Ministerstyre: Pind blander sig i KUs bestyrelses-udpegning

Minister Søren Pind har travlt med at få et lovforslag igennem en høringsfase (frist 24. marts), så han kan fremsætte lovforslag om indirekte ministerudpegning af bestyrelsesformænd (april). Et motiv til hastelovgivningen er tilsyneladende, at Pind & departementschef Agnete Gersing vil blande sig i, hvem der skal være KUs nye bestyrelsesformand. Men indblandingen er noget uautoriseret, for ministeren presser på med henvisning til en lov, som endnu ikke er fremsat, og som formentlig først vedtages 1. juli…

Bagved ligger, at KU skal have to nye bestyrelsesmedlemmer, herunder erstatning af formand Nils Strandberg. KU-bestyrelsen har derfor igangsat en indmeldingsprocedure efter den nuværende lovgivning. Navne skal meldes ind til et indstillingsudvalg (senest tirsdag d. 18. april pr. e-mail) så der er tid til at køre scanning-procedurer igennem (så de nye bestyrelsesmedlemmer udpeges 16. sept.).

Men den procedure efter den eksisterende lov vil Pind & Gersing have suspenderet, så KU-udpegningen i stedet sker efter deres nye lov. De presser tilsyneladende på for at få KUs bestyrelse til at forhale  udpegningen. Det fremgår indirekte af, at minister Pind har indkaldt KU-ledelsen til et møde med henblik på ”at drøfte en hensigtsmæssig proces for tilrettelæggelse af overgangsperioden, indtil de nye procedurer træder i kraft”. (se UNIVERSITETSavisen).

Det kontroversielle lovforslag handler om, at Pind & Gersing vil have mere direkte styr på uni’erne og det skal ske via en indviklet udpegningsprocedure, der giver ministeren indirekte udpegningsret – herunder vetoret – over hvem der bliver bestyrelsesformand.

Pind & Gersings særlige fokus på KUs udpegning skyldes, at hvis KU gennemfører sin udpegning efter den nuværende lov, går der 4 år før ministeren kan få indflydelse på, hvem der er KU-formand. Og især Gersing har tilsyneladende et særligt ondt øje til KU, så derfor ønsker hun en mere ministerloyal bestyrelsesformand ind på KU – og det kan man få efter den nye lovgivning.

Hastelovgivningen og det onde øje skyldes det formentlig, at KUs ledelse i nogle sager har givet modspil til det politisk-administrative system. Det passede dem ikke, da KU vedholdende bad om bygningsselveje. Forleden – før Pinds mødeindkaldelse var kendt – fortalte KUs eks-rektor Ralf Hemmingsen til FORSKERforum:

”Jeg kan jo ikke bevise årsagssammenhængen, men det har da strejfet os, at KU efter de offensive – men upopulære – forsøg på at få bygningsselveje efterfølgende blev udsat for straffeaktioner. Vi havde en oplevelse af, at KUs selvstændige markeringer fik politisk-økonomiske konsekvenser. Lige efter konflikten med om bygningsselveje fjernede Finansministeriet 90 mio. kr. fra KUs bevilling som SEA-kompensation, selv om pengene havde stået på KUs finanslovsbevilling. Det skete med et pennestrøg, og vi fik aldrig en begrundelse…”

Og det passede heller ikke systemet, da KU og andre protesterede, da minister Sofie Carsten Nielsen (Rad.). i 2014-15 uden forudgående forhandlinger søsatte en uigennemtænkt dimensioneringsplan, som hun da også blev nødt til at revidere, konstaterer eks-rektoren: 

”Men vores protester skabte stor offentlig og politisk turbulens. Og selv om ministeren og hendes embedsmænd selv havde bragt sig i den situation, skabte det bitterhed mod universitetsledelserne, som man ikke syntes opførte sig loyalt mod minister og ministerium. Det skabte mistillid – og det nuværende lovforslag om mere ministerstyring via bestyrelsesformænd og resultatkontrakter er en afledt konsekvens af den bitterhed, tror jeg. Man vil have mere styr på kommandovejene fra det politiske system til universitetsledelsen”.

FORSKERforum bringer afskedsinterview med Hemmingsen i april-nummeret.