Ministerstyrings-lov: Har Dansk Folkeparti forhåndsgodkendt?

Uni-ledelserne har skarpt afvist minister Søren Pinds lovudkast om minister-indflydelse på bestyrelser. Men er den protest ligegyldig, fordi Dansk Folkeparti har forhåndsgodkendt forslaget, og dermed sikret Folketingsflertal bag loven?

 ”Der er ikke en forhåndsaftale”, svarer DF-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. ”Men DF mener, at princippet i udkastet er fornuftigt. Staten og ministeren skal som hovedaktionær have indflydelse og dialog. De kan ske gennem udpegningen, gennem resultatkontrakter og til gengæld skal der frigøres flere frihedsgrader. Men nu skal vi studere høringssvarene, og jeg forventer, at vi finder en model”.  

Bestyrelsesformændenes og rektorernes høringssvar er en usædvanlig skarp afvisning, med henvisning til at ministerudpegning politiserer det upolitiske universitet. Der må ikke sættes spørgsmål ved uni’ernes uafhængighed og armslængde. Uni’er skal ikke reguleres ”gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd”.

Vil Dansk Folkeparti lovgive mod top-lederne i sektoren? Herunder imod tunge erhvervsfolk som KUs nye formand Mads Krogsgaard Thomsen (som er NOVO-direktør), AUs formand Connie Hedegaard (eks-minister for Konservative, eks- EU-kommissær), SDUs formand Lars Nørby Johansen (eks-direktør i Falch og Group-4)?

 ”Vi politikere har jo ingen forpligtelse til at følge deres indstillinger…”, svarer DF-ordføreren. “De er kommet med deres indvendinger; de vil gerne bevare det, de har. Men vi synes, at der har været nogle kulturer og måder, ledelserne ikke tog ansvar på, som førte til politisk indgreb, fx ’fremdriftsreformen’. Nu er det så hensigten at lave en model, som lægger op til mere dialog med ministeren”.

Lovudkastet opererer med en sindrig udpegningsprocedure med indstillings- og udpegningsorganer, som eksperter kalder ”indirekte ministerudpegning”. Men uni-toppen er imod enhver form for minister-indblanding i udpegningen. Og så er der jo ikke noget tilbage af ministerens forslag?

 ”Det er overdramatiseret at kalde modellen for ’indirekte ministerudpegning’. Der er lagt en model frem. Og det er altså ikke urimeligt, at staten og ministeren som hovedaktionær får en vis indflydelse, og i det her tilfælde med en model, der skal føre til en tættere og mere løbende mellem parterne”.

DFs tidligere ordfører Jesper Langballe var i perioden 2002-2015 en stærk fortaler for universiteternes frihed fra statsstyring. Om forskningsstyring sagde han, at det er ”et projekt, som let kan gøre forskningen til et politisk redskab i et totalitært system”. Og om Uni-Loven 2003 – som DF var imod – lød hans argument, at ”samtlige 11 universiteter påtvinges en bestyrelse med eksternt flertal. Dermed er de gamle universiteter i fare for at blive management-styrede redskaber for erhvervslivet eller for politikerne” (SE DF-pressen 31-10 2002).

Langballes indvendinger lyder til forveksling som uni-ledelsernes i høringssvaret? – lyder sidste spørgsmål til Thulesen Dahl.

 ”Det er rigtigt, at DF var udenfor forligskredsen om universiteterne dengang”, svarer DFs nuværende ordfører. “Den frygt Jesper havde for statsstyring, er siden gjort til skamme, så nu er DF med i forligskredsen med Regeringen. Jeg hører uni-ledelsernes bekymring om styring, men jeg foretrækker, at vi får nogle nye dialogformer med bestyrelserne i stedet for styring via mere detaljeret lovgivning …”.