Miljø-forskning: Lunde Larsen undveg pålæg til AU

“Vil ministeren bede AUs miljøforskere om at udrede, hvor den ’baseline’-gevinst, som Landbrugspakken havde som forudsætning, er blevet af?”

Sådan lød spørgsmålet to gange fra miljøordfører Simon Kollerup (S) til miljøminister Esben Lunde Larsen. Men to gange undveg ministeren at afgive løfter om at pålægge AU-forskerne opgaven. I stedet svarede han en gang, at ’baseline’ forandrer sig hastigt i disse år, bl.a. fordi mere og mere landbrugsareal udlægges til økologisk drift, ”som vi jo alle går ind for”.

Det foregik i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg, hvor oppositionen borede i konsekvensen af fejlagtige miljømålinger, som har annulleret miljødata og har sat AUs miljøforskere på ekstraarbejde..

Når Esben Lunde undveg at love nogen-som-helst initiativer til at udrede den udeblevne ”baseline-effekt”, handler det om, at det risikerer at rode op i den pinefulde sag om Landbrugspakkens manipulerede forudsætninger..

Den saglige kerne i spørgsmålet rakte bagud til GYLLEGATE, fortalte Kollerup: I Landbrugspakkens forudsætninger var indregnet en gratis gevinst, nemlig at ‘baseline-effekter’ (eksterne påvirkninger på vandmiljøet) ville udvikle sig positivt 2016-2018. Landbruget kunne sprede mere gødning / kvælstof, og det ville angiveligt blive modvirket af baseline-effekter, lød regnestykket  – som dog var manipuleret, fordi minister Eva Kjer Hansen havde puljet gevinsten i hvert af årene 2016-2021.

Nu viser NOVANA-rapporten for 2016 så positivt, at kvælstofudledningen ikke er steget. Men den er heller ikke faldet 2015-16, hvilket egentlig burde være logikken ud fra baseline-forudsætningen, ræsonnerer Kollerup. Som altså vil have det videnskabeligt udredt i Aarhus. Men GYLLEGATE vil  Esben Lunde altså ikke have rodet op i, så derfor fik Kollerup ikke noget svar.

Også Christian Pold (Alternativet) blev mødt af ministerens afvisninger. Pold opfordrede ministeren til at udvise rettidig omhu og handlekraft ved at tage 2015-2016s kvælstoftal alvorligt. Tallene skulle egentlig vise et fald på 10 pct. hvis man relativt skal nå EU’s målsætninger. Burde ministeren så ikke justere på Landbrugspakkens målsætninger med 10 pct.s kompenserende tiltag, lød Polds spørgsmål.

Ministerens svarede ved at demonstrere sin vid (om at udtrykket ’rettidig omhu’ stammer fra Mærsk Møller). Og at henvise til, at der ikke er grund til at justere (kravene til landbruget), før der er miljødata over flere års spænd.

Trine Torp (SF) var interesseret i, om det er skatteborgerne eller landbruget, som skal betale for oprydningen, hvis det viser sig, at Landbrugspakken faktisk fører til mere kvælstof-forurening og kræver kompenserende foranstaltninger om nogle år?

Hertil svarede Esben Lunde, at den regning skal skatteborgerne betale: ”Når samfundet stiller krav til landbruget i form af EU-direktiver, så er det da også samfundet, som må betale kompensation. Man skal jo her tænke på at de 4,2 mia. som er afsat til vandramme-midler er småpenge i forhold til de 116 mia. kr. som fødevare-klyngen tjener hjem til landet hvert år…”

Enhedslistens Maria Gjerding plejer at være en ivrigt aktør i samråd, men var fraværende. Hun er valgt som ny formand for Danmarks Naturfredningsforening, og udtræder derfor af Folketinget og sin post som miljøordfører.