KUs Praksisudvalget frikender Esben

i Eks-forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) meget omtalte ph.d. om Grundtvig blev der fundet 19 eksempler på plagiater, men i en fuskbedømmelse er det samlet set ”bagateller”, lyder vurderingen nu fra KUs Praksisudvalget.

  • Der er dog kritisabelt, at en specifik forfatter (Grethe Bülow-Olsen) burde have været gengivet som ordret citeret med anførselstegn og konkret litteraturhenvisning.
  • Han kritiseres også for at lade glemme at nævne og citere sit eget speciale som forlægget for ph.d.’en.

Esben Lunde selv – som har “set frem til afgørelsen med sindsro” – kan nu erklære, at det har været en (medie-) storm i et glas vand. Og hans ph.d.-vejleder, hans bedømmere, KU-teologi og ph.d.-systemet kan ånde lettet op, for de rammes ikke af kritik.

18 uger efter, at Esben Lunde selvanmeldte sin afhandling til KU, blev spændingen om grovhedsgraden i hans plagiater så udløst. Og det blev stort set en frikendelse, med enkelte kritiske anmærkninger. Nogle af de steder, hvor Esben Lunde selv kunne se sjusket, har han beklaget, oplyser KUs teologiske fakultet: Han har beklaget, at det ikke fremgik af ph.d.’en, at den byggede på hans speciale, og at han ikke anførte den specifikke forfatter med klar henvisning.

Praksisudvalget når frem til afgørelsen ud fra en central præmis, at der gælder for forskellige praksis’er om plagiater og citationer inden for forskellige forskningsområder, underforstået, at der er flydende standarder på teologi. Og en anden underliggende præmis er, at Praksisudvalget ikke vil tage stilling til håndteringen af ”dobbeltmerit” (dvs. i hvilket omfang Esben Lunde har brugt og kopieret fra sit speciale – og dermed meritereret sig to gange på det samme) (SE AFGØRELSEN HER)

Professor Heine Andersen har været den største kritiker af de forskningsetiske standarder i Esben Lundes afhandling: ”Og jeg havde nok ventet en alvorligere kritik på ’selvplagiatet’. I mine øjne har Praksisudvalget sat en lav standard, bl.a. med henvisning til nationale standarder på teologi – og det niveau vil jeg ikke tilråde studerende på mine samfundsvidenskabelige fagområder at lægge sig på …”

”Jeg anerkender, at Praksisudvalget har gjort et grundigt arbejde ud fra nogle præmisser, for ’plagiat’ er jo ikke et objektivt begreb og kan absolut defineres. Men nu kan vi så diskutere afgørelsens præmisser. Personligt vurderer jeg, at det havde været afklarende, hvis de havde været mere ambitiøse ved at fastsætte nogle mere fælles standarder (for alle fagområder”.  Det er klart mit indtryk, at sådan er den internationale udvikling i de forskningsetiske krav og regler , fx ud fra retraction-watch og andre signaler”, siger han.

Praksisudvalget gør ikke meget ud af at diskutere Esben Lundes brug af citater fra Ove K. Pedersens bog ”Konkurrencestaten”, som Esben Lunde citerer flittigt fra i sin konklusion, men uden kildeangivelse. Kritikken på det punkt lød, at i afhandlingers konklusioner skal det være helt klart, hvad og hvem der diskuteres. Men her bagatelliserer udvalget ved at sige, at det er helt i orden at ”parafrasere over en tekstpassage”, for ingen kunne angiveligt være i tvivl om, at der blev refereret til Ove K. Pedersen.

Udvalget foretager ikke en egentlig kvalitetsvurdering af ph.d.-afhandlingen og dens standard, siger Heine Andersen:  ”De vurderer fremstillingsformer, og nøjes altså med at kalde det stilistiske fejl, når der ikke er sat citationstegn og anført kilder. Men det undrer mig, at Praksisudvalget ikke stiller klare krav til, at forfatteren skal være skarp og præcis i en konklusion, så det klart fremgår, hvem og hvad der omtales og hvad der diskuteres. Ellers er det jo svært at konstatere, hvad der konkret var Esben Lundes nye erkendelser og egne konklusioner …”