Kvindelige forskeransøgere med dobbelte chancer

Ansættelser: Ny opgørelse viser, at kvinder faktisk foretrækkes, når der er ansøgere til forskerstillinger af begge køn

Alarmklokken for skæv kønsfordeling i dansk forskning har efterhånden bimlet i en årrække. Kvinderne bliver valgt fra i kapløbet om de faste forskerstillinger, de mandlige chefer ansætter helst mænd, og Danmark er bagud i forhold til vores nordiske naboer. Sådan lyder nogle af de problemstillinger, der jævnligt er blevet peget på.

”Vi er udfordret på det her punkt. Det er ikke godt nok,” konstaterede uddannelsesminister Ulla Tørnæs så sendt som i slutningen af august, hvor hun lancerede et nationalt ’talentbarometer’, der viser, hvordan kønsfordelingen ser ud på de forskellige akademiske niveauer og institutioner. Ministerens håb er, at den indbyrdes konkurrence i sådan et barometer kan skabe større opmærksomhed omkring udfordringen med at få flere kvinder ind i forskningen.

Men måske bliver kvindelige forskere og forsker-aspiranter ikke så systematisk nedprioriteret, som overskrifterne vil vide. En ny opgørelse omkring ansættelser af forskere på universiteterne viser faktisk nærmest det modsatte: Kvindelige ansøgere til forskerstillinger har langt bedre chancer for at få stillingen end deres mandlige konkurrenter.

Dobbelt så høj succesrate

I årene 2013-2015 blev der besat 4013 forskerstillinger. Af disse var det dog kun 1689, der havde ansøgere af begge køn. Ser man på succesraten for henholdsvis de kvindelige og mandlige ansøgere, viser det sig, at kvinderne havde dobbelt så store chancer, når de søgte. Otte procent var succesraten for kvinderne og fire for mændene. Den kønsmæssige skævhed er mest udtalt på adjunkt-niveauet, mens det på professorniveauet er en smule mere lige, idet en kvalificeret kvindelig ansøger havde 26 procents chance for at få stillingen mod 16 procents chance for mændene.

At kvinder har større chancer end mænd, strider stik imod de advarsler, der ellers i mange år har lydt omkring ligestilling i forskning: mænd har en tendens mod at ansætte mænd, og derfor bliver kvinderne forfordelt. Så hvad er forklaringen?

Forstår hvis mænd er provokerede

Liselotte Højgaard er udover professor i medicin og formand for Grundforskningsfonden formand for Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning, som sidste år lancerede en række anbefalinger til, hvordan kvindeandelen blandt forskere kan øges. Hun er læge og forsker ikke selv i ligestilling, så hun har ikke en videnskabelig forklaring på spørgsmålet, slår hun fast.

”Jeg tror, det har noget at gøre med, at når vi kvinder endelig melder os på banen, så er det, fordi vi for alvor er kvalificerede. Kvinder er ofte ubevidst selvbegrænsende, mens mænd søger stillingen, hvis bare de kan sige ja til fem ud af ti krav til kvalifikationer. Og så er det måske udtryk for, at man på universiteterne i de senere år faktisk har arbejdet flot og bevidst med at lave brede og åbne stillingsopslag,” siger Liselotte Højgaard.

Så er de kvindelige ansøgere dygtigere, eller er der tendens til, at man hellere vil ansætte kvinder?

”Måske er det en kombination af de to muligheder. Og måske er der også tale om en kohorte-effekt. Der er kommet flere kvindelige chefer og professorer, og det giver sig igen udslag i nyansættelserne. Samtidig bliver der også flere rollemodeller, der viser for andre kvinder, at det kan lade sig gøre at få jobs og karriere.”

Det kan måske virke provokerende for nogle mænd, at kvinder angiveligt foretrækkes, når der er ansøgere af begge køn?

”Det kan jeg godt forstå. Jeg mener altid, at man skal vælge den, der er bedst til opgaven, og ikke skele til andre hensyn. Så jeg kan bare håbe, at bedømmelserne bliver lavet ordentligt, og at man vælger de bedste. Det er universiteternes ansvar,” siger Liselotte Højgaard.

Forklaring: mellemøstlige mænd?

En, der til gengæld har forskningsmæssig stor erfaring inden for både statistik og ligestilling er lektor emeritus Inge Henningsen. Hun er noget skeptisk i forhold til, at tabellen skulle afspejle en reel kvindelig fordel i ansættelserne.

”Man mangler oplysninger om, hvor mange kvindelige ansøgere der ikke erklæres kvalificerede. Jeg har set tidligere undersøgelser, der viser, at kvinder i højere grad erklæres ikke-kvalificerede, så reelt har du måske mange flere kvindelige ansøgere. I det ligger så også, at de kvinder, der erklæres kvalificerede, kan være relativt mere kvalificerede end mændene,” forklarer Inge Henningsen.

Kan det skyldes, at man generelt hellere vil ansætte kvinder end mænd?

”Så er det i hvert fald en tendens, jeg aldrig er stødt på før.”

Inge Henningsen har endnu et bud på en forklaring af det, der umiddelbart ligner en skævhed til kvindernes fordel. Og det er, at det store antal mandlige ansøgere dækker over mange udenlandske ansøgere, der reelt ikke vil have en chance for at få et dansk forskerjob.

”Ser du på nogle af de naturvidenskabelige fag, så er der et stort antal ansøgere fx fra mellemøstlige lande, hvor universitetssystemerne reelt er brudt sammen, og det er stort set alle mænd.”

Men de er jo bedømt kvalificerede?

”Ja, de er bedømt kvalificerede, men de er ikke konkurrencedygtige. Så du kan have fag med mange mandlige ansøgere, som reelt ikke kommer i betragtning. Derfor er det svært at bedømme succesraterne, hvis man ikke kan dykke ned i de enkelte områder, og hvis man ikke har de totale ansøgertal,” siger Inge Henningsen.

EU-funding kræver kvinder

En forsker, der aktuelt beskæftiger sig med køn og performance blandt forskere, er lektor og forskningsleder Evanthia K. Schmidt fra Center for Forsknings­analyse på AU. Hun mener, tallene indikerer, at universiteterne generelt er blevet mere inkluderende, men at udviklingen dog går langsommere end i andre europæiske lande.

”Universiteterne arbejder mere bevidst på at få alle talenter i spil og anvender bredere stillingsopslag. Det kan være med til at modvirke, at man formulerer stillinger tiltænkt bestemte personer, hvilket afholder kvalificerede kvinder fra at søge og få stillingerne,” siger hun.

En anden grund til, at kvinder er blevet mere eftertragtede ved forskeransættelser, er, at EU skeler til kønssammensætningen, når man uddeler forskningsmidler.

”Det er blevet vanskeligere at få finansiering fra EU’s Horizon 2020-programmer, hvis der ikke også er kvindelige forskere med. EU kræver, at man inkluderer forskelligartede kompetencer i sine forskningsgrupper, når man søger om midler, herunder kvindelige forskere,” fortæller Evanthia Schmidt.

Hun bemærker desuden, at der – så vidt forskningen viser – ikke er tale om, at der er forskel på kvindelige og mandlige forskeres performance. En opgørelse af forskere på AU, som har bidraget til de top 10% mest citerede artikler i verden i 2009, viser næsten dødt løb mellem kvinder og mænd, idet 20% af mændene og 19% af kvinderne har haft et hoved- eller medforfatterskab på de top 10 mest citerede publikationer.

lah

Se bagsiden i det trykte blad …