Landsrets-dom: Deltidslærere har ikke ret til pension

Østre Landsret har d.d. afgjort tre sagskomplekser, der handler om d-vip’ers (deltidslæreres) status og rettigheder.

SAG 1. Den mest principielle konstaterer, at d-vip’ere ikke kan kræve pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere, for selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Østre Landsret afviser hermed DMs / Djøfs påstande om, at fire d-vip’ere på RUC har været udsat for forskelsbehandling, fordi de som ”videnskabelige assistenter” i praksis udførte de samme opgaver som fastansatte (fx som underviser, fagansvarlige eller ’hus-koordinator). Fagforeningerne prøvede med retssagen at få afgjort en mangeårig strid om d-vip’ernes status og rettigheder, herunder om retten til pension.

Men Landsretten anerkender ikke denne ligestillings-status med henvisning til, at fast-vip’ernes ansættelse ifølge stillings-strukturen er forskellig, fordi de fastansatte ”har dokumenteret faglige færdigheder på et højere niveau end d-vip’er”, og derved afviger de fra d-vip’erne på såvel kvalifikationer og (forskningsbaserede) arbejdsopgaver.

 Tom T. Kristensen er en af sagsøgerne og han er utilfreds: ”Dommens præmisser bygger på det formelle system med stillingskategorier osv. – som dommeren henviser til – men det svarer ikke til virkeligheden. Dommeren har ikke forstået, at d-vip og fast-vip i praksis laver det samme på RUCs basisuddannelse – men kun fast-vip’erne får pension oveni lønnen. Og det er åbenlyst urimeligt”, forklarer han. ”Men det bliver selvfølgelig et systemproblem, at hvis d-vip’eres underbetaling og manglende pensionsret bliver anerkendt, vil det blive dyrt for arbejdsgiverne…”

SAG 2. Landsretten giver derimod fagforeningerne medhold i, at RUC forbrød sig mod lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter tidsbegrænsede ansættelser i samme stilling kun kan fornys to gange. RUC ansatte dem alle 3. ansættelser fra sept. 2012-14. Og da Landsretten finder det dokumenteret, at de fire i det væsentlige lavede det samme arbejde i alle forlængelserne, tilkendes de hver en godtgørelse på 25.000 kr.

Tom T. Kristensen: ”Vi d-vip’er har det ambivalent med deltidsreglen, som dikterer maximalt 3 ansættelser med samme stillingsindhold. Det er principielt fornuftigt med en regel som begrænser uendelige deltidsforlængelser. Men omvendt forvaltes den jo sådan af RUC og andre, at d-vip’en enten ryger ud efter to fornyelser (og bare erstattes af en anden på samme arbejdsfelt). Eller også forlænges der i en ny stillingskategori med samme arbejdsindhold (fx fra forsk.ass. til ua til ekstern lektor). Det er undvigemanøvrer, så arbejdsgiverne undgår forpligtelser og ekstraudgifter i forbindelse med en fastansættelse”, siger han, der siden sagen blev rejst har ladet sig pensionere.

”Og godtgørelsen til RUC for brud på 10-15 års forlængelser på 25.000 er til grin. Beløbet skal angiveligt udmåles, så det virker ’afskrækkende’ for RUC. Men det står jo slet ikke mål med, hvad RUC har sparet på os om d-vip’ere og på ikke at betale os i pension”.

SAG 3. Endelig afviser Landsretten så påstanden om, at RUC har lavet ”berufsverbot” mod de fire, fordi de har været besværlige ved at føre retssagen for at få anerkendt flere rettigheder. De fire følte sig udsat for diskrimination fra RUCs side i efteråret 2014, hvor de ikke fik forlænget deres ansættelser ”på trods af samtlige sagsøgeres meget betydelige erfaring”.

SE LANDSRETTENS dom