Hvorfor afdramatiserer …

– når AU burde ringe på alarmklokkerne, spørger Naturfredningsforeningen: De burde fortælle politikerne,
at de er på gal kurs – også selv om politikerne ikke vil høre på det …

”AUs NOVANA-rapport afdramatiserer, fordi den ikke sætter data i perspektiv. Den problematiserer ikke det vigtige: Værst er, at 2015-data viste en stigende kvælstofudledning, og at der således har været en negativ udikling 2013-15 i relation til EU’s vandramme-mål, og altså heller ikke i relation til den kontroversielle Landbrugspakke. AU vil altså ikke bringe data ind i sin aktuelle miljøpolitiske ramme …”, lyder kritikken fra landbrugspolitisk konsulent Thyge Nygaard fra Naturfredningsforeningen.

 Fra AU-sektorforskning svarer chefkonsulent Poul Nordemann: ”Vi har ikke lavet en analyse af, om 3-årige tidshorisonter er signifikante, men det er vores umiddelbare vurdering at udviklingen i perioden 2013-15 ikke er signifikant. I modsætning til udviklingen i perioden 1990-2015, som er tydeligt signifikant, og det er den, NOVANA-refererer til” (pr. email).

AU vil ikke røre op i politisk hvepserede

DN-konsulenten er forbløffet over AUs tekniske svar:

 ”AU mener ikke, at den treårige stigning 2013-15 er ’signifikant’? Det er en bemærkelsesværdig formalistisk begrundelse for at undlade at tage faglig stillingtagen, især når der er andre indikatorer i havmiljøet – klorofyl og sektordybde – også viser samme negative tendens. Så indikatorerne lyser rødt, og AU burde bruge alarmklokken ved at omtale den negative udvikling”, siger han.

 ”Undladelsen skyldes formentlig frygt for at røre op i en politisk hvepserede. Det lugter altså af, at rapporteringen er afdæmpet, fordi dem som betaler for musikken bestemmer, hvad der skal spilles. Politikere og deres embedsmænd prøver at styre forskning, og det er en stærkt bekymrende tendens”.

DN: Miljødata er politik

Miljøminister Esben Lunde har i Folketinget brugt AUs NOVANA-rapportering som alibi for ikke at tage initiativer og for at udskyde stillingtagen. Det er sket med henvisning til, at udviklingen ikke er signifikant, så ministeren vil afvente data for 2016-20.

 Sagen er altså politisk, selv om AU-DCE prøver at gøre som om den ikke er, mener Thyge Nygaard:

 ”NOVANA-rapporten fortaber sig også i tekniske forhold som ’afstrømningskorrigerede data’, så man får sammenlignelige data over årene. Men den slags tekniske diskussioner er havet ligeglad med, for her er belastningen den faktiske udledning, og det var rekordhøjt (78.000 tons) …”

 En forklaring på rapportens afdramatisering kunne være, at det ville blive et problem for miljøministeren, hvis stigningen blev eksponeret som problem. Esben Lunde Larsen ville komme i Gyllegate-problemer, for stigningen modsiger Landbrugspakkens kontroversielle forudsætninger ved at være ti pct. (6.000 tons) over pakkens tal. Samtidig er stigningen i stærk modstrid med EU’s vandmål-normer.

AU overholder ikke kontraktforpligtelser

I AU-DCE ydelseskontrakt om myndighedsbetjening for Miljøministeriet står der, at NOVANA-rapporteringens formål er at sikre ministeriets behov for forskningsbaseret rådgivning og overvågning bl.a. i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

Hvorfor gør NOVANA-rapporten ikke udtrykkeligt opmærksom den 3-årige negative stigning og varsler den som et potentielt problem?

Hertil svarer chefkonsulent Nordemann, at opgaven i forhold til rammeaftalen er at levere beregningerne som det faglige grundlag for en vurdering af direktivmålsætningen: ”Og det kan være en særdeles vanskelig juridisk opgave at vurdere ændringerne i en stoftilførsel ift. målene/kravene i Vandrammedirektivet, hvorfor vi overlader sådanne vurderinger til juridiske eksperter på baggrund af beregningerne”.

 Men det er ansvarsforflygtigelse, mener DN-konsulenten: ”AU lever ikke op kravene i ydelsesaftalen, og det er formentlig for ikke at røre op i den politiske hvepserede, som kvælstofstigningen er i forhold til EU og i forhold til Landbrugspakken. Og det er ansvarsflugt, når de vil overlade miljøfaglige data til jurister i ministeriet og Miljøstyrelsen. Hvad har jurister af forstand på kvælstofregnskaber”, spørger han.

 ”Og lidt ondskabsfuldt kan man jo spørge, hvordan det gik, da jurister periodiserede ’baseline-vurderinger’. Da røg der en minister…”

Overholder ikke EU’s forsigtighedsprincip

AUs undladelse af at alarmere om den 3-årige stigning er ikke i overensstemmelse med kravene til afrapporteringer, for AU-forskerne afrapportererer ikke efter ’forsigtighedsprincippet’, mener Thyge Nygaard. Det er et generelt princip på miljøområdet – inspireret af EU-direktiver – om at gøre en forebyggende indsats, om at foretage indgreb ved kilden og om at forureneren betaler, forklarer DN-konsulenten:

”Det betyder i mine øjne en straks-pligt til at gøre opmærksom på, hvis der sker en påfaldende eller betænkelig udvikling, som kunne pege på en forringelse af miljøtilstanden. Og den forsømmer NOVANA-rapporten, når de ikke udtrykkeligt gør opmærksom på, at kvælstofudledningen faktisk stiger år for år 2013-15, men skjuler dette bag bredere pennestrøg”.

Alle eksperter forudser stigning – hvad forudser AU?

Det undrer DN-eksperten, at AU vil afvente udviklingen over de næste år, før man vil sige noget om ’signifikans’. Det er en nemlig sådan, at næsten alle eksperter i havmiljø vil opfatte det som en sensation, hvis kvælstofudledningen stagnere eller falder. Der kan tværtimod komme en drastisk stigning, fordi 2016-sommeren var tør (og afgrøderne optog ikke kvælstof) kombineret med at Landbrugspakken gav ret til mere udledning.

 Da FORSKERforum spørger AU, hvad der er AU-DCEs prognoser på udviklingen 2016-18: fald / stagnation / stigning / dramatisk stigning? – lyder svaret:

 ”Vi har ingen prognose for 2016-18. Den beregnede stoftransport for det hydrologiske år 2015/16 og kalenderåret 2016 vil blive rapporteret i slutningen af 2017”, svarer Nordemann, hvorefter der tilføjes, at man er i gang med et projekt, der skal forfine målemetoderne (til normalisering af data).

 Igen undrer svaret DN-konsulenten: ”Det er da underligt, at AU ikke vil lave de samme prognoser som andre hav­eksperter. Næste år – når stigningen dokumenteres i NOVANA-2016 – vil AU-DCE og politikerne sikkert hævde, at data ikke er signifikante, og vi skal vente på effekterne af målrettet regulering …”

 Han forudser, at AU-forskerne får sig et forklaringsproblem næste år, hvor tallene utvivlsomt igen er steget: ”AU-DCE-forskerne risikerer deres troværdighed. De er på et forskningsmæssigt vildspor, for det burde være deres opgave at fortælle politikerne, at de er på gal kurs – også selv om politikerne ikke vil høre på det…”