Miljøforskning og miljøpolitik: Et minefelt

Kvælstof-forsker Bjørn Molt Petersen skabte kontrovers. Han kritiserede AU’s miljøforskere.

Hvordan oplever han balladen og debatmiljøet?

INTERVIEW

”Kvælstof-spørgsmålet er et forskningsmæssigt og politisk minefelt. I gamle dage sagde man, at togdriften og kønsdriften kunne få følelserne i kog, men jeg vil godt tilføje, at det kan kvælstof også”, siger kvælstof-ekspert Bjørn Molt Petersen efter at han har været i kontrovers med sine gamle kolleger i AU’s miljøforskning.

”AU havde for eksempel arrangeret en workshop den 1. maj, hvor jeg var en af mange oplægsholdere. Det skulle angiveligt være en åben faglig drøftelse. Men den forandrede ikke noget, så nogen må være interesserede i, at der ikke skal være debat! Miljøspørgsmålet er blevet så betændt, at det er ramt af den post-faktuelle bølge, hvor det ikke længere er interessant, hvad der er fakta, men hvem der har magten til at få ret! For en halvgammel forsker er det en hård erkendelse”, siger han.

”Hvis myndighedsbetjeningen skal styres efter den logik, så er der grund til bekymring for det oplyste demokrati. Et er, at AU ikke vil debattere fagligt relevant kritik. Noget andet er, at de optræder som en konsensus-forsamling, hvor jeg ved, at der er folk internt, der er enige med mig. Og den slags konsensus er bekymrende: Når der ikke er plads til uenighed. For vi ved jo alle, at hvis man sætter en håndfuld akademikere sammen, og de ikke begynder at skændes, så er der noget galt.”

Kritik af AU’s myndighedsbetjening

Bjørn Molt Petersen er biolog med sit eget private konsulentfirma. Finansieret af Naturfredningsforeningen lavede han et notat, som – efter omtale i BERLINGSKE – skabte furore om AU-kvælstof-forskningens baggrundsmateriale til den kontroversielle Landbrugspakke.

”Det er da højst betænkeligt, at en uvalideret model danner grundlag for en så væsentlig lovgivning. AU’s nye beregningsmetode var højst problematisk, fordi forudsætningen blev, at der kun anslås 18 pct.s udvaskning og ikke 30 pct., som forskningen hidtil var gået ud fra. De 18 pct. blev legitimation for Landbrugspakken, som dermed gled lettere igennem Folketinget”, forklarer han.

AU-forskerne vil ikke i faglig debat

Som en udløber af Molt-turbulensen arrangerede AU-DCE’s kvælstof- og vandforskere en workshop den 1. marts. Her skulle AU’s forskere begrunde deres model, og der ville blive mulighed for en dybere faglig diskussion af beregninger af landbrugets kvælstofudvaskning. Men sådan blev det ikke, lyder det fra Molt.

”Jeg håbede da på en redelig faglig debat, men det blev en flad fornemmelse. I mit indlæg satsede jeg især på at fremhæve det uholdbare i deres lineære marginal-udvaskning (fordi udvaskningen vokser relativt, når der udvaskes over et vist punkt). Men min kritik og mit indlægs pointer blev ikke debatteret. Ikke et eneste kritikpunkt blev forsøgt imødegået. De undveg aktivt en debat, og hele setuppet med 11 oplæg lagde jo heller ikke op til det.”