Massefyringer på AAU – Uklare fyringskriterier frustrerer ansatte

Tillidsrepræsentanter beretter om frustration blandt medarbejderne over ikke at få oplyst, hvorfor netop de er blevet fyret. I alt 107 er blevet varslet afskediget.

Af Claus Baggersgaard

En stor fyringsrunde er i gang på Aalborg Universitet (AAU), men det samlede antal der skal afskediges, ønsker ledelsen ikke at oplyse, før høringsprocessen er afsluttet.

Det drejer sig dog alene om 39 medarbejdere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, skriver dekan Rasmus Antoft i en e-mail til de ansatte.

De 21 skulle alene være på Institut for Økonomi og Ledelse.

På Humaniora skal 25 medarbejdere afskediges, 18 på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, 14 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og 11 på Det Tekniske Fakultet.

Det giver 107 medarbejdere, der står til at blive afskediget.

”Det er naturligvis en utryg situation for de berørte, og vi har som tidligere beskrevet derfor tilbudt forskellige former for hjælp til at komme videre – bl.a. rådgivning og outplacement. Det er også vigtigt for fakultetet og institutter at komme videre, selvom rammerne som følge af besparelserne er anderledes. Det kan kun lykkes ved en fælles indsats” skriver dekanen.

Stor frustration

Anne Bisgaard Pors, der er fællestillidsrepræsentant for de administrative DM-medlemmer på AAU og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) melder om stor frustration blandt de ansatte.

”Det er folk, som har været her 10,15, 25, 40 år, der skal til at ud og finde noget nyt. Det er svært for alle berørte, men det er en særlig svær situation for VIP´erne, og for dem, der er oppe i årene. Der ligger jo ikke et andet universitet lige ved siden af, de kan søge ind på”, siger hun.

Lektor Jesper Lindgaard Christensen, DJØF-tillidsmand og HSU-medlem, siger, at de ansatte oplever, at der skæres urimeligt hårdt, og på områder og personer som ikke giver mening.

Han siger, at afskedigelserne begrundes med institutionens forhold, hvilket giver ledelsen vide beføjelser.

”Der er ikke pligt til at komme med individuelle begrundelser, hvilket opleves meget frustrerende. Som uni-folk vil vi jo gerne finde rationaler og gode grunde, men det er svært at se dem”, siger han.

Ifølge Charlotte Fog-Nielsen, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), har medarbejderne ikke krav på at få en individuel begrundelse for, at de er blevet varslet afskediget, når det sker med begrundelse i institutionens forhold.

“Vi mener i DM, at det er problematisk, men sådan har desværre været siden en dom i Højesteret om emnet  i 2007”, siger hun.

Dommen fastslog, at opsigelsen af den ansatte skete som led i afskedigelse af et større antal medarbejdere begrundet i nedskæringer som følge af manglende bevillinger.

Derfor kunne vedkommende ikke kræve en yderligere begrundelse udover kriterierne, som var fastlagt af den offentlige arbejdsgiver.

Brede kriterier

Jesper Lindgaard Christensen tilføjer, at kriterierne for afskedigelse, som ledelsen har besluttet, er brede og fremadrettede. De er blevet forelagt samarbejdsudvalgene.

Et af dem lyder: ”Strategiske hensyn for fremadrettet at understøtte visionen for Aalborg Universitet, herunder en vurdering af om uddannelses- og forskningsområder kan bortfald, nedprioriteres, sammenlægges eller ændres på anden vis”

De to andre kriterier handler om, om medarbejdernes faglige og personlige kompetencer ”matcher og understøtter den fremtidige opgaveløsning indenfor instituttets uddannelses- og forskningsprofil.

”På den ene side påpeger medlemmerne, at det giver mening at pege fremad, og ikke komme ud i minutiøs måling af tidligere performance, som der var tendens til i fyringsrunden på Statskundskab i oktober 2013. På den anden side er det frustrerende for medlemmerne, at de ikke kan se hvilke årsager, som ligger til grund for at netop de er valgt”, siger Jesper Lindgaard Christensen.

Han tilføjer, at en vidensorganisation som et universitet tager lang tid at opbygge, men kort tid at bryde ned, så en ledelse skal tænke sig grundigt om, inden den griber til afskedigelser.

”Det er ikke en produktionsvirksomhed, hvor man kan skrue op og ned på lager og medarbejderstab over kortere tid. Der er ikke kun umiddelbare effekter for de berørte. Det vil også i lang tid fremover påvirke de som er tilbage i forhold til rekruttering, motivation, arbejdsmiljø” siger han.

Dekan: Det er et spørgsmål om hvem vi bedst kan undvære

Rasmus Antoft, dekan på SAMF udtrykker forståelse for, at det er en vanskelig situation for den enkelte, og at det er naturligt, at de afskedigede spørger sig selv, hvorfor det blev dem.

”Vi ønsker ikke at skille os af med nogen, men det er et spørgsmål om, hvem vi bedst kan undvære”, siger dekanen.

Han oplyser, at ledelsen har foretaget en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder, men at de afskedigede ikke har fået en individuel begrundelse, fordi afskedigelserne sker med udgangspunkt i institutionens forhold.

Artiklen er opdateret 8., 11. og 13. februar med oplysningen  om antal afskedigelser på  henholdsvis Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet.