Miljørapporten NOVANA stærkt forsinket – igen

Normalt udgives den årlige NOVANA-rapporten for det danske miljøets tilstand ca. 1. december. Det var også planen i år, men så blev den rykket frem til 15. jan. Og nu er udgivelsen yderligere rykket til 14. februar 2019. Rapporten bliver altså forsinket i to og en halv måned, afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået.

Årsagen er, at AUs forskere ikke tidsnok har fået udleveret de nødvendige stoftransport-data om kvælstoffets vandring fra landbrugsmarkerne til havmiljøet fra Landbrugsstyrelsen. Forsinkelsen skyldes angiveligt de nye regler om persondata. Styrelsen har tilsyneladende skullet indhente accept fra ejerne af de marker og vandløb, som der måles på.

Der er stor opmærksomhed overfor NOVANA, fordi rapporten kan give en indikation på, om Landbrugspakken med tilladelse til merudledning af kvælstof har ført til mere eller mindre forurening af havmiljøet.  Rapporten er derfor et vigtigt status-dokument for forskningen, Miljøministeriets embedsmænd og Folketinget.

NOVANA-data har været kilde til kontrovers siden Gyllegate i februar 2016, hvor miljøminister Eva Kjer Hansen blev fældet på at manipulere med forudsætningerne for Landbrugspakken, herunder at AU-forskernes ”baseline-data” blev brugt til at foregive, at lovpakken ikke ville skade naturen, selv om landbruget får lov at udlede mere kunstgødning. NOVANA-rapporter med stigende kvælstof-udledning kan derfor være en bombe under Landbrugspakken.

Den første rapport med efter Landbrugspakken NOVANA-2015 blev imidlertid forsinket. Aktindsigt tydede på, at Miljøminister Esben Lunde forhalede offentliggørelsen i halvanden måned til midt i januar. Ministeriet kaldte det ”kvalitetssikring” og gav AUs miljøforskning skylden. Men AU-DCE havde faktisk indsendt deres data for vandmiljø og natur rettidigt. Og 2016- deldata på havvands-forurening indikerede, at kvælstofudledningen var stigende (SE FORSKERforum februar 2017).

Den anden rapport NOVANA-2016 efter Landbrugspakken blev forsinket i et halvt år på grund af analysefejl fra et privat laboratorium, så rapporterne blev offentliggjort drypvis indtil slutrapporten i april 2017. Men rapporten blev en fuser, fordi fejlanalyser gjorde dens data umulige at bruge som måling på Landbrugspakken (SE FOfo 10.4 2018).

Nu må man altså vente med spænding indtil februar på NOVANA-2017. Hvis den afslører stigende udledning, behøver det dog ikke føre til en politisk krise om Landbrugspakkens brudte forudsætninger, for landbrugslobbyen vil hævde, at data for de to år 2016-2017 efter Landbrugspakken er for kortsigtet horisont. Og daværende miljøminister Esben Lunde Larsen varslede således, at kun målinger over en længere årrække vil kunne give signifikante data, før man kan dømme om Landbrugspakkens miljøkonsekvenser…