Leder: Forskningskvalitet under strukturelt pres (fortsættelse)

Af Niels Poulsen, seniorforsker. DM ULAB

Nu hører vi, at forskningen sakker bagud på supercomputere og computerkraft, som er en af de centrale anbefalinger i en ny national strategi for Danmarks digitale forskningsinfrastruktur.

Det vil årligt kræve 125 mio. kr. ekstra at dække forskningens behov for supercomputere, vurderer Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men forskningen må selv finde pengene til den nye nationale strategi.

Kan forskningen gøre det? Men universiteterne har ikke pengene. Landets universitets- og forskningsledelser er i denne tid i gang med at tilpasse sig og tilskære de reducerede bevillinger som følge af den drastiske nedskæring på finansloven (se lederen i sidste nummer).

Universiteterne har fyringsrunder på skift. Skal de finansiere en ny strategi, kan de kun finde pengene ved yderligere besparelser, læs fyringer. Aalborg Universitet (AAU) starter nu en stor fyringsrunde, som resultat af at universitetet skal spare 67 millioner kroner. Hvordan skulle AAU finde penge til en ny supercomputerstrategi? Manglen på finansiering bremser forskningen.

AAU er anderkendt som Europas bedste og verdens fjerdebedste inden for ingeniørvidenskab (U.S. News & World Report). Det er ikke kun inden for ingeniørvidenskab (it, klinisk medicin, miljøvidenskab, neuroscience, biologi & biotech), at AAU har en høj ranking og har en samlet plads som nummer 260 ud af verdens ca. 17.000 universiteter.

Kan man bevare niveauet på danske universiteter med dårlig finansiering og fyringsrunder? Hvor er politikernes ambitioner? Der bliver fyret på grund af manglende bevillinger, mens politikerne bryster sig af nye puljer og initiativer, fx Danmarks mest ambitiøse talentprogram til 190 mio. kr., men samtidig har regeringen sparet 20 milliarder kroner på uddannelserne. Efterhånden som skruen bliver strammet, bliver kravet om indtægtsgenerering og ekstern finansiering øget. Forskningen og forskningens ledelser søger at modvirke de mange års besparelser ved større og større finansiering via konkurrencemidler som forskningsfonde, H2020, Innovationsfond osv.

Forskerne bliver tvunget til at fokusere på mere kortsigtede projekter og må ofte skifte retning i deres forskningsinteresser for at kunne finansiere deres ansættelse og nødvendige støttefunktioner. De faglige omkostninger er høje, og den frie forskning er under pres. Der er sket et skred, fra at man selv vælger forskningsemne, til at man tilpasser sig bedst muligt i en siksakkurs nær sit emne. For medarbejderne kan det være fagligt dybt utilfredsstillende og kan på lidt længere sigt medføre forringelser i de faglige miljøer og blive en vej væk fra forskning i
verdensklasse.

Hvis de øgede krav om at hente andre forskningsbevillinger ikke nås, vil det betyde personalereduktion. Mens politikerne skærer ned og samtidig kommer med småinitiativer, som de kan rose sig af, forventer de samtidig, at forskningen kan overleve med nedjusteringer og nedlukning på fagområder, uden at det får konsekvenser for fremtiden.

Nedskæringerne i forskningsaktiviteter er kortsigtet og vil medføre tab af årtiers investeringer i faglige miljøer. Det virker som et stort paradoks, når regeringen skærer i forsknings- og udviklingsmidlerne, samtidig med at den bruger store ord som verdensklasse. Investeringer i forskning og udvikling skal medvirke til at sikre den fortsatte udvikling af en stærk og konkurrencedygtig dansk økonomi. Men det klinger hult, når bevillingerne til den offentlige forskning tager endnu et dyk på finansloven og rammer forskningen alvorligt med nedskæringer. Løftet om forskning i verdensklasse kan ikke skabes med gennem mange år faldende offentlige midler til forskningen. Bevillingerne til forskningen fortsætter sit frie fald, og med basisbevillinger, som mange steder ligger under 50 pct. af budgettet, har forskningsinstitutionerne ingen mulighed for at kompensere. Ord og initiativer alene skaber ikke verdensklasse.

Manglen på finansiering vil give dårligere resultater og sænker pålideligheden og kvaliteten af forskningen. Der er ingen hokuspokusløsninger, kun ordentlig finansiering kan sikre forskningen.