Lov med demokratiproblem

FORSKERforum får meget sværere ved at kontrollere Ministeren & hendes embedsmænd, efter at Ombudsmanden har afvist aktindsigt-klager

FORSKERforum er blevet hældt ned ad trappen i to klager til Ombudsmanden. Han har afvist klager over ministerie-afslag på aktindsigter i to sager om hhv. et embedsmandsarbejde om dimensionering og en konsulentrapport om taxameter-systemet.

Afslagene er opsigtsvækkende, mener pressejuristen Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for begge sager er centrale for den offentlige debat om uni-politik og -økonomi:

”Man kan vel dårligt finde sager, der er mere centrale for økonomi og styring af uddannelsessektoren end dimensionerings-politik og taxameter-analysen. De er helt afgørende for de politisk-økonomiske prioriteringer, så man skal jo forstå forudsætningerne – fx fra kommissoriet – for at kunne diskutere modellerne og eventuelle alternativer,” siger han.

”Så hvorfor må vi ikke vide, hvad embedsmænd sættes til at lave af analyser, eller hvad regeringen køber af konsulentbistand? Hvorfor må vi ikke kende modelarbejde bag politikker? Det er politisk-økonomiske prioriteringer med modelgrundlag, økonomiske beregninger, alternative modeller osv. som offentligheden, journalister og politikere burde have en naturlig adgang til. Men sådan skal det åbenbart ikke være .”

Demokratisk betænkeligt

Han – der nu er ’offentlighedsrådgiver ved Journalisthøjskolen – var med i Offentlighedskommissionen, der arbejdede i ti år og førte til vedtagelse af den nye, meget kontroversielle lov.

Ombudsmandens afvisninger illustrerer væsentlige begrænsninger i den offentlige indsigt i minister-relaterede sager. Offentligheden – og oppositionspolitikere – begrænses i oplysninger af væsentlig betydning for den demokratiske proces.

”Nu er det jo ikke Ombudsmanden, som lovgiver. Han skal fortolke, om konkrete sager forvaltes efter Offentlighedslovens bogstav, ’som lovgiverne ønskede den’, og det har han gjort,” forklarer Oluf Jørgensen. ”Ombudsmanden stilles løbende over for fortolkningstvister i den nye lov fra 2014, som er ganske kompliceret. Men det er ganske markante og principielle markeringer, som Ombudsmanden har givet på FORSKERforums to klager,” vurderer Oluf Jørgensen.

”Lovgiverne bag loven fra 2014 ønskede åbenlyst en vidtgående beskyttelse af den politiske beslutningsproces. Det er nu så vidtgående, at det samlede beslutningsgrundlag kun kendes af en håndfuld politikere, mens offentligheden og opposition ikke har ret til det. Debatter og beslutninger kan altså ikke tages på et informeret grundlag, og det er i mine øjne demokratisk set meget betænkeligt: For at et demokrati skal fungere, skal folk jo vide, hvad sager handler om, og ikke kun have ministerens/ministeriets udgave.”

Redskab til mørkelægning

Konsekvensen af Ombudsmandens afgørelser er, at FORSKERforum nu får meget ringere mulighed for at få indsigt i ministeren og embedsmændenes beslutningsgrundlag:

”I den gamle offentlighedslov – som langtfra var perfekt – var det dog sådan, at man kunne få udleveret dokumenter oversendt fra en myndighed til en anden, fx mellem ministerier eller med et konsulentfirma. Den havde åbnet for aktindsigt i de to aktuelle sager,” siger Oluf Jørgensen.

Ombudsmandens afslag betyder for den fremtidige praksis, at embedsmænds pligt eller lyst til at udlevere bliver meget indskrænket, så offentlighedens, oppositionspolitikeres og FORSKERforums mulighed for at tjekke forvalterne, begrænses.

”Det forekommer da grotesk i et demokrati, at FORSKERforum ikke kan få udleveret centrale dokumenter i disse sager. ’Mørkelægnings-ministeriet’ er derfor en meget dækkende overskrift. Mørkelægning sker jo alene, fordi embedsmænd og minister ikke vil have, at offentligheden skal have indsigt i, hvad der er beslutningsgrundlaget bag deres dispositioner.”

Han mener ikke, at FORSKERforums klager er spildt arbejde, trods afslagene, for Ombudsmandens afgørelser er principielle og med til at afklare den komplicerede offentlighedslovs fortolkning. Og hvis der ophober sig kontroversielle afslag, må politikerne tage stilling til, om lukketheden virkelig var deres hensigt. Det vil ske, når loven skal evalueres efter 3 års virke – den 1. jan. 2017.