Netværket eksponerer uni’s topstyring

– og at topfolkene er udpeget, ikke valgt

”FORSKERforums netværk er baseret på, hvem der sidder i uni-sektorens formelle organer og hierarki. Derfor er det slet ikke overraskende, at danske uni’er er ekstremt topstyrede: Rektorerne har formelt magten og er også dem med flest positioner og det mest centrale netværk. Og derfor er andre personer ’klynget’ rundt om deres rektor, fx dekaner og institutledere”, konstaterer sociologen Christoph Ellersgaards til FORSKERforums registrering af

  • – uni-netværk med edderkoppe-spind (s.16)
  • – ranking af de mest netværkende (s.22)

Men mere sigende er, at toppen er så vel forbundet, fx at bestyrelsesformænd har relationer til hinanden på tværs. KUs, AUs, DTUs bestyrelsesformænd m.fl. taler altså sammen og koordinerer. Og det er jo politisk interessant, for formændene repræsenterer deres uni’er udadtil og skal vel ideelt set også varetage hver sit uni’s interesser overfor den politiske verden”.

Netværksspindet er ikke overraskende, derimod eksponerer det sektorens styrelsesform, forklarer han: ”Det ligger jo i Uni-loven, at uni’erne er hierarkisk styret ovenfra, og at toppen er udpeget. Men derfor er det alligevel sigende, når de fleste personer på listen med beslutningsmyndighed er blevet udpeget og ikke valgt. Stort set alle i netværket – undtaget tillidsfolk, som er valgt af deres kolleger – er udpeget efter mere eller mindre gennemskuelige processer: Bestyrelsesmedlemmer er selvsupplerende, bestyrelser udpeger rektor, rektor udpeger dekaner osv.”

At kvalificere sig til netværket – og nogle diskvalificerede

Og så er der en interessant mekanisme bag disse organer og netværk, når folk ikke er valgt, og beslutningskompetencen er suverænt placeret i toppen. ”Uni-loven suspenderede jo Academias indflydelse. Og så betyder det nemlig noget, at man er kommet ind i netværket. Man bliver regnet for noget af de andre netværkere. Man bliver magtfuld, fordi andre med magt mener, man er det. Og man får magt, hvis man kender andre med magt”.

Han har også noteret nogle, som glimrer ved deres fravær: ”Hvor er der studerende på listen? Manglen er et tragisk udtryk for det manglende uni-demokrati. Der er formentlig ingen, fordi de få valgte til bestyrelserne ikke indtager andre poster internt på uni. Det var ganske anderledes før 2003, hvor studerende var repræsenteret i konsistorium, institutråd, studienævn osv.”.

Har tillidsfolk magt?
Har bestyrelsesformænd?

Fire i top-5 er rektorer. Men netværket centreret som spindelvæv med uni-rektorer som centrale figurer siger ikke noget direkte om, hvor magtcentret er, og hvem der har mest magt: ”Men at nogle indtager centrale poster i det formelle system, kan være en god indikation på, at man har beslutningsmyndighed som fx rektorerne i sidste ende. Og så er der dekaner, som har fået delegeret myndighed, som igen delegerer mere eller mindre til institutledere”, siger Christoph Ellersgaard.

Men tillidsfolk indtager centrale positioner i netværket: ”Der findes formelle samarbejdsorganer på uni, hvor tillidsfolk har ret til at blive hørt, og i den sammenhæng har de vel nogen indflydelse, med forvaltningslov, ansættelsesret og overenskomster i ryggen”, mener Ellersgaard.

KUs to tillidsfolk er nummer syv på rankinglisten: ”Det betyder dog ikke at tillidsfolkene automatisk har stor magt, for de er kun udpeget, fordi de ansatte formelt skal repræsenteres i organer, som ikke har nogen egentlig besluttende men kun rådgivende funktioner”.

Bestyrelsesformænd indtager ikke toppositioner på ranglisten. De er spredt ud på listen på position 30-75: ”De lander her, fordi de internt stort set kun er knyttet til rektor, men ellers er uden forbindelser i organisationerne. Når de alligevel lander relativt højt oppe, skyldes det deres centrale position i forhold til rektor. Vi ved, at nogle af dem faktisk spiller en aktiv rolle internt i styringen og fastlæggelse af strategi. Nogle af dem spiller en bestemt rolle, ikke mindst i forhold til politikerne og statsmagten – som magtnetværket med de 423 også afslørede”.

Hvor er forskningsrådsmedlemmer?

I denne netværksregistrering indgår forskningsrådsmedlemmer ikke som særligt tunge netværkere. Det var et valg, fordi dette netværk skulle afdække position og interne netværk i uni-verdenen. Og fondsverdenen blev registreret i det tidligere netværk (sept. 2015).

”Der kunne argumenteres for, at medlemmer af især frie forskningsråd og faglige paneler i fx Innovationsfonden burde have været med, for de indgår indirekte i styringen af uni-verdenen. De uddeler store bevillinger og er dermed med til at udpege strategiske forskningsfelter, og dermed hvilke forskningsmiljøer der skal styrkes, samt hvilke fagligheder der skal ansættes på det nederste (ph.d.- eller postdoc-) trin. Rådene og fonde har på den måde stor indirekte indflydelse på prioritering og rekruttering af strategier internt på uni – og det kunne begrunde, at disse organer og personer skulle være indgået”, siger Christoph Ellersgaard.