad. Der skal konkurreres om bevillinger. Det er en incitamentmodel med målstyring mod bestemte målbare succeskriterier (jobrelevans). Og disse nye incitamenter påvirker uni-ledelsernes prioriteringer og adfær, hvilket også er NPMs målsætning.”

Ubalance: Forvaltningsprincipper tager over

Det har altid været en irritation hos embedsmænd i Finansministeriet, at sektoren haft særstatus som relativt (økonomisk) ustyrlig.

Historisk har problemet været løst i en styringsdualisme i uni-sektoren. Det har været pragmatisk opdelt. På den ene side skal selve forvaltningen (af løn og drift) køres som andre statslige institutioner. Men på den anden side skal dette tage hensyn til Akademias særlige kollegiale selvstyre, hvor den faglige autonomi skal have store frihedsgrader. Der har altid været en spænding mellem disse to styringsprincipper:

”Men der er kommet en ubalance til forvaltningssidens fordel, som i Danmark forstærkes af ministerudpegning og relevanskriterier på bekostning af det faglige.”

Se analyse s. 20-27 i det trykte blad …