Ikke mere indflydelse på vej til forskerne

Der er ikke grund til at ændre på universitetsloven, selv om hver fjerde universitetsforsker udtrykker mistillid til deres ledelse i en ny undersøgelse. Det mener et flertal af ordførerne på Christiansborg.

Af Pernille Siegumfeldt – psi@dm.dk – og Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk – Foto: Folketinget

Selv om det gør indtryk på Christiansborg, at en lang række forskere kritiserer universitetsloven for at være både forældet og kontraproduktiv, er der ikke politisk opbakning til en revision af den 17 år gamle styrelseslov.

Det viser en rundringning til partiernes forskningsordførere.

I artikler, som er bragt i Forskerforum og Magisterbladet, har flere forskere for nylig kritiseret universitetsloven fra 2003 for at have øget topstyringen i en sådan grad, at det spænder ben for, at institutionerne kan opnå det, som var lovens formål: nemlig at levere forskning i absolut verdensklasse.

Samtidig har en rundspørge fra Dansk Magisterforening afdækket, at hver fjerde forsker ikke har tillid til deres ledelse.

Men det er ikke nødvendigvis styrelsesloven, der alene er årsagen til, at der er opstået en dyb tillidskrise mellem forskerne og deres ledelse.

Det mener blandt andre forskningsordfører for Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær. Regeringspartiet har derfor ingen aktuelle planer om at kigge på en lovrevision, siger han.

“Det gør da indtryk, at samarbejdet mellem de videnskabelige medarbejdere og ledelserne på universiteterne tilsyneladende er så dårligt. Men det lyder for mig, som om det lige så vel kan være et ledelsesspørgsmål som et spørgsmål om strukturer og love”, siger Kasper Sand Kjær.

Samme melding kommer fra oppositionspartiet Venstre. “Jeg har ikke fået henvendelser, der tyder på, at det er universitetsloven, der er problemet. Kun at beslutningsgangene er blevet for komplicerede”, siger forskningsordfører Ulla Tørnæs (V), der heller ikke umiddelbart er indstillet på at give forskerne mere indflydelse i universitetsbestyrelserne, hvor loven kræver, at der er et eksternt flertal af repræsentanter fra blandt andet erhvervslivet. “Traditionelt har det været et vigtigt synspunkt for Venstre, at det omkringliggende samfund og ikke mindst aftagerne skal være repræsenteret i de besluttende organer. Venstre har lagt vægt på det eksterne flertal i bestyrelserne siden Helge Sanders ministertid”, siger hun.

Handler ikke kun om paragraffer
En rundspørge gennemført af DM blandt medlemmerne, som Forskerforum bragte resultatet af i januar, viser, at 25 procent af forskerne på landets universiteter ikke stoler på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. 45 procent siger, at de ikke har klare mål for deres arbejde, og 44 procent føler ikke, at de bliver involveret i beslutninger om forandringer, selvom det står i universitetsloven, at ledelsen skal sikre medinddragelse af både de ansatte og de studerende.

I Magisterbladet samme måned afleverede dna-professor Eske Willerslev en bredside mod KU med samme udgangspunkt. Willerslev, der deler sit professorat mellem Cambridge og KU, mener, at bureaukraterne har fået alt for meget magt på de danske universiteter, og at det smadrer det videnskabelige miljø fuldstændigt.

“Rektor ansætter dekaner, og dekaner ansætter institutledere, og alle kigger op imod den næste leder, men ingen kigger ned til de videnskabelige medarbejdere”, sagde Eske Willerslev blandt andet i interviewet.

På Christiansborg møder forskernes synspunkter delvist opbakning hos Det Radikale Venstre. Forskningsordfører Stinus Lindgreen mener, at problemet er den måde, loven bliver administreret på.

“Det er bekymrende læsning, som vi må tage meget alvorligt. Vilkårene for forskerne er ikke gode nok, og vi må se på, hvordan man sikrer, at bestyrelserne lytter til kritik fra de ansatte”, siger Stinus Lindgreen.

Heller ikke SF’s ordfører, Astrid Carøe, er overbevist om, at det er nødvendigt at ændre loven. “Det kan godt være, at der er behov for en lovrevision, men det er noget, vi har brug for at diskutere med de øvrige partier og med universiteterne først. Vi går ikke ud her og nu og siger, at loven skal ændres. Grundessensen er, at mange medarbejdere udtrykker mistillid til ledelsen, hvilket er bekymrende, så der må også helt klart placeres et ansvar hos lederne. Det er ikke kun et spørgsmål om loven”, siger hun.

Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF giver forskerne medhold i, at man ikke har opnået de resultater, man ønskede at opnå, da loven blev indført i 2003. “Universiteter burde arbejde så professionelt, at ledelse og medarbejdere lyttede meget mere til hinanden. Men der er sket meget andet siden 2003, der påvirker situationen, fx at vi har indført masseuniversiteter og fået mange flere eksterne midler til forskningen”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Endimensionelt og totalt forældet
Henrik Dahl fra Liberal Alliance er klar til at indføre langt større akademisk selvstyre.

“Udtalelserne fra forskerne bekræfter, at det står skidt til. Det gør indtryk på mig, fordi jeg samtidig kan konstatere, at der ikke er politisk vilje til at opfylde betingelserne for at lave verdensklasseuniversiteter”, siger Henrik Dahl.

Kun to partier melder sig klar til at skrotte universitetsloven nu.

“Den er udtryk for en økonomisk og samfundsmæssig ledelsestænkning, som er alt for endimensionel og totalt forældet. Det er klart, at man ikke kan professionalisere et universitet uden at involvere både medarbejdere og de studerende”, siger Uffe Elbæk, som er Alternativets forskningsordfører.

Enhedslisten vil have et demokratisk eftersyn af universiteterne og arbejder på et konkret forslag herom, som partiet vil præsentere inden længe. Ifølge partiets ordfører på området, Mai Villadsen, er der brug for en kulturændring.

“Det handler om, at de ude på de enkelte institutter skal have bedre mulighed for selvbestemmelse og indflydelse. Nedskæringerne har ført til stram styring og indføring af New Public Management-instrumenter. De ansattes og de studerendes indflydelse er blevet mindre år efter år. De mennesker, der udgør institutionen, skal sidde på flertallet”, siger Mai Villadsen.