Landbrugslobby bruger postfaktuel viden

”Lobbyisterne i Bæredygtig Landbrug er bedøvende ligeglade med fakta. Når en påstand modbevises, forsøger de at bortforklare den. Og lykkes det ikke, opgiver de den og påstår noget andet”, siger KU-lektor Alex Dubgaard, der fik nok af de ekstreme landbrugslobbyisters udokumenterede påstande, som skal presse politikerne til at liberalisere landbrugets vilkår – netop den politik, som udløste til Landbrugspakken og Gyllegate.

Dubgaard blev så gal over lobbyisternes vedholdende påstande om, at næringsværdien i dansk korn er gået ned, fordi landbruget er begrænset i at bruge kvælstofgødning. Lektorens data viste, at påstande om voldsomme fald i priser og korneksport er ”uvederhæftige”. Han syntes ikke, det måtte blive til fakta i den offentlige debat og derfor skrev han et debatindlæg i POLITIKEN med korrektioner: ”Og nej, det er ikke dagligdag for forskere at gå ind og debattere og korrigere fakta. Vi har mange andre opgaver. Men så alligevel, man skal gå ud og korrigere såvidt det er muligt inden for ens arbejdstid og almindelige arbejdsopgaver…”

Bæredygtig Landbrug besvarede Dubgaards indlæg med nye og afledende påstande. Og så intimiderede de en af Dubgaards kolleger – i en uvedkommende sag – for at mistænkeliggøre uni’s fødevareforskere, Dubgaard og Dubgaards institut.

Bæredygtig Landbrug er kendt for at bruge beskidte metoder i den offentlige debat, fx at trætte deres kritikere ved at true med injurie-sager og har anlagt og tabt retssager (mod Naturfredningsforeningen). Lobbyisterne er nok det bedste danske eksempel på det ”postfaktuelle demokrati”, hvor politikere (fx Donald Trump) eller lobbyister fremsætter udokumenterede påstande, som får lov at overleve i offentligheden. Alle påstande bliver lige gyldige; eksperters fakta er ikke bedre end lægmands meninger. Det betyder, at i det postfaktuelle demokrati, at borgerne i stigende grad har vanskeligt ved at skelne kendsgerninger fra ideologi – fakta fra politik.

Interesse-lobbyismen altid har arbejdet med fakta i en gråzone, mener Dubgaard: ”Med Bæredygtig Landbrug er det bare mere grotesk, for man holder sig ikke til de gængse spilleregler …”

Dubgaards historie fremgår af FORSKERforum 296, som udkommer i dag. Her er også en anden artikel om, hvordan Bæredygtig Landbrugs lobbyisme udfordrer den uafhængige forskning: CBS lagde nemlig navn og logo til en rapport om landbrugets økonomi, som konkluderede, at landbrugets økonomiske problemer skyldes de danske miljø-restriktioner. Bæredygtig Landbrugs påstand var hermed bevist af den uafhængig forskningsinstitution CBS. Problemet var bare, at rapporten skjulte, at den var finansieret af Bæredygtig Landbrug samt at lobbyen faktisk havde deres egen mand som central deltager i rapporteringen …