Mystikken vokser om taxameter-rapportering

På uni’erne er den ventet med spænding. Og konsulentfirmaet Deloitte havde godt nok kontraktlig afleveringsfrist 16. januar på sin taxameteranalyse (‘omkostningskortlægning af uddannelserne’). Men nu er rapporteringen foreløbig forsinket i halvanden måned. Ministeriet har ikke villet oplyse de nærmere årsager og vil heller ikke oplyse en ny afleveringsfrist.

Mystikken vokser, for Uni-ministeriet har brugt forskellige løse forklaringer på forsinkelsen. Først lød det, at dataindsamling var mere kompleks og tidskrævende end forventet. Senere hed det, at rapporten er til forhandling, idet den laves ”i dialog mellem kunden og leverandøren”. Og det er også den seneste forklaring – som er givet i forbindelse med FORSKERforums klage til Ombudsmanden – nemlig ”at udskydelsen har beroet på løbende drøftelser mellem Deloitte og de to involverede ministerier”.

Når Styregruppens embedsmænd (fra Uni-ministeriet og Finansministeriet) således er indblandet i sidste fase i rapporteringen, kunne det indikere, at der er gået ”bestillingsrapport” i sagen. Embedsmændene kan – på ministerens vegne – være utilfredse med data og konklusioner, som kunne være politisk ubekvemme, og derfor har de forlangt ”uddybninger”, som forsinker projektet.

Tidligere taxameter-analyser har udløst store kontroverser. McKinseys 2009-rapport fortalte således, at hum’s/samf’s taxametre var underfinansierede med hele 12.000 kr. pr. stud. Det blev Uni-ministeren så nødt til at lappe på ved at bevilge 5.000 kr. mere pr. stud. (hvilket kostede 250 mio. kr.).

Men McKinsey-rapporten skabte også hidsige rektorprotester. Den skulle egentlig belyse relationen mellem undervisningsbevillinger (herunder taxametre), basismidler og konkurrenceudsatte midler. Men det fik Finansministeriet pludselig udvidet, så der også blev lavet en analyse af uni’ernes ”ressourceforbrug”.

Og rektorerne fik bekræftet deres mistanke om, at det var en ”bestillingsrapport”,som de ville blive spanket med, for McKinseys rapport offentliggjorde dramatiske data om, at nogle studerende kun fik 4 timers undervisning pr. uge. Samt at uni’erne kun brugte 69 pct. af deres ressourcer på de egentlige formål (forskning uddannelse, rådgivning og formidling) og hele 31 pct. eller 6-8 mia. kr. på “administration”. Rapporten konstaterede, at universiteternes administration er dobbelt så dyr som internationale industrifirmaers.

Rektorerne afviste kontant det regnestykke som noget, der afslørede, at McKinsey ikke forstod, hvordan et universitet er skruet sammen  (SE 2009: Uni-toppen afviser McKinsey-rapport).