Hastehøring: Æder uni-ledere uspiselige kontrakter?

”Der er faktisk synlige forbedringer i Miljøministeriets 2. udkast til de nye standardkontrakter for ‘myndighedsbetjening’. Uni-loven, Miljøoplysningsloven og offentlighedsloven er udtrykkelig nævnt som overordnet lovgivning. Det slås principielt fast, at indgåede kontrakter ikke indebærer ’en udvidelse af tavshedspligten’ m.m. Men paradoksalt nok forsøger ministeriet alligevel at snige elastiske bestemmelser ind, som vil give myndigheder redskaber til at pålægge tavshedspligt og til at kunne udsætte frigivelse af rapporteringer