KU: Dobbeltansættelser og vetoret

Kontrakt – som søges mørkelagt – afslører chefer med kasketproblem og publicerings-begrænsninger for de ansatte

Under overværelse af begejstrede studerende og ansatte offentliggjorde Niels Bohr Institutet i september en samarbejdsaftale med det multinationale it-firma Microsoft, hvis medarbejder nu skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Hvis det lykkes, kan det føre til maskiner med hidtil uset regnekraft.

I en aktindsigt fik FORSKERforum et overstreget dokument, som KU/Microsoft imidlertid havde glemt at kryptere, så det kunne nemt afkodes. Men da FORSKERforum stillede konkrete spørgsmål, gik KU og prorektor Thomas Bjørnholm i baglås. Han vil ikke svare på spørgsmål, selv om de ikke handler om ”forretningshemmeligheder”, men derimod om, hvorfor der står sådan og sådan i kontrakten om styringsrelationer, de ansattes publiceringsret m.m.

DM-konsulent Jens Vraa-Jensen har læst kontrakten ud fra det offentliges og de menige KU-forskeres interesser, og han vurderer, at KU’s hemmelighedskræmmeri ikke stemmer med KU-ledelsens forpligtelsen overfor offentligheden og overfor de menigt ansatte.

Chefer med kasketproblem

I kontrakten er det hemmeligstemplet, at professorerne Charles Marcus og Peter Krogstrup er ledere af projektet, og at de har dobbelt-ansættelser (som udgangspunkt 50/50) ”med ligesidede roller og forpligtelser overfor parterne”, hhv. KU og Microsoft (Dual Appointments, pkt. 2.6). Kontrakten er tilsvarende skruet sammen, så KU og Microsoft er ligestillede parter 50/50, hvor ikke andet er aftalt.

De to ledere skal vejlede master- og ph.d.-studerende, undervise og afvikle seminarer samt foretage uafhængig forskning efter eget valg. I dele af deres ansættelse opfattes de som en del af KU’s faculty, men dette må ikke gribe ind (’interfere’) med deres forpligtelser overfor Microsoft, står der i deres kontrakter.

”Det er en usædvanlig ansættelsesform, som kan give loyalitetsproblemer for lederne, for skal de være mest loyale overfor de offentlige interesser eller Microsofts private? Skaber dobbeltansættelserne 50/50 ikke et kasketproblem for de to ledere, fordi de ikke udtrykkeligt har deres hovedforpligtelser/loyalitet hos KU? De kunne have personlige (IP- eller pekuniære) fordele i at være mest loyale overfor Microsoft”, siger DM-konsulenten.

Dobbeltansættelser med ’ligesidede forpligtelser’

Da kontrakten blev offentliggjort under stor festivitas i september, spurgte FORSKERforum, om man kunne forestille sig situationer, hvor KU-forskere skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef. Prorektor Bjørnholm forsikrede, at samarbejdsaftalen angiver klare kommando-forhold, underforstået at KU-ansatte ledes af KU-chefer. Og NBI-institutleder Jan W. Thomsen forsikrede, at han aldrig ville pålægge sine forskere noget, som kunne anfægte deres forskningsfrihed.

”Kontrakten afslører imidlertid en usædvanlig ansættelsesform. Som dobbeltansættelserne er aftalt med ’ligesidede forpligtelser’ betyder det 50/50 pct. Hvis man mener alvorligt, at man vil have klare kommandoveje, må der være klar adskillelse mellem, hvor den enkelte leder er ansat, og en ansat i Microsoft bør ikke have ledelsesbeføjelser overfor en universitetsansat”, siger DM-konsulenten.

”Og hvorfor er det så vigtigt for KU-ledelsen at holde de menige uvidende om, at de skal tage imod ordrer fra en Microsoft-chef? KU-forskerne er jo ansat på en offentlig institution og skal agere efter universitetets ideelle formål i Universitetsloven. Det er helt urimeligt, at de er underlagt kommando-forhold, som de ikke kender, når de uvidende kan komme til at tage imod ordrer fra en Microsoft-chef.

Og sat på spidsen: ”Hvordan og hvor kan de menige KU-forskere sige fra, hvis de oplever, at de sættes til at arbejde mere i Microsofts end i KU’s interesser – hvor Microsoft har skjult instruktionsbeføjelser over en KU-ansat?”, spørger han.

Publiceringsbegrænsninger

Af de hemmeligholdte publicerings-bestemmelser fremgår, at før en forsker eller en studerende på projektet kan publicere et paper – ”inklusive, men ikke begrænset til konference-præsentationer”, skal KU sikre, at denne ikke indeholder patenterbare aspekter eller nogen confidentiel Microsoft-information. ”For at undgå enhver tvivl, skal KU i tvivlstilfælde mindst 30 dage før frigivelse sende dette til Microsofts projektdirektør (LSL, tilknyttet Quantum-projektet) med henblik på gennemsyn og kommentarer. Hvis ikke der kommer sådanne kommentarer inden fjorten dage, kan KU-forskeren udgive”.

Men siger Microsoft nej – måske fordi paper’et afviger fra projektet – gives i praksis en vetoret til Microsoft (for hvis der er uenighed, sendes afgørelsen i et paritetisk udvalg, 1/1-leder fra hhv. KU og Microsoft). Og kan der ikke opnås konsensus, ser det ud til, at forskerens publiceringsønske er afvist (rejected).

”I praksis har Microsoft således en vetoret, fordi de kan afvise en beslutning. Men den slags blokeringer er helt i strid med uni-lovens bestemmelser om, at ledelserne skal ’værne om forskningsfriheden’, for en stor del af den frihed handler jo netop om fri publiceringsret og frihed til at fremlægge og diskutere i offentligheden”, siger DM-konsulenten.

Microsoft kan misbruge vetoretten

”Peer review” fra videnskabelige fagfæller er desuden en afgørende vigtig kvalitetssikring af forskning. Og det er jo universitetskrav, at de ansatte skal forskningsmeritere sig via publicering – hvorfor må de menige KU-ansatte ikke få at vide – via indsigt i kontrakten – at der er begrænsninger på deres forskningsfrihed, fordi Microsoft har vetoret overfor deres publikationer?”

Han erkender, at der kan være tilfælde, hvor publicering kan afvises med henvisning til, at paper’et indeholder fortrolige oplysninger om opfindelser el.lign.

”Men bestemmelsen kan misbruges, så Microsoft styrer al publicering ved at sige nej. I stedet for denne vetoret burde der stå, at KU har den afgørende beslutningsret i tilfælde af uenighed – som der i øvrigt står i standardkontrakterne om forskning i myndighedsbetjeningen”.

Synes Bjørnholm, kontrakten er OK?

Der er i kontrakten enkelte referencer til ”dansk lovgivning”, herunder om tech-trans, lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (4.3).

”KU overholder formentlig lovens bogstav. Men det ligner en kontrakt mellem to private aktører, når der i kontrakten ingen reference er til uni-loven (herunder dennes sikring af de ansattes forsknings- og publiceringsfrihed), selv om dette vel er fundamentet for de danske uni’er og for de ansattes rettigheder/forpligtelser”, siger DM-konsulenten.

Mange af de spørgsmål, som DM-konsulenten stiller her, har FORSKERforum forelagt for KU’s prorektor Thomas Bjørnholm. Og så var der et tillægsspørgsmål:

Mener pro-rektor, at sådanne kontrakter med private firmaer – med uklare kommandoforhold, begrænsninger i publikationsretten m.m. – hører hjemme på et offentligt dansk universitet?

Men det fik vi altså ikke svar på.