Naturfredningsforening kritiserer AU’s miljø-rådgivning

Lige før jul fortalte en undersøgelse, at en del AU-forskere ikke mener, at deres forskningsfrihed har det godt (SE NYHED 19.4), Og nu dukker der en ny sag op, hvor forskere og forskningen kan være klemt. Den handler om, at regeringen efter flere år med dispensation har forbudt brugen af neonikotinoider til bekæmpelse af insektangreb, fordi kemien herfra er meget skadelig for bier. Men sukkerroe-producenter har igen fået dispensation til at bruge stoffet på sukkerroe-frø. Dispensationen er givet efter rådgivning / anbefaling fra AUs DCA (Institut for Agroøkonomi).

Lektor Michael Kristensen har skrevet anbefalingen til Miljøstyrelsen om, at giftstoffet kan løse de fleste problemer med skadedyrs-angreb på sukkerroer. Og da DRs Orientering spurgte nærmere ind på baggrunden, gav han udtryk for, at AU-DCAs anbefaling blev givet under hensyn til, at rådgivningen ”forsøger at være loyale over for de politiske beslutninger, der er truffet” (SE POLITIKEN).
FORSKERforum har spurgt lektoren, hvad det betyder?
 ”Politikerne har besluttet at det skal være muligt at søge dispensation. Vores opgave var i denne sammenhæng at foretage en saglig, landbrugsfaglig vurdering, samtidig med, at det er vores tilgang være loyale overfor dispensations-muligheden – uanset hvad vi selv skulle mene om sagen. En miljø-vurdering var ikke en del af vores opgave”, svarer lektoren. Han afviser, at Miljøstyrelsen har sat snævre rammer for opgaven, og at forskerne har ”forhandlet” anbefalingen med Miljøstyrelsens embedsmænd.
Men landbrugskonsulent Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke rådgivnings-forløbet er ansvarligt: ”AU siger, at deres vurdering (alene) er baseret på en landbrugsfaglig vurdering og ikke en miljømæssig. Men at holde det miljømæssige aspekt ude er helt i modstrid med EU’s retningslinjer, som siger, at der skal være meget tungtvejende grunde til (nationale) dispensationer, og at miljømæssige hensyn i øvrigt overtrumfer andre forhold – alt imens stoffet faktisk er forbudt i EU”.
 AU-lektoren svarer: ”Vi er blevet bedt om at foretage en landbrugsfaglig vurdering, og det var ikke en del af opgaven at vurdere nye dyrkningsmetoder. Og de miljømæssige vurderinger – herunder EU’s retningslinjer – er Miljøstyrelsens ansvar”.
 DN-konsulenten mener, at sagen viser gråzoner i myndigheds-rådgivningen: ”Det er jo helt korrekt, at det politiske / miljømæssige er Miljøstyrelsens ansvar. Men det er ukorrekt, at rådgivningen ikke har fået lagt begrænsninger ind, for forskerne er jo sat i en klemme, når deres mandat er begrænset til ’det landbrugsfaglige’, uden skelen til EU-retningslinjerne. Derfor bliver AU’s anbefaling helt utilstedelig, for de ender de med at konstatere, at der ikke findes ’godkendte alternative midler’. Og det bruger Miljøstyrelsen så til at legitimere dispensationen”, siger hun og tilføjer:
 ”Det er så også sært, at AU-notatet med den landbrugsfaglige ‘anbefaling’ faktisk i en bisætning lige nævner det langsigtede alternativ (sædskifte), som miljømæssigt er det bedste og i overensstemmelse med EU-politikken. Men det spor forfølges ikke i resten af notatet…”