LØFTEBRUD 2: Esben fortryder ja til KU-selveje

KUs ledelse kan efter årelang kamp for selveje godt pakke sammen. Uni-minister Esben Lunde Larsen siger nu klart nej til selveje. Mens forgængerne Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen (Rad.) forhalede selveje-sagen ved at kræve ny dokumentation, så siger Esben Lunde ligeud, at staten ikke vil afgive styringen af KUs bygninger:

 ”Regeringen har grundigt afvejet fordele og ulemper for både staten og Københavns Universitet ved bygningsselveje. Det er vurderingen, at der for staten som helhed opnås den mest hensigtsmæssige styring og forvaltning af de statslige ejendomsaktiver ved at fastholde en central forvaltning af ejendomsporteføljen”, konkluderer ministeren.

Fra Esben Lunde Larsens side markerer det et klart løftebrud i forhold til, da han agerede i opposition, hvor han så sent som i februar støttede overgang til KU-selveje. Nu kovender han: ”Den tværministerielle arbejdsgruppes analyser viser, at ulemperne ved bygningsselveje for Københavns Universitet vil være større end fordelene, når man ser på staten som helhed” (SE UNIVERSITETSAVISEN 9.12).

KU ønske om selveje er, at man nu betaler overpris på huslejer og at der mangler fleksibilitet i bygnings-forvaltningen. Aktindsigt har tidligere afsløret, at først – som SEA-ordningen er nu – bevilger Finansministeriet KU penge, og derefter kræves et trecifret millionbeløb tilbage i overpris på huslejen. Fra KUs side ser det ud som om staten indirekte tjener penge på SEA.

KUs selveje-ønske har dog været modvirket af stærke kræfter – som Esben Lunde nu har bøjet sig for. Dels i Bygningsstyrelsen som administrerer bygningsmassen (hvor KU udgør 1/5). Men også Finansministeriet har været modvillige, for man vil ikke afgive værdier og slippe styringen af statens ejendomme (og KUs bygningsmasse er svær at værdisætte).

Den endelige afvisning af KUs ønske om selveje fremgår af en orientering til uni’erne under SEA-ordningen om, at Bygningsstyrelsen / Finansministeriet / ministerierne vil lave reformer af rammerne i husleje-ordningen og forvaltningen. Det grundlæggende budskab er her, at Bygningsstyrelsen bevarer magten og styringen, dog med nogle lempelser (SE HYRDEBREV).

Orienteringen er positivt en indrømmelse af, at SEA-ordningen er uholdbar, dels fordi huslejen er for høj, dels fordi ikke afsættes de nødvendige penge til vedligeholdelse, dels fordi der ikke er taget hensyn til særlig nedslidning af særinstallationer og laboratorier, dels at byggesager forvaltes for ufleksibelt m.m.. Uni’erne kan få lov til selv at styre byggearbejder op til 60 mio. kr.

På negativsiden tæller, at reformen er en ny udskydelse af problemhåndtering, fordi reformen først skal virke 2020 på de tunge dele.  Og Bygningsstyrelsens kritiserede forvaltning ændres fx ikke på et centralt punkt. Styrelsen har ingen incitamenter til at effektivisere sine bygningsarbejder. Styrelsen styrer (dårligt) og uni’erne betaler, forklarer KUs bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen: ”I dag står vi i den absurde situation, at vi ikke selv har nogen mulighed for at styre udgifterne til nybyggeri, men vi skal betale, selv om budgetterne er blevet overskredet kraftigt” (SE INFORMATION d.d.).

Især økonomien bliver interessant, for Bygningsstyrelsen kommer tilsyneladende ikke med nye penge. Det ligner et nulsums-spil, hvor reformen ikke forbedrer uni’ernes økonomi. DTU har fx selveje i Lyngby, men lejer Risø under SEA-ordningen. Og herfra forklarer DTU-direktør Claus Nielsen, at hovedproblemet er, at SEA-ordningen ikke opererer med afskrivninger og værdiforringelser på bygningerne; huslejerne er som på ny-installationer – selv om op mod 80 pct. trænger til renovering:

”Strukturelt er ordningen skruet helt forkert sammen. Huslejerne er sat op til et højt niveau, så Bygningsstyrelsen / Staten kunne få et højt afkast. Modellen er sådan, at bygningsmassen ikke afskrives økonomisk (jf. det løbende slid / værdiforringelse), samtidig med at der er afsat alt for få midler til vedligehold og renovering af den forsømte bygningsmasse. Så her kommer der en helt forudselig efterregning i de kommende år, for de afsatte beløb er helt utilstrækkelige”.