Miljøministeren sår tvivl om AUs miljødata

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.

Ministerens balanceakt undrer Naturfredningsforeningen: ”Vi har hørt ministeren sige, at der er kommet for stor udledning, og det må der gøres noget ved. Men samtidig bidrager han tilsyneladende til at så tvivl om Aarhus-forskernes målingsmetode og skaber dermed usikkerhed om data for udledningen…”, siger landbrugskonsulent Lisbeth Ogstrup. ”Ministeren bør tage målings-metoden og data alvorligt. Han kan jo ikke bortforklare, at den faktiske udledning set fra naturens side er steget. Derfor er det støj, når han nu går ind i en teknisk diskussion om ’klimanormalisering’ o.a…”

Ministerens balanceakt handler om, at han på det ene ben angiveligt brugte bandeord, da nye data afslørede, at kvælstofmængden ikke er faldet, men derimod vokset en smule til 60.000 tons (2017) mod 59.000 (2016), jf. årets NOVANA-2017 rapportering.
Men på det andet ben vil ministeren ikke lægge afstand til landbrugslobbyens forsøg på at skabe tvivl om de samme udledningsdata. Lobbyen påstår nemlig, at udlednings-tallene for 2017 ikke er retvisende. Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrild påstår, at AUs kvælstofdata ikke tog hensyn til at 2017 var særlig regnfyldt: Aarhus Universitets tal er ikke “afstrømnings-normaliserede”.
Den udlægning er imidlertid helt i modstrid med Aarhus’ kvælstofforskernes metodik og data, som klart fremgår af NOVANA. Men Ellemann-Jensen vil ikke tage afstand fra landbrugslobbyens fortolkning, da han blev spurgt i Folketingets Miljøudvalg af Enhedslistens miljøordfører Øjvind Visholm, om Merrilds påstand ikke er “misvisende og et forsøg på bortforklaring”? Her tog ministeren ikke afstand, men bekræftede Merrilds udlægning: “Klima-nornormaliseringen er en afstrømnings-normalisering, der ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser – men stadig på grund af vejret” (SE FOLKETINGSSVAR 448)
Merrilds og ministerens udlægning afvises imidlertid af miljøforskerne i Aarhus som faktuelt forkert:
“Det er en forkert udlægning af metode og data, når Merrild hævder, at AUs data ikke er afstrømnings-normaliserede og dermed ikke retvisende for 2017. Data til NOVANA er afstrømnings-normaliserede, og der er altså taget højde for, at der var ekstra meget nedbør i efteråret 2017. 2017’s data er således udarbejdet så de er umiddelbart sammenlignelige med tidligere år”, forklarer seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, AU-Bioscience. “Metoden fremgår klart af rapporten. De fremlagte data er efter vores bedste overbevisning retvisende på kvælstofafstrømningen, selv om nogle – herunder Landbrug & Fødevarer – mener, at data kunne være mere nøjagtige, hvis der blev korrigeret for afstrømningen pr måned. En månedskorrektion for afstrømning kan gå begge veje og det er ikke på forhånd givet at denne metode vil give en mindre kvælstofudledning”.
 FORSKERforum har forelagt seniorrådgiverens forklaring for ministeriet og spurgt, om ikke ministeren misinformerer Folketinget, mod bedre vidende?
Men i et ordrigt svar fastholder ministeren og hans embedsmænd og konkluderer: ”Svaret til Folketinget er korrekt. Svaret nævner, at klimanormaliseringen er en årsafstrømnings-normalisering, som ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser”. Og så henvises der i øvrigt til, at AU er blevet bedt om at udrede, om der kan findes en ”forbedret klimanormalisering” m.m. (email fra kontorchef Mette Thorn).