Landbrugslobby medforfatter på AU-rapport

Hvordan kan landbrugets magtfulde lobbyister være medforfatter på en såkaldt ’uafhængig miljørapport’ fra Aarhus Universitet, spørger biolog Søren Wium-Andersen fra miljø-organisationen Verdens Skove i FORSKERforum 291, som udkommer i dag (SE BLAD I HØJRESPALTEN).

”Pludselig optrådte ’landbrugets vidensbank’ SEGES som medforfatter på rapporten ’Fastsættelse af baseline’, som blev udgivet af AUs sektorforskningen som en del af AUs myndighedsbetjening. Men hvordan kan en lobby-organisation snige sig ind i AU-forskningens maskinrum på et universitet, der angiveligt har forskningsfrihed”, spørger biologen (SE rapporten “Fastsættelse …”(2014)).

Rapporten var en bestillingsopgave fra Naturstyrelsen til AUs ’sektorforskning’. Men af forfatterlisten fremgår, at SEGES var medforfatter. Og SEGES er landbrugs-lobbyens videnscenter (tidl. Videncenter for Landbrug m. hovedformålet: ”Det allervigtigste i vores strategi er, at vi sikrer og konsoliderer landmandens indtjening”).

AU-Sciences prodekan Kurt Nielsen bekræfter, at SEGES indgik som medforfatter på den første rapportering om emnet: Men rapporten brugte kun SEGES-data og landbrugsfaglig viden, hvor dette blev “fundet fagligt retvisende”. I rapport nr.2 havde SEGES kun lejlighed til at kommentere på et udkast til rapport.

Men hvem fandt på, at SEGES skulle være medforfatter på en ‘uafhængig myndighedsbetjening’: Stillede myndigheden direkte krav om, at SEGES skulle inddrages, herunder hvordan?

”I forbindelse med afvikling af opgaven (baseline 2014) bad det daværende Miljøministerium om, at SEGES indgik med sine data i arbejdsgruppen for at bidrage og diskutere data og indhold. (Og bl.a. Danmarks Naturfredningsforening indgik i øvrigt i følgegruppen, da de ikke kommer med selvstændige data om landbrugspraksis). Men AUs forskergruppe gjorde angående den konkrete opgave på forhånd opmærksom på, at der ikke kunne garanteres konsensus med SEGES, så forskerne betingede sig, at rapporten byggede på AUs vurderinger, og hvor der var uenighed, skulle dette anføres i rapporten”, forklarer Science’s prodekan.

Og prodekanen kender andre eksempler på at ’interesseorganisationer’ har været medforfattere, fx Kræftens Bekæmpelse på en rapport om luftforurening og Ornitologisk Forening på en rapport om forvaltning af voksesteder. Og Danmarks Naturfredningsforening er også medforfatter på en helt ny rapport om marine virkemidler.

Forstår prodekanen, at omverdenen undrer sig over, hvordan lobbyister kan snige sig ind som medforfattere – uden værn mod indblanding, uanset AU giver spejderære på, at forskningsledelsen har sin personlige ’moralske integritet’ intakt?

”Jeg kan da godt se, at for udenforstående kan det skabe mistro, om nogle af AUs dialog-parter har større indflydelse end andre. Der må imidlertid ikke herske tvivl om AUs uafhængighed, så nogle kan påstå eller antyde, at eksterne parter kan politisere AUs rapporter. Men jeg kan forsikre om, med mere end vores ’spejderære’, at der i praksis er armslængde til organisationer”.

Sektorforskningen blev fusioneret med universiteterne i 2007. Wium-Andersen spåede, at det ville føre til en politisering og erodering af uafhængige forsknings-standarder på universiteterne. Og for ham afslører kvælstof-rapportens medforfatterskab, at lobbyister har indflydelse i den uafhængige uni-forsknings maskinrum – at AU altså laver ’politiseret forskning’.

Men det afviser AU-prodekanen: ”Der er armslængde, for AU værner om vores uafhængighed i myndighedsbetjeningen. Vi tager de nødvendige kampe med interesse-organisationerne – som jo kommer med bestemte politiske dagsordener”, svarer han. ”Der må imidlertid ikke være tvivl om uafhængigheden, så nogle kan påstå eller antyde, at eksterne har politiseret AUs rapporteringer. Det har de ikke, forsikrer jeg. Men den tvivl skal vi overveje, hvordan kan undgås fremover”.