Kleingeld: 20 mio. årligt til ny sprogstrategi

Det er mærkelig timing. Et udvalg om en ny sprogstrategi afleverede sin haste-rapport for et år siden, og siden har det været syltet. Så offentliggør uni-minister Søren Pind sin store aftale om nyt bevillingssystem i fredags. Og i slipstrømmen offentliggør han så regeringens sprogstrategi.

Det er som om han ikke er særlig stolt af sprogstrategien, så den skal druknes lidt. Strategien er ellers ambitiøs, men han har åbenbart ikke kunnet få sine regeringspartnere eller Finansministeriet til at give mere end 20 mio. årligt til strategien. At det er småpenge forsøges skjult bag pressemeddelelsen: ”100 mio. kr. til ny sprogindsats”, som dækker over 5×20 mio. kroner i perioden 2018-2022. Og den oplysning står ikke i pressemeddelelsen, men først på side 8 i strategien …

”Set i forhold til, hvordan naturvidenskab og it og teknik og sundhed får midler, så er det da korrekt, at 20 mio. årligt ikke syner af meget. Søren Pind er jo oprigtigt interesseret i at opruste sprog og dannelse, men større indsats kan have mødt modstand fra kræfter i Folketinget, som mener, at vi ikke har brug for mere end dansk og engelsk…”, forklarer RUC-rektor Hanne Leth Andersen, som var formand for udvalget under Undervisningsministeriet, som lavede hasterapporten for et år siden.

 ”Men hvis man så tager de positive briller på, læser jeg sprogstrategien som en meget vigtig markering om helhedstænkning i systemet fra regeringen. Det anerkendes, at der er brug for oprustning af sprog i hele det danske uddannelsessystem, fra folkeskolen til uni’er. Det nævnes, at sprog er vigtig for borgerne, der skal forstå omverdenen. Det anerkendes, at danskerne har brug for mere end engelsk. Det nævnes, at det er vigtigt, at studerende udvikler sprog som tillægskompetencer, især inden for engelsk, tysk og fransk, men man nævner faktisk også kinesisk og arabisk”, siger hun.

Hun savner i fremstillingen af de hidtidige indsatser lidt selvkritik, især på de drastiske konsekvenser, som gymnasiereformen medførte med færre sprogtimer, nedprioritering af andre sprog end engelsk og den afsmitning det har haft på søgningen til fagene, også på lærersiden.

Strategiens bærende initiativ er oprettelse af et nationalt center for fremmedsprog – fysisk baseret på et vest og et øst-uni’ – som ”blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne. Centret skal også udbyde efteruddannelsesforløb for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser” (SE STRATEGIEN).

Søren Pinds kæphest med mere dannelse nævnes ideelt i strategiens indledning, men i den operationelle rapport handler det om erhvervskompetencer og erhvervlivets behov?

 ”Sprogfagene er et udpint område, for der er sket en eklatant reduktion i de sidste 10-20 år – med nedlæggelse af fag og langt færre sproglærere. Men når der så skal argumenteres politisk for at vende den udvikling, taler man ikke om behovet for mere ’almendannelse’, men nytte-orienteret med anvendelsesorientering og erhvervslivets interesser…”, slutter Hanne Leth.