Miljøministeriet giver sig: Dropper tavshedsklausuler

Miljøministeriet og universiteter med ’sektorforskning’ (AU, DTU og KU) enedes i sidste uge om et ”enighedspapir”, om hvordan tavshedspligter og offentliggørelse skal indgå i fremtidige kontrakter om ’myndighedsbetjening’.

Ministeriet har givet sig i den seneste måned kontrovers, konstaterer offentlighedsrets-professor Oluf Jørgensen: ”I 1. og 2. udkast indgik der fortsat potentielle tavsheds-bestemmelser, som ikke harmonerer med gældende lovgivning, hvor tavshedspligt er undtagelsestilfælde. Nu har ministeriet anerkendt, at uni’erne har kompetencen til at beslutte, hvornår noget er omfattet af fortrolighed og hvornår et produkt er færdiggjort og kan offentliggøres”.

”Ministeriet har på skrift anerkendt, at Uni-lovens bestemmelser om forskningsfrihed, offentlighedslovens bestemmelser om frigivelse af rapporter m.m. er den overordnede lovgivning, som ikke kan udvides af særbestemmelser i en kontrakt. Enighedspapiret indikerer, at 2. udkasts elastiske bestemmelser om, at ‘ministerbetjening’ kunne påføre tavshedspligt, er udgået”.

Enighedspapiret fremgår af aktindsigt, som FORSKERforum har fået, og som minister Esben Lunde Larsen henviser til i et folketingssvar. Heraf fremgår ”fælles forståelse af rammerne” om tavshedspligt og offentliggørelse: Grundlæggende skal uni’erne kunne offentliggøre al forskning og myndighedsrådgivning, ”når den er færdig”. (Offentliggørelse kan dog udsættes i 7 arbejdsdage, hvis ministeriet har brug for det).

Og hvad angår tavshedspligten er det suverænt uni-ledelsernes bemyndigelse at afgøre, om noget er tavshedsbelagt. Ministeriet kan dog ”gøre universitetet opmærksom på”, at noget bør hemmeligstemples eller at offentliggørelse bør udsættes – men det fremgår udtrykkeligt af papirets eksempel, at tavshedspligt vil være sjældenheder. (SE MINISTERSVAR 1103)

Enighedspapiret er resultat af et pres fra uni’erne, fra flere eksperter, fra folketingspolitikere og fra DMs formand Camilla Gregersen. Det er nu den overordnede ramme om den fremtidige standardkontrakt. Papirets principper skal således implementeres i standardkontrakten. Det kræver en drastisk revidering af 2. udkast. Det fremgår af AUs høringssvar, der opregner de konsekvens-rettelser, som bør skal indføjes, før standardkontrakten er forhandlet på plads:

  • -Det skal præciseres, hvad der er en ”leverence” (af hensyn til ophavsret og ‘færdiggørelse’)
  • -Det skal præciseres, hvad der skal være en styregruppes mandat og kompetence, fx i forhold til styring af projekter, til definering af metoder og opgaver osv. Et underliggende spørgsmål (fra 1. udkast) er også, om en styregruppe skal have kompetence til godkende og bestemme ’færdiggørelse’?
  • -Formuleringer med ”variabelt tidspunkt for aflevering er helt uacceptabel” og bør præciseres, sammen med formuleringen om, at parterne undtagelsesvist kan aftale en 7-dages udsættelse af offentliggørelse.
  • -Alle formuleringer om hemmeligholdelse med henvisning til ministerbetjening (”nationale politiske forhandlingsforløb og lovforberedene arbejder”) skal udgå. (SE AU-HØRINGSSVAR)

”Nu skal vi lige se konsekvensrettelserne i 3. udkast. Men bemærk i øvrigt enighedspapirets bemærkninger om, at forhandlinger /anmodninger mellem parterne skal anføres og begrundes skriftligt. Så bliver eventuelle konflikter dokumenteret for eftertiden…”, siger Oluf Jørgensen.

 ”Men den sidste måneds forhandlingsforløb har vist, at systemet kan flytte sig, hvis det bliver presset. Det har nyttet at modsige ministeriers og embedsmænds snævre syn på forskningens frihedsgrader og hvad der kan tåle offentlighed. Uni-forskerne og -ledelserne har undgået at blive gjort til en slags embedsmænd med ministerbetjening. Det er klart angivet, at det er uni’ som har frihedsgrader og kompetencer i myndighedsbetjeningen – ikke ministeriets embedsmænd eller ministeren. Og det er vigtigt for uni’ernes uafhængighed og for den enkelte forskers forskningsfrihed”.

[subscribe2]