Miljøforskning under politisk styring – med nye mundkurve

Søndag blev AUs fremmeste vandmiljøforskere indkaldt til internt krisemøde, hvor også dekanen, prodekanen og AUs kommunikationschef deltog. Miljøeksperten Bjørn Molt Petersen havde kritiseret AUs beregninger bag Landbrugspakken. Mødets formål var at gå til modangreb og aftale en enighedsfront. Nogle forskere gik fra mødet med den opfattelse, at de havde fået mundkurv på, fordi kun professor Jørgen E. Olesen blev bemyndiget til at udtale sig om Landbrugspakken.

Professor Stiig Markager meldte herefter afbud til deltagelse i DRs DEADLINE. Han blev afløst af Olesen. Og når BERLINGSKE bagefter spørger Jørgen E. Olesen, om AUs uafhængige myndighedsbetjening ikke går ministeriets ærinde, når man agerer på den måde, lyder svaret, at han ser det som en helt naturlig del af myndighedsrådgivningen, “at vi klæder ministeren bedst muligt på”. (SE BERLINGSKE)

Olesens og AU-ledelsens rolle-opfattelse er helt i overensstemmelse med Miljøministeriets forventning til dem, viser tophistorien i dagens nye nummer af FORSKERforum. Miljøstyrelsen lavede nemlig allerede i marts en snedig strategiplan, som fastlagde procedure for udarbejdelse af NOVANA-rapporten og for offentliggørelser. Miljøministeriet er instruktøren og AUs miljøforskning skal spille hovedrollen.

Strategiplanen dikterede, at når AU-DCEs miljøforskere har deres NOVANA-data klar, skal datas “politiske relevans” vurderes af Miljøstyrelsen, før AU-forskerne laver deres første udkast. Som derefter kan udsendes til høring hos interessenter, herunder Miljøstyrelsen selv…

Emer. professor Heine Andersen har lavet hvidbog om forskningsfrihedens tilstand og er rystet: “Miljøministeriet vil ‘vaske’ rapporten for, hvad der er politisk hensigtsmæssigt for ministeren. AU-forskerne sendes ud i en gråzone og en grim klemme, for de skal ‘forhandle’ deres forskningsresultater med en politisk part. Denne sag viser jo tydeligt, at der er stor risiko for, at Folketinget får politiserede rapporter om miljøets tilstand fra Miljøministeriet”.

Fra vandmiljø-forskerne i Aarhus afdramatiserer chefkonsulent Poul Nordemann. Udlægningen af strategipapiret er en “total misforståelse”. Han har ingen problemer med Miljøstyrelsens procedure.

Planens hensigt er at “imødegå antallet af sager om aktindsigt inden offentliggørelse”. Derfor skal data oparbejdes og samles til sidst, nærmest i dagene før NOVANA-rapporten udgives. Med den strategi undgås, at Naturfredningsforeningen, DR eller FORSKERforum ødelægger styrelsens styring, lød strategien. Koordineringens formål var at beskytte minister Esben Lunde mod en forventet ballade (om stigende kvælstof-forurening i modstrid med Landbrugspakkens forudsætninger). (SE STRATEGIPLAN, marts 2017)

Strategiplanens koordinering har flere effekter. Dels lukker den for offentlighedens adgang til (del-) data. Selv om rådata faktisk eksisterer allerede i april, frigives de først med NOVANA et halvt år efter. FORSKERforum kunne således ikke få aktindsigt i deldata i oktober; AU-DCE henviste til, at disse ikke findes (endnu) og i øvrigt er forsinkede pga. den såkaldte “fejlanalyse”.

Og dels virker koordineringen som mundkurv på AU-forskerne, som ikke må udtale sig om fagligt relaterede data, før rapporten foreligger. Det så man eksempel på i forrige uge, hvor ALTINGET og FORSKERforum afslørede, at klorofyl-koncentrationen steg drastisk i 2016 (Landbrugspakkens første år). Men da ALTINGET bad AU-chefkonsulent Poul Nordemann om fagligt at kommentere disse tal – som ikke er påvirket af den såkaldte fejlanalyse – afviste han at udtale sig med henvisning til, at AU-DCE først udtaler sig, når NOVANA-rapporten udkommer…

Tavsheden minder om forløbet bag Gyllegate, hvor det blev afsløret, at AU-DCEs forskere var underlagt mundkurvs-kontrakter. De havde forbud mod at udtale sig fagligt om Landbrugspakkens forudsætninger i to måneder, indtil 1. februar 2016. Landets fremmeste eksperter skulle tie stille, mens Landbrugspakken blev diskuteret i Folketinget.

Og dels kan koordineringen bruges af Miljøministeriet til at diktere procedure over for AU-miljøforskningen. Da FORSKERforum efterlyste kommunikationen mellem ministeriet og AU-DCE om, hvad der var den faglige begrundelse 4-måneders udsættelsen af NOVANA-rapporten, var der ingen faglig forhandling. Miljøstyrelsen giver tilsyneladende diktater til AU-DCEs direktør pr. telefon – uden at der i øvrigt findes telefon-notater om indholdet. Sådan foregik det i oktober over for AU-DCEs direktør, hvorefter ministeren kunne bruge AU som legitimation, “AU er enige i, at resultaterne bør offentliggøres samlet” (SE MINISTERINDSTILLING oktober).

FORSKERforum har spurgt AU-DCE-direktør Hanne Bach om der i praksis er et kommandoforhold, hvor Miljøministeriet pr. telefon dikterer procedure og køreplan – herunder 4-måneders udsættelsen af NOVANA? Men herfra svared en kommunikationskonsulent på direktørens vegne: “Hanne Bach ønsker ikke at medvirke i de fremsendte udkast…”