March for Science: Lørdag i København og Aarhus

Hvorfor videnskabsfolk nu protesterer og demonstrerer. Fordi vi har fået nok af Trumps krig mod fakta…”. Sådan begrunder Kenneth Kimmell, præsident for Union of Concerned Scientists sin deltagelse i at organisere lørdagens march for Science i Washington, USA . Den er oplægget til manifestationer i universitetsbyer over hele verden – herunder også i København og Aarhus samme dag.

”Du ved, der er problemer, når forskerne går på gaden….” sagde en af Kimmells kolleger til ham, og det er han enig i. Forskere er nogle af de sidste grupper, der markerer sig ved at demonstrere: ”Så hvorfor er de opsigtsvækkende protester nu? Fordi vi netop nu oplever et hidtil uset angreb på videnskab, forskere og evidensbaseret politik-udformning i den amerikanske føderale regering”.

I USA er protesterne konkret rettet mod Donald Trumps ”disrespekt for fakta og videnskab”. Trump har erklæret, at han vil tilbageføre mange af de miljøreformer, som Obama-administrationen gennemførte: Clean Power-planen som satte grænser for CO2-udledning, grænseværdier for bilers forurening, genåbning af kulminer m.m. Også udpegningen af rabiate klima-skeptikere til chefer for det nationale energi-agentur EPA, ændring af miljøstandarder og videnskabelige standarder er alarmerende.

Trump vil tilbageføre beskyttelseslove, som det tog år at udvikle. Og det er drastisk: ”Føderale agenturer kan udstede fakta-baserede beskyttelsesnormer på sundhed og offentlig sikkerhed. Et nyt lovforslag vil imidlertid kunne blokere offentligt ansatte forskere – men ikke industri-finansierede forskere – fra at sidde med i føderale advisory boards, der skal vurdere videnskabelige temaer inden for deres fagområder”.

Talsmanden for Concerned Scientists – som har 500.000 følgere – siger, at mange er i oprør over undermineringen af videnskabens autoritet: ”I lang tid, mange af os troede, at fakta taler for sig selv, og at forskerne kunne nøjes med at stå på sidelinjen for at undgå ”politisering” deres arbejde. Den amerikanske valgkamp og dens eftervirkninger har udløste en dramatisk revurdering af disse normer”.

Mange er rede til at stå fast på en faktabaseret offentlighed: ”Det, der forener denne bevægelse, er det princip, at påviselige fakta og beviser – ikke falske nyheder, alternative fakta, antagelser eller antydninger – skal danne rygraden i offentlige beslutninger. Og det er netop, hvad der adskiller demokrati fra et teokrati, monarki eller diktatur – alle styreformer, hvor sandheden er det, som magthaverne dikterer…” (SE ARTIKEL GUARDIAN).

Mens den amerikanske march navngiver Trump som en konkret fakta-manipulator, så navngiver den københavnske udgave ikke, hvilke politikere, embedsmænd, kommentatorer eller forskere, der herhjemme opererer med gråzone-fakta. Marchen har en generel parole: ”Marchen tjener som et opråb til politikerne om at føre videnskabeligt forankret politik, såvel som en offentlig hyldest til videnskaben og dennes enorme bidrag til vores demokrati, økonomi og dagligdag”.

Den københavnske march starter lørdag kl. 13.00 med tale af bl.a. initiativtager Anja Andersen og DM-formand Camilla Gregersen (sted: Niels Bohr-instituttet, Blegdamsvej). Kl. 13.45 vandres der gennem byen til Christiansborg, hvor man vil være kl. 15.00. Magtens Korridorer spiller.  (SE PROGRAM)

(SE PROGRAM Aarhus)