Ministerium og SFI mørklagde kontroversielle data

SFI afleverede 435 siders rapportering om folkeskolereformen, men uden et ord om det mest kontroversielle, som blev mørkelagt for fagbladet FOLKESKOLEN. Og nu bagefter dækker SFIs direktør over Uddannelsesministeriets rolle

”Jeg har ikke politiseret og jeg bidrog ikke til ministeriel mørklægning”, siger SFI-direktør Agi Csonka. ”Men når FOLKESKOLEN påstulerede, at SFI blev presset af ministeriet til at tage ting ud af folkeskole-rapporten, så bliver jeg nødt til at pointere, at det på ingen måde er tilfældet. Det var forskernes egen vurdering, at der i denne 1. delrapport var andre temaer, der skulle dækkes. Spørgsmålet om skoledagens længde skulle først belyses, når der foreligger flere data”.

SFI-direktøren siger pr. mail til FORSKERforum, at det var SFIs beslutning at tilbageholde svarene fra folkeskole-elever om skoledagens længde. Det var SFIs forskere, som af faglige grunde tilbageholdt svarene – det var ikke Uddannelsesministeriet, som ville mørklægge besvarelserne.

SFI-direktøren i angreb: FOLKESKOLENs grundløse beskyldninger

SFI-direktøren gentog denne udlægning i en usædvanlig klumme i POLITIKEN, hvor hun anklagede fagbladet FOLKESKOLEN for fordrejning, når ministeriet blev mistænkeliggjort. Det er ”en forskningsfjer, som desværre blev til fem høns”, idet FOLKESKOLEN kom med ”helt grundløse beskyldninger om mørklægning af tallene”.

Men der er elementer i sagsforløbet, som peger på, SFI-direktøren har selektiv hukommelse, fordi hun som sektorforskningsinstitution gerne vil stå sig på god fod med rekvirenten Undervisningsministeriet. Derfor dækker hun over ministeriet ved at påstå, at det var hendes SFI-forskere, som ikke ønskede data udleveret, hvor det i virkeligheden var ministeriet. Det var og er åbenlyst politisk ubekvemt for undervisningsministeren, hvis elevernes svar på spørgsmålet “Hvad synes du om skoledagens længde” efter folkeskolereformen var negative.

Båndudskrift: Ministeriet ville hemmeligholde

Det var nemlig ikke SFI-forskerne, som blokerede for udleveringen, men ministeriet. Det afslører en båndudskrift (9. dec. kl. 12.44) af SFI-seniorforsker CPN samtale med Folkeskolens journalist, som spørger, om han kan få udleveret svarene på spørgsmålet. Hun vil gerne udlevere, men skal lige spørge ministeriet først:

”I princippet så kan jeg godt – det er sådan, at vi er databehandlere og ministeriet er dataejere. Men jeg kan lige cleare det med dem, så jeg kan godt sende dig fordelingen” (fordelt på klassetrin, red.).

Men kort tid efter ringede forskeren tilbage, og afblæste frigivelsen, fordi ministeriet afviste det.

Og da journalisten så en halv time efter henvender sig til fuldmægtig ML i ministeriet, lyder forklaringen så: ”Det er Ministeriet, som er dataejere, og vi udleverer ikke data. Data indsamlet til forskningsbrug kan ikke udleveres, og vi har fået belyst et hav af ting i 4 store forskningsrapporter, efter hvad forskerne syntes var relevant. Derfor kommer vi ikke ad hoc til at udlevere data på det”.

Direktøren tager sine forskere som gidsler

FORSKERforum har forelagt denne båndudskrift for Agi Csonka. Trods båndudskriftens dokumentation på, at SFI-seniorforskeren gerne ville udlevere data, fastholder SFI-direktøren, at det var SFI-forskernes valg at tilbageholde svarene: ”Fra SFIs side har det aldrig været et spørgsmål om ’at holde noget tilbage’, men at rapportere om det, der fagligt giver bedst mening i de forskellige delrapporter, som projektet rummer”, forklarer Agi Csonka.

SFI-direktøren kommer således med en anden forklaring end sin seniorforsker – men nu tager hun så sine menige forskere som gidsler på forløbet:

”Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke kunne drømme om at skrive et sådant indlæg til POLITIKEN uden at have drøftet det indgående med de involverede forskere. De har selvfølgelig også set og kommenteret indlægget, inden jeg sendte det af sted”.

Om de menige forskeres oplevelse af sagen, fortæller SFI-direktøren. ”De involverede forskere er mildt sagt meget kede af Folkeskolens fremlæggelse af sagen, hvor det ser ud som om ministeriet har presset SFI til at tage noget ud af rapporten. Der var altså ikke tale om ’tilbageholdelse af data…”

Baggrund: Folkeskolen nægtet aktindsigt

Bag SFI-direktøren forsøg på at bagatellisere sagen ligger et længere forløb, hvor SFI indgår i evaluering af folkeskolereformens konsekvenser. 17. november blev der frigivet fire forskningsrapporter på i alt 435 sider, der fortæller om elevers, pædagogers, læreres og skolelederes oplevelse af den nye skoledag.

Folkeskolens journalist EC fortæller: ”Jeg faldt over hullet i elevrapporteringen, fordi jeg på bagkant genlæste rapporten om eleverne. Jeg var selvfølgelig meget interesseret i, hvad eleverne havde sagt om skoledagens længde – det er et af de store spørgsmål ved reformen. Informationen var helt fraværende. Ligesom det ikke var blevet skrevet ind i rapporten i hvor høj grad eleverne har tid til fritidsaktiviteter. Det er nok de to politisk mest betændte spørgsmål i spørgeskemaet, og det var jo påfaldende, at SFI i rapporteringen havde udeladt data herom”.

