Lær at sige nej

Hvad var det bedste råd, jeg fik, da jeg startede som leder af en forskergruppe, spørger lektor JOHN TREGONING, Faculty of Medicine, Imperial College London

Ligesom de fleste af mine kolleger fik jeg ingen råd overhovedet, da jeg startede. Jeg fik nøglerne til laboratoriet, en okay frokost, en computer, en lille smule penge til at starte op med, og så plads på et delekontor, hvor det hyppigste ord var ”fuck”.

Overdrivelse fremmer forståelsen, og det gør jo heller ikke noget, hvis det også er en smule morsomt, men jeg må indrømme, at jeg i virkeligheden fik to råd. Det ene var ikke specielt hjælpsomt, en anbefaling om aldrig nogensinde at påtage mig job som gruppeleder, fordi det var et job, der efterhånden var blevet mere og mere utaknemmeligt! Det andet, mere anvendeligt, var, at jeg skulle se at få læst Kathy Barkers bog At the Helm: Leading Your Laboratory. Det er en grundig og tankevækkende fremstilling, som kommer hele vejen omkring den akademiske erfaring, lige fra situationerne, du allerede har overvejet, til dem, du aldrig havde forestillet dig (og forhåbentlig aldrig nogensinde havner i).

I mangel på flere andenhåndsanbefalinger, jeg kan formidle videre, kommer der her mine egne og væsentligste erfaringer:

Lær at sige nej:

Nye medarbejdere er jo en gave, når man har upopulære forelæsningsopgaver at dele ud af, ligesom man også kan læsse en hel masse skodforpligtelser over på dem, f.eks. repræsentant i arbejdsmiljøudvalget o.l. Lad være med at påtage dig alt muligt nyttearbejde bare for at holde dig populær. For ellers bliver det dig, der må sende aben videre til den næste generation.

Hvis du alligevel siger ja, så gør det ordentligt:

At være driftssikker er ekstremt værdifuldt. Kan man stole på dig, når varen skal leveres, er du med til at højne din profil på instituttet. Men pas på: Kompetence har det med at føre andre opgaver med sig.

Få dig en ven højere oppe i systemet:

Du får brug for nogen, der kan tale din sag – en, der ikke blot kan skaffe dig lokaler og adgang til udstyret, men også give dig kvalificeret vejledning og støtte dig i diverse udvalg.

Opbyg et brand:

Det kan godt være, det er et fyord i akademiske kredse, men branding er vigtigt, og er man først kendt som eksperten inden for et bestemt område, fører det til samarbejdsmuligheder og konferenceinvitationer.

Sammensæt det rigtige hold (for dig):

Jeg er heldig og har et fantastisk hold. Men vælger du de forkerte personer, bliver kulturen giftig, og det kommer til at fælde dig. Den første, du ansætter, lægger linjen for resten af din tid. Skaf dig erfaring i interviewteknikker ved at sidde i ansættelsesudvalg. Tænk dig nøje om, især mht. hvilke spørgsmål du stiller, og hvad det er, de skal få frem. Vælg din første medarbejder med omhu.

Ret ryggen:

Du kommer til at begå fejl, masser af fejl. Det sker for selv den bedste. Det er en del af processen. Tilegn dig nogle metoder, så du kommer videre.

Vær en tiger:

Husk på, at du har gjort dig fortjent til stillingen pga. det, du har bevist, du kan. Pas på, du ikke bukker under for distanceblænder-syndromet.

Nyd det:

Det akademiske liv er benhårdt, men der er også lyse stunder. Nyd dem.

Se andre gode råd s. 30-31 i det trykte blad.