KUs tenure-track med træg indkøring

Karriere-grus: Der blev nævnt måltal på 60 track-stillinger årligt, men der kom faktisk kun 19 det første år. Det ingen fiasko, siger prorektor

Da KU besluttede sin tenure track-politik i 2013 var det en bekymring hos forskerfagforeningerne, at den ikke ville blive den ønskede karrieresikkerhed, fordi det blev overladt til en de lokale dekaner / institutledere at prioriteres denne stillingstypen i ansættelsespolitikken. Fristelsen kunne være, at lade være, fordi fakultetet / institutterne så ikke forpligter sig til noget, men kan ansætte i mere løse stillingskategorier.

Og den skepsis synes at være reel, for KU-statistikken fortæller, at der kun er besat eller opslået 19 stillinger det første år.

Og det er relativt få: Lommeregning fortæller, at hvis KU har 1800 vip-ansatte, og de er ansat i 30 år, så vil der være en naturlig afgang på minimum 60 årligt, som så skal nybesættes (men i praksis flere, fordi nogle går af andre årsager end pensionering).

Prorektor: Tilfredsstillende i indfasning

19 tenure-tracks i det første år er noget mindre end fra det måltal på 60 årlige tracks, som rumsterede, da planen var til forhandling i 2013?

”Jeg erindrer ikke noget om konkrete måltal”, svarer KU-prorektor Thomas Bjørnholm. ”Ledelsens kalkule er nu, at der potentielt er omkring 60 ansættelser på adjunktniveau årligt. Det er jo suverænt de enkelte institutter og fakulteter, som disponerer opslagene og altså om de vil bruge ordningen. Og at der nu er ca. 20 tenure adjunkter efter det første år er tilfredsstillende. Først efter en indfasningsperiode på 2-3 år vil planen være fuldt udfoldet”, svarer prorektoren.

KU-modellen

Ifølge KUs beskrivelse af tenure-stillingen er det en fast stilling, men under videreuddannelse. De mest talentfulde yngre forskere kan her få en kontrakt som (assitant professor), der skal føre videre til en stilling som lektor (assistant professor). Inden for seks-års perioden forventes, at de fornødne kvalifikationer opbygges, så man kan komme videre på karrierestigen. Forfremmelse opnås, hvis et ekspertudvalg vurderer, at kandidaten har opnået det internationale niveau, som karakteriserer lektorer. Og videre avancement til professor-titlen afhænger så af, om der kommer professoropslag.

Kandidaterne til tenure track-stillingerne skal være internationalt konkurrencedygtige med potentiale til at være frontforskere. De kan være ph.d.’ere eller med tilsvarende erfaring som post.doc.’s. Undervisningserfaring er ikke et krav, men dokumenteret erfaring og kvalifikationer betragtes som en fordel. Endelig vil også evnen til at tiltrække ekstern funding også blive betragtet som et fortrin.

Det overordnede formal med tenure track-stillingerne er ”at sikre og opretholde en høj standard hos den akademiske seniorstab”. Institutlederen er ansvarlig for at evaluere, at track’et kører efter planen, og der skal laves en formel vurdering efter tre år.

Fagforeningerne: Ikke flere reelle karrierestillinger?

Det er suverænt de lokale fakulteters dekaner og institutledere, som beslutter, om der skal opslås tracks, eller om man foretrækker mindre faste ansættelsesformer. Set fra uni-fagforeningerne er det mest kritisable således, at der ikke er (minimums-) krav til, hvornår og hvor mange tracks der slås op – og at der således ikke bliver flere reelle karrierestillinger.

Og det var heller ikke Bestyrelens i efteråret 2013. I Bestyrelsen og rektoratet var hovedbekymringen tilsyneladende ikke, om dekaner og institutledere ikke ville gøre brug af tenure-stillingerne. Bestyrelsens beslutning i dec. 2013 var en hovedbekymring kønsfordelingen. Og for at følge den udvikling skulle tenure track –besættelser følges årligt og evalueres efter f.eks. 1eller 2 – bl.a. for at se på den kønsmæssige fordeling.

Der er tilsyneladende forskellige tilgange til tenure-formålet: Ledelsen taler om at skabe en velbeskrevet og internationalt anerkendt karrierevej, så man kan rekruttere de dygtigste og kvaliteten kan højnes. Derimod taler forsker-tillidsfolkene for at øge ansættelsessikkerhed og gennemsigtighed i karrierevejen, så de unge ikke skal leve i årevis i konkurrence og uvished?

”Det er i mine øjne det samme. Man skal skelne mellem målet og midlet, hvor virkemidlet er tenure-tracks som attraktiv og velbeskrevet karrierevej, og målet er at højne kvaliteten …”, svarer Bjørnholm.

Modstand mod modellen i 2013

Under forhandlingen af modellen mellem ledelse og vip-tillidsfolk af modellen var der modstridende modstand mod ledelsens track-model fra flere sider:

De ansatte ville gerne have klare og gennemsigtige karrierebeskrivelser, og syntes, at 6-8 årige forløb ikke er attraktive nok. Og institutleder og dekaner var bekymrede for, at for mange track-forløb (fx 70 pct. af alle stillingsopslag) ville ”hæmme institutternes handlefrihed” og derfor foretrak man at opretholde den nuværende fleksibilitet, hvor man ikke forpligter sig, men slår stillinger op efter behov (FORSKERforum juni 2013).

Men hvad er så ledelsens succeskriterier: Er ordningen en fiasko og en papirplan, hvis KU ikke kommer over 20 opslag årligt?

”Hvis ordningen ikke bruges er den selvfølgelig en fiasko. Hvis den bruges i 20 eller 40 eller 60 tilfælde vil det være en varierende grad af succes. 20 er da i underkanten, men i en opstartsfase synes jeg bestemt det er tilfredsstillende”, svarer Bjørnholm.

Humaniora bruger modellen mest

Statistikken fortæller, at foreløbig er det kun nat’, medicin og humaniora, som har brugt modellen – og humaniora har sågar besluttet at bruge den fuldt ud på deres nye karriereopslag.

”Hensigten er at lave en velbeskrevet og internationalt anerkendt karrierevej, så vi kan rekruttere de dygtigste. Om kvaliteten faktisk påvirkes positivt, skal bl.a. vurderes løbende af en tværgående komite, som vil vurdere kvaliteten af ansøgerne, forskningshøjden m.m. Komiteen kommer snart med sin første rapportering for 2014.”

Ledelsen vil evaluere om planen virker efter hensigten om 2-3 år, forklarer prorektor.