Månedens foto: Gylden udsigt

Et nyt teleskop på Hawaii har lagt fra land ved at tage nogle billeder af solens overflade med en hidtil uset detaljeringsgrad. Teleskopet omtales som revolutionerende for solforskningen.

Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk – Foto: NSF/Ritzau Scanpix

Den funkler som guld, solen. Ikke bare i symbolsk forstand som i et guldalderdigt – det ligner reelt store, guldklumper, der ligger side om side og skinner.

Fascinerende tanke, især når man ved, at hver af guldklumperne har et areal på størrelse med Texas.

Hidtil har billeder af solen i bedste fald vist en rund ildkugle. Et brændende, rødgult inferno kun varieret af eksploderende soludbrud. Nu har et nyt teleskop imidlertid taget de første billeder, hvor man reelt ser en slags overflade.

Og nej, det er ikke guld, som det fascinerende foto viser. De gyldne, cellelignende strukturer er en masse af kogende plasma, der bobler og vibrerer, idet varme fra solens 15 millioner grader varme indre slipper ud på overfladen, der til sammenligning er et småkoldt sted på kun 6.000 grader.

Det nye teleskop har navnet Daniel K. Inouye Solar Telescope og ligger på det 3.000 meter høje bjerg Haleakalā (som passende kan oversættes til “Solens Hus”) på Hawaii-øen Maui, som tilbyder de bedst mulige atmosfæriske betingelser for observationerne.

Observatoriet, som anslås at koste 344 millioner amerikanske dollars, har været to årtier undervejs og ventes først at være endeligt færdigt denne sommer. En af udfordringerne er den varme, det skaber, når man indfanger solens stråler i et teleskop, der nærmest agerer som et kæmpe brændglas. Effekten på op til 13 kilowatt er så kraftig, at det simpelthen risikerer at smelte instrumenterne. Løsningen på det problem er et enormt køleanlæg, der dagligt producerer kulde svarende til en hel svømmepøl fuld af is, hvilket fordeles ud i konstruktionen af mere end 11 kilometer rør.

Billedet af den gyldne soloverflade er kun en aperitif i den menu, teleskopet kommer til at byde på. Den første indsamling af videnskabelige data vil først begynde, når anlægget til sommer står færdigt. Og skal man tro de udsagn, der er kommet fra videnskabsfolk tæt på projektet, vil det afstedkomme intet mindre end en revolution for solforskningen.

“Inouye Solar Telescope vil i sine fem første år samle mere information om solen end alle de data, der er samlet, siden Galileo første gang pegede et teleskop mod solen i 1612”, udtaler David Boboltz, programdirektør ved afdelingen for astronomisk videnskab ved National Science Foundation, der ejer observatoriet.

Solforskere forventer blandt andet at kunne blive væsentligt klogere på solens magnetiske felter. En af de mere praktiske funktioner af dette er, at man forventer at kunne forudsige solstorme langt tidligere. Den magnetiske energi, der udledes i forbindelse med en solstorm, kan skabe alvorlige forstyrrelser i elnettet og den digitale infrastruktur på jorden. Men ved at studere de magnetiske felters opførsel op til et soludbrud forventer man at øge varslingstiden fra 48 minutter til 48 timer.