Journalisten spurgte så SFI-forskeren til disse data, og det førte så til ministeriets afvisning, jf. ovenfor.

Så måtte FOLKESKOLEN gå den tunge gang via aktindsigt. Via aktindsigt fik man bekræftet, at der faktisk var stillet spørgsmål om skoledagens længde – men elevernes svar blev ikke udleveret.

SFI-direktørens dobbeltrolle i spin-manøvre

Før spørgsmålets eksistens og hemmeligholdelse var gået op for FOLKESKOLEN kunne de overvære Undervisningsministerens præsentation af rapporterne, hvor ministeren understregede, at det skam er vigtigt, at elevernes stemme bliver hørt. ”Danske skoleelever er generelt glade for både deres skole og deres klasse”, sagde Ellen Trane Nørby.

I dagene omkring optrådte så den politisk udpegede formand for Rådet for Børns Læring, Agi Csonka – såmænd den samme som SFI-direktøren – med ros til folkeskolereformen for at være bedre end sit rygte (BERLINGSKE kronik, 20. nov. 2015).

Agi Csonga, som bl.a. har en fortid som direktør i Damarks Evalueringsinstitut (2007-13), udlagde SFIs spørgeskema-svar til at bakke op om folkeskolereformen, selv om hun måske mere gjorde det som råds-formand end som SFI-direktør.

Som læringsråds-formand skal hun følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren – og det er undervisningsministeren, som personligt udnævner formanden for rådet (§57) – og heraf følger normalt en vis loyalitet overfor ministeren.

Og måske var det den loyalitets-kasket, som SFI-direktøren tog på, selv om hun er SFI-direktør.

SFI har nemlig andre loyalitetsforpligtelser: ”SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet”, hvis viden ”bliver brugt af centrale beslutningstagere og praktikere” ligesom ”Vi har en løbende dialog med centrale interessenter om udvikling og anvendelse af vores forskning” m.m.

Afslag på aktindsigt:

FOLKESKOLENs anmodning om aktindsigt i svarene på spørgsmål 31 blev imidlertid afslået med den begrundelse, at det var fortrolige personoplysninger (jf. offentlighedslovens §١١. 2). Men den begrundelse var ugyldig, sagde pressejurist, fordi data ikke kan bruges til at trække data ud om de enkelte elever. Og på FOLKESKOLEN undrede man sig, for SFIs seniorforsker havde jo tidligere tilkendegivet, at SFI havde aggregerede data på klassetrin-niveau. FOLKESKOLEN skrev: ”Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges”.

Og kort tid efter afslaget, skrev SFIs seniorforsker CPN så de ny begrundelse for, at SFI ikke ville frigive data på spørgsmål 31. Den lød, at det var forskernes vurdering, at frigivelse først var meningsfyldt, når svarene var blevet sammenholdt med andre data.

Men allerede samme dag (6.januar) indkaldte oppositionspartier så Undervisningsministeren til samråd med anklager om, at denne mørklægning dækkede over, at ministeren ikke vil have frem, hvor utilfredse skoleelever er med skoledagens længde.

Ministeren måtte frigive svarene

Og allerede dagen efter måtte ministeren så frigive svarene: ”I lyset af den efterfølgende diskussion har jeg vurderet, at der er interesse for at fremskynde offentliggørelsen af de statistiske data om elevernes syn på skoledagens længde, der ellers først skulle være offentliggjort efter den tredje spørgerunde. Derfor vil ministeriet nu bede SFI validere og analysere disse oplysninger, hvorefter de vil blive offentliggjort”.

Og så blev data frigivet i slutningen af januar. Og ikke overraskende viste de, at den længere skoledag ikke er populær blandt eleverne.

Men frigivelsen provokerede så SFI-direktøren – og eller råds-formanden udpeget af ministeren – til at forklare elevernes negative holdning i POLITIKEN: ”Den længere skoledag skal vurderes overfor de goder, som den giver i forhold til mere variation, tid til fordybelse, mere spændende undervisning mv.” (POLITIKEN, 10. febr.). Men den udlægning ville Lærerforeningens formand Anders Bondo Christendsen ikke finde sig i, for hun havde ingen data til at underbygge dette. Han mente at høre eks-minister Christine Antorinis stemme bag Csonkas melding.

Men Csonka benyttede altså også klummen til at angribe FOLKESKOLEN for at komme med de grundløse beskyldninger om mørklægning af tallene.

FOLKESKOLENs journalist: Hvorfor blev data mørklagt

På FOLKESKOLEN undrer man sig over SFI-direktørens forsøg på at bagatellisere sagen og at flytte fokus fra Undervisningsministeriets rolle:

”Det er fordrejet, at direktøren tillægger FOLKESKOLEN, at have skrevet, at ’SFI blev presset af ministeriet til at tage ting ud af folkeskole-rapporten’, for det har vi ikke påstået. FOLKESKOLEN eftersøgte nogle manglende data, da rapporten var frigivet. Men da de data blev mørklagt, blev det vores historie”, fortæller journalist E.C.

”Derfor blev det interessant, af HVEM og HVORFOR svarene blev mørklagt. Og her er fakta altså, at først ville SFI-forskerne gerne udlevere data, men derefter blokerede ministeriet. Og fakta er så også, at FOLKESKOLEN fik nej til aktindsigt og at afvisningen skete med henvisning til databeskyttelse”.

Og det forløb afslører vel – modsat hvad Agi Csonka påstår – at tilbageholdelsen ikke udelukkende skyldes den ”faglig vurdering fra forskerne”…