Kritik af Ombudsmandsudtalelse om ytringsfrihed

”Forskere må gerne udtale sig som privatpersoner i den offentlige debat. Også på områder, hvor de har leveret forskning til offentlige myndigheder”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse ”Øget klarhed om forskeres ytringsfrihed”, som handler om, at tavshedsklausuler er udgået i Miljøministeriets nye standardkontrakter om ”myndighedsbetjening” (SE PRESSEMEDDELELSE).

Men Ombudsmandens udlægning møder stærk kritik: ”Der er ikke tale om ’øget klarhed’, tværtimod forplumres forsker-rollen og -rettigheder. En faglig rapportering må ikke reduceres til noget, der skal kommenteres som ’privatperson’, uden autoritet – med samme status som alle andre borgeres ’holdninger eller meninger’…” mener professor Heine Andersen, som afslørede de kontroversielle kontrakter.

“Ombudsmanden faststår jo, at forskere først udfører deres forskning som et tjenstligt forhold, men hvis de udlægger deres forskning offentligt, må de tage deres kasket som ’privatperson’ på? Dermed undviger han at omtale en helt central konflikt om kontrakterne, nemlig forskernes ret og pligt til at udtale sig om saglige-faglige forhold som led i deres tjenstlige og offentlige forskningsarbejde: Hvad måtte Gyllegate-forskerne sige og hvornår?”.  

Tavshedsklausulerne i ministeriernes kontrakter med sektorforskningen blev afsløret i forsommeren 2016. Klausulerne blev opdaget i Miljøministeriets kontrakter om forskning bag loven om Landbrugspakken. Aarhus-eksperterne havde således kontraktlig mundkurv i to måneder efter rapport-aflevering, så de var blokeret fra at udtale sig om deres rådgivning, mens Folketinget lovbehandlede Landbrugspakken.

Det skabte offentlig blæst og Miljøministeriet blev tvunget til at revidere kontrakterne. Først i 4. udkast efter tre måneders forhandlinger var mundkurvs-klausuler helt luget ud i januar 2017.

Ombudsmanden bad om ministeriets redegørelse for, om de nye standardkontrakter ”medfører nogen begrænsning af den ytringsfrihed, som de enkelte forskere og andre involverede har som offentligt ansatte” (28.3). Miljøministeriets svar lød, at den enkeltes ret til at udtale sig på egne vegne ikke reguleres af kontrakterne; det er uni-ledelsen, som har retten til at definere om en ”forsknings-leverence” er tavsheds-belagt, og altså om den enkelte forskers tjenstlige ytringsfrihed kan indskrænkes (svar 5. april).

Og det svar sammenfatter Ombudsmanden altså til, ”at de nye kontrakter ikke indebærer begrænsninger for den enkelte forskers eller andre offentlig ansattes ytringsfrihed som privat person”, hvorefter han løst tilføjer, at forskere “i et vist omfang (har) ret til at ytre sig som led i egne tjenstliige aktiviteter”. 

Men ytringsrettens indsnævring til “privat person” er helt uacceptabel, og hvad betyder “et vist omfang” om de tjenstlige aktiviteter, spørger Heine Andersen. Han undrer sig over, at Ombudsmanden ikke opererer med den tidligere ombudsmands (Gammeltoft Hansens) tre-leddede sondring i uni-forskeres ytringsfrihed: 1. Hvor de udtaler sig på uni’s vegne. 2. Hvor de udtaler sig som forskere om sine tjenstlige aktiviteter, herunder opfylder deres forskningsfrihed og deres forpligtelser til at deltage i den offentlige debat (jf. Uni-Loven). 3. Retten til at ytre sig som privat borger, også om eget forskningsfelt.

Heine Andersen: ”Ombudsmanden burde omtale og slå pkt. 2’s tjenstlige rettigheder fast i relation til kontrakterne: At forskerne har forskningsfrihed og kontrakterne giver forskerne ret og pligt til at udtale sig med forskerautoritet, med institutionens / ledelsens opbakning , jf. Uni-Loven, hvor parterne er fagligt ansvarlige for rapporteringer og faglige ytringer, selv om indholdet kan være kritisk eller kontroversielt”.

FORSKERforum har i flere dage forgæves i flere dage forsøgt at få Ombudsmandens svar på spørgsmålet: HVORFOR klargør Ombudsmanden ikke, om de nye kontrakter giver forskerne fri ret til at udtale sig TJENSTLIGT om saglige forhold efter bedste faglige overbevisning, uden begrænsning fra ledelsen, undtaget i helt særlige tavshedsbelagte tilfælde?

Heine Andersen vil anmode Ombudsmanden om klargøring.