Uni-minister manipulerer med årstal i skræk-analyse

Uni-ministeriets embedsmænd har lavet en analyse med skrækhistorien om, hvordan optaget på nogle uddannelser er steget med 50 pct. og hvordan halvdelen af disse uddannelser har haft stor arbejdsløshed. Enkelte skrækeksempler hænges ud, fx har faget ”turisme” firedoblet optaget på trods af 29 pct. arbejdsløshed. Og KUs litteraturvidenskab voksede med 41 pct. på trods af arbejdsløshed på 31 pct. (perioden 2007-14).

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs benytter tallene til lufte sin favoritvending om ”match mellem uddannelser og arbejdsmarked” i pressemeddelelse i dag: ”Tallene understreger, at vi har brug for at sætte markant fokus på, at vi uddanner til job. Det kræver en indsats fra både politisk hold og fra institutionerne at få mere kvalitet og relevans ind i uddannelserne og prioritere de uddannelser, der fører til job”. (SE ANALYSE)

Men embedsmændenes analyse – som ministeren præsenterer på sin egen konference i dag – er manipulerende. Den fortæller skrækeksempler på store optag og store arbejdsløshedstal i perioden 2007-14. Ministeriet har ikke brugt tal efter sidste års dimensionering. Og inddrages sidste år 2015 ser sagen noget anderledes ud, fortæller prodekan Jens Erik Mogensen fra KU-humaniora:

”Mens ministeriet regner med vækstrate på 41 pct. på faget ”Litteraturvidenskab” (2007-14), så er de opdaterede tal efter dimensioneringen negative med -21 pct. (2007-15). Og de samme tal for faget ”Moderne kultur og kulturformidling” er hhv. 63 pct. og -1 pct. Optaget var altså lavere i 2015 end otte år forud – og de bliver endnu mere negative, når dimensioneringen slår hårdt igennem i 2016-17. Ministeriets analyse giver altså et uretvisende billede med en meget selektiv virkelighedsfortolkning i forhold til den viden, ministeriet faktisk har…”

Ministerens formål med at bringe de manipulerede tal i spil er, at de skal gøde jorden til, at Regeringen kan indføre nye styringsredskaber. Embedsmænd arbejder aktuelt på højtryk for at designe en ny bevillingsmodel for, hvordan universiteterne modtager penge, fortæller Tørnæs: ”Modellen for det nye bevillingssystem er endnu ikke færdig, men systemet kommer til at understøtte kvalitet, og hvad arbejdsmarkedet har behov for af arbejdskraft, frem for blot hvor mange der bliver optaget” (JP d.d.).

Ministerens sammenkædning af match og ny bevillingsmodel indikerer, at ministeriet pønser på at indføre en beskæftigelsestaxameter-lignende model, hvor uddannelser får bevilling efter studiers beskæftigelsesgrad for deres kandidater (fx højt taxameter til økonomer og lavt til humanister). Den model anbefalede ministeriets dept.chef Agnete Gersing, da hun var medlem af Produktivitets-kommissionen. Og den promoveres også af Gersings tidligere arbejdssted Finansministeriet, som kan bruge den som både styre- og spare-redskab overfor uni’erne.

Skræktals-analysen lanceres i dag som minister Tørnæs’ trumf-kort på ministeriets årlige UDDANNELSESMØDE i Kolding. Her samles 120 kerneaktører – rektorer, bestyrelsesformænd for alle videregående uddannelsesinstitutioner samt andre interessenter – for at ”diskutere kvalitet og relevans i de videregående uddannelser”. At forsamlingen skal masseres til at forstå det hensigtsmæssige i de nye styringsredskaber fremgår klart af fredagens dagtema ”Match mellem uddannelse, demittender og arbejdsmarked” (SE KONFERENCEPROGRAM).

Deltagerne er personligt inviteret af ministeren. FORSKERforum er ikke inviteret.