Minister skrotter taxametersystemet

– uden at fortælle, hvorfor det ikke fungerer. Han narrede Folketingets ordførere til at klappe ad sin plan

Taxameter-systemet skal skrottes og erstattes af nye tilskudssystem, lød meldingen fra uni-minister Esben Lunde Larsen i starten af oktober: Et nyt system skal i højere grad understøtte høj kvalitet i uddannelserne, være jobrettet og regionalt bredt ud. Og for at understøtte sagen offentliggjorde ministeren en ”omkostningsanalyse” fra konsulentfirmaet Deloitte.

Og den lancering hoppede stort set alle Folketingets partier på. Fra Liberal Alliance til SF meldte de straks ud med positiv opbakning til reformen. Politikerne holdt sig til myten om, at taxameter-systemet tilskynder institutionerne til masse-optag, kassetænkning og ikke til kvalitet.

Men de blev snydt af Esben Lundes ministeriums finurlige spin, for de fik ikke forelagt dokumentation på, at systemet ikke fungerer.

Politiken hoppede på ministerens spin

Det blev elegant undgået med det spin-trick at frigive ”omkostningsanalysen”. Men den analyse er et selektivt, teknisk uddrag af en hovedrapportering fra konsulentfirmaet Deloitte.

Politikens journalister – som fik nyheden på forskud af Esben Lundes spindoktor, som er eks-journalist på Politiken – hoppede på skinmanøvren, for avisen fik Folketingets uddannelsesordførere til at hoppe i, så de bakkede op om revision, uden forbehold: ”Der tegner sig et klart politisk flertal for at ændre måden, uddannelser i de sidste 20 år har fået tildelt penge på,” lød klarmeldingen.

Kun studenterne i DSF holdt hovedet koldt og kaldte annonceringen af et nyt tilskudssystem for hult, alt imens regeringens grønthøster er det egentlige problem. Rektorerne blev ikke spurgt eller ville ikke udtale sig.

Ministeren havde fået lagt sit spor for sit politiske opgør med taxameter-systemet og åbnet døren til et mere politiseret tilskudssystem.

Hovedrapport hemmeligholdes

Ingen større medier har siden spurgt til hovedrapporten fra Deloitte – den ”taxameter-rapport”, som FORSKERforum forgæves har søgt aktindsigt i gennem otte måneder. Og tvivlen om dens eksistens er derfor så stor, at selv Rektorkollegiets formand er i tvivl om, hvorvidt den faktisk findes, da FORSKERforum spørger ham:

”Lige nu forholder vi os til det offentliggjorte materiale i ‘omkostningsanalysen’. Men det er klart, at vi er interesseret i at se en mere fyldestgørende rapport, hvis denne er udarbejdet, men det er vi ikke bekendt med,” svarer rektortalsmand Anders Bjarklev.

Men der findes en hovedrapport, for FORSKERforum har fået afslag på at få udleveret ”Deloittes taxameter/omkostningsanalyse”: ”Ministeriet kan … ikke imødekomme din ansøgning om aktindsigt” (afslag 9.oktober).

Rektorerne: Hvor er dokumentationen?

Af den fremlagte pixi-udgave – ”omkostningsanalysen” – indgår ingen dokumentation for problemer med taxameter-systemet. Og rektorerne har ikke fået forelagt dokumentation på, at taxameter-systemet ikke fungerer, og hvorfor det bør erstattes af et andet tilskudssystem:

”Nej, universiteterne har ikke set dokumentation, som viser, at det nuværende taxameter-system svækker kvaliteten af uddannelserne,” fortæller Bjarklev.

Uni-rektorer har derimod hidtil støttet taxametersystemet som det mindst ringe i mangel af bedre, fortæller Bjarklevs forgænger, Jens Oddershede: “Taxameter-systemet blev indført i 1993 som et objektivt bevillingssystem, der gav forudsigelighed og motiverede til at få de studerende igennem eksamen. Der er lavet 3 analyser af systemet i min tid, og ingen kunne foreslå noget bedre. Men jeg kender da godt myten om, at det fremmer kvantitet, fordi nogle lader studerende bestå eksamen. Og det er åbenbart den problematik, som nu sætter den politiske dagsorden”. (Oddershede var SDU-rektor 2001-14 og fmd. for Rektorkollegiet 2005-14).

Hovedproblem: Underfinansiering

Den frigivne pixi-rapport er selektiv. Den undgår behændigt at omtale og analysere taxametersystemet og -størrelser direkte. Det skyldes sandsynligvis, at dette hemmeligholdte stof er ubekvemt for ministerens skrotningsprojekt.

Men pixi-udgaven af Deloitte-rapporten kan ikke skjule, at et hovedproblem i dag ikke er taxameter-systemet, men at stort set alle uni-uddannelser er underfinansierede. Det mener rektorerne da også er hovedkonklusionen i den selektive omkostningsanalyse:

”Min opfattelse er, at rapporten gentager den kendte pointe om, at uddannelserne er underfinansierede. Det er ikke overraskende. Universiteterne er ved at forberede tekniske kommentarer til rapporten, og disse kender jeg ikke på stående fod.”

Det fremgår fx af omkostningsanalysen, at humaniora er suverænt ringest finansieret. Hum’s uddannelsesomkostninger er 72.000 kr./stå, men får i grove tal kun 44.300 kr. i taxameter). Og Bjarklevs eget DTU har den bedste økonomi pr. studerende.

Et farligt spor: ’Hvad er kvalitet?

Ministerens motiv til at hemmeligholde Deloittes hovedrapport er angiveligt – jf. pressemeddelelse 2.oktober – at ministeren ikke mener, at Deloittes kortlægning kan bruges til at lave et nyt tilskudssystem, fordi ”det er meget vanskeligt at sammenligne omkostningerne til videregående uddannelse på tværs af institutioner og uddannelser”.

Men ministerens skrotning er en farlig vej, mener en anonym rektor:

”Der lægges et spor ud, som gør taxameter-systemet og ikke underfinansiering af sektoren til hovedproblemet. Taxameter-systemets objektivitet opvejer svaghederne. Nu åbnes der op for at indføre et nye styringsredskab med meget vilkårlige kriterier. For hvad er ’kvalitet’ og ’erhvervsrelevans’? Hvem skal fastlægge det? Politikerne? Erhvervslivet? Andre? Og skal det løbende forhandles og revideres?”.

Politisk arbejdsgruppe lægger politisk spor

Pixi-udgaven af rapporten henviste til konsulentfirmaet for uddybning af nærmere tekniske oplysninger. Men da FORSKERforum spurgte til mere teknik – herunder taksameterstørrrelser – henviser konsulenten til ministeriet,”fordi der er en igangværende afklaringsproces om omkostningsanalysen med inddragelse af arbejdsgrupper”.

Ministeren har sendt ”omkostningsanalysen” i høring på institutionerne.

Og næste trin foregår så i to arbejdsgrupper, hvorfor der er stor spænding om deres sammensætning. Den ene er en tværministeriel ”teknisk” embedsmands-arbejdsgruppe og her vil Finansministeriet sidde med, for hele øvelsen skal være ”omkostningsneutral”.

Og så skal der parallelt være en politisk sammensat arbejdsgruppe ”bestående af repræsentanter for uddannelsessektoren og erhvervslivet”. Dens sammensætning afventes med stor spænding i rektorkredsen, for her bliver der lagt konkrete spor for de politiske kriterier i den nye model.

De to arbejdsgrupper skal med afsæt i ”omkostningsanalysen” lave forslag til en ny fordelingsmodel. Det nye system skal fungere fra finansåret 2018.