Lederne belønnes

Mens de menige er fastlåste i overenskomst-lønninger, fortæller lønstatistik

Er du lektor, så tjener din institutleder 1,6 gange så meget som dig. Det afslører FORSKERforums lønstatistik over alle ansættelseskategorier.

Lederlønnen sat over for de meniges er interessant og afslørende i forhold til lønrelationer i uni-systemet, mener arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus fra AAU:

”Når en institutleder tjener 1,6 gange så meget som en menig lektor er det jo udtryk for, at systemet vægter ledelse meget højt. Men det er ikke udtryk for, at lektoren kan bruge lederlønnen som løftestang – lønmotor – for sin egen lønforhandling, for den lønrelation er for længst afkoblet. Ledersporet har sine egne logikker, mens de meniges lønninger groft sagt er fastlåst på det overenskomst-regulerede offentlige arbejdsmarked”.

FORSKERforum bringer også en TOPLØN-statistik over de 20 højest-lønnede på hvert uni’. Den afslører, at der har skudt sig en ny type toplønnede ind, nemlig forskningsledere på eksterne fondsmidler (SE S. 18-20).

Lederløn eksploderede 2003

Den store lønforskel mellem ledere og menige er ikke ny, men opstod med Uni-Loven 2003, der lavede en enstrenget, stærk ledelse. Lønstatistikker afslørede en eksplosion i rektorlønninger, der steg med 50 pct. i perioden 2003-05.

Det markante løft signalerede en anden styringsmodel, og en afkobling af de gamle lønrelationer, hvor der var sammenhæng og ikke markant forskel i de enkelte personalegruppers lønninger:

”Nu er de interne lønrelationer suspenderet, så der ikke er et relativt forhold mellem professorlønnen og så ledelseslagets. Institutlederens og dekanens løn er ikke længere ’lokomotiv’ for professorens. Lederlønnen fastsættes efter andre standarder, enten det offentliges topniveau eller den private sektors. Lederne belønnes i det system…”

Overdrevent budgetansvar fra de menige…

Uni-loven betød en ændring i universiteternes struktur og styringsmekanismer, så disse ikke længere er styret af interne, faglige forhold, men i højere grad af management-mekanismer fra statsforvaltningen og den private sektor, vurderer Stamhus.

”De gamle lønrelationer er sat ud af kraft, så de meniges lønninger har stået stille, i så høj grad, at lektorlønnen faktisk konkurrerer med gymnasielærere. Lønnen har været fastlåst på reguleringer jf. overenskomsten, og mens der tilsyneladende er tillæg til ledelses-laget, så har der ikke været tillægspuljer til fordeling blandt de menige. Og uni-lærerne har åbenbart ikke været tilstrækkeligt fokuserede på at presse ledelsen; det er sparetider og de menige har udvist et overdrevent budgetansvar, som har holdt lønkrav tilbage – højere løn kunne jo føre til færre ansatte…

– Se lønstatistikker s. 16-20 i det trykte blad –