Indikator: Bedst forskningskvalitet pr. forsker

KU står for 32 pct. af landets samlede forskningskvalitet, AU for 25, DTU for 14, Aalborg for 10, SDU for 9, CBS for 4 og RUC for 3.5 pct. Noget anderledes ser det ud, når der måles på publiceringsscore pr. forsker, for så er det meget  overraskende RUC, som ligger højest inden for nat’/teknik, mens DTU ligger lavt. På samf’ ligger Aalborg og CBS højst. Og på hum’ er det igen Aalborg i top.

Det afslører den statistik, som Forskningsstyrelsen lige har offentliggjort over den bibliometriske forskningsindikator (se BFI 2012 her). Denne performancemåler på de enkelte uni’ers publicering anser Forskningsstyrelsen for at være det bedste empiriske mål på forskningskvalitet. Som sådan bruges statistikken til at uddele kvalitetsbelønninger til universiteterne. Politikerne har nemlig besluttet, at 200 kvalitetsmio. årligt fordeles efter BFI-scoren, og det vil fx sige, at KU belønnes med 64 mio. årligt, mens RUC i den anden ende kun får 7 mio. kr. (se nyhed 19.sept.)

BFI kan ikke afkodes til individniveau. FORSKERforum har derimod udregnet uni-fakulteternes publicerings-score over for hinanden (publikationspoint pr. vip-forskningsårsværk  (se vip-personale her)). Og her er der et par overraskelser, for det er ikke nødvendigvis de store forskermiljøer, som scorer højest:

nat’/teknik er det overraskende, at RUC bon’er højest ud med en score på hele 5 point pr. forsker, men det kan ses ses på baggrund af, at det er et lille miljø med kun 39 forskere, hvoraf nogle tilsyneladende er højproduktive. Næsthøjeste score får AAUs med 2,0 point pr. forsker. Noget overraskende ligger monofakultære DTU lavest sammen med KU (begge med en score på 1,6).

samf’ ligger Aalborg i top (3,3 point pr. forsker), med CBS som nummer to (3,2). I den indbyrdes konkurrence mellem KU og AU scorer Aarhus højst (2,4) mod KU (2,2).

humaniora er produktionskvaliteten nogenlunde ens med 2,2 artikler pr. forsker på både KU, AU og SDU. Men også her bon’er Aalborg ud med relativt meget publicering pr. forsker (3,5).

BFI-statistikken er omstridt, men Forskningsstyrelsen og politikerne retfærdiggør målemetoden med, at uni-rektorerne mener, at det er den mindst ringe metode til kvalitetsmåling.

En væsentlig kritik af BFI-opgørelsen er imidlertid, at indikatorens favoriserer visse fagområder, fordi publiceringsform vægtes forskelligt og er forskellige mellem hovedområderne: Medicin favoriseres, idet publicering af mange småartikler på tidskriftsniveau-1 (peer reviewede på et anerkendt niveau) giver relativt højere score i forhold til gruppe-2 (internationale toptidsskrifter, dog max. 20% af samtlige på feltet). Og medicins meriteringsmønster afviger i øvrigt også ved mange doktorafhandlinger.  Humaniora og samfundsvidenskab har derimod stor tradition for at udgive bøger, men monografier udgivet med års mellemrum scorer relativt lavt. Nat/teknik derimod scorer mange point på artikler i tidsskriftniveau-2, viser statistikken.