Her skulle have været et interview med uni-minister

ESBEN LUNDE LARSEN,

men han vil ikke interviewes af FORSKERforum

Da Esben Lunde Larsen var opposisionspolitiker, ville han ikke interviewes af FORSKERforum, fordi bladet havde afsløret fusk i hans CV. Og for anden måned i træk afviser han nu at blive interviewet som minister. Ministeren har ikke tid, meddeler hans presserådgiver.

Ministeren har dog haft tid til interviews med mange andre medier i den seneste måned: Ritzau, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Weekendavisen, Herning Folkeblad og Jydske Vestkysten, TV Midtvest og andre tv-stationer, Videnskab.dk, KUs Universitetsavisen, Magisterbladet.dk m.fl.

Ministerens opførsel er i strid med ombudsmandens henstilling om at medier ikke må forskelsbehandles af myndigheder.

1. I august havde Ministeren angiveligt ikke tid til at stille op til interview. Han ville dog gerne svare på skriftligt indsendte spørgsmål (14. august).

2. Anmodning om interview i september blev afvist: ”Ministeren takker for henvendelsen, men takker nej tak til interview eller kommentarer” (14. sept.).

FORSKERforum havde skriftligt angivet stikord på, hvad interviewet ville handle om, fx

  • om besparelser fastholdes i hans revision af studiefremdrifts­reformen
  • om ministeren fortryder sine udtalelser om ”kornfede” og
  • om ministeren fastholder sin garanti om, at forskningen friholdes fra besparelser på FL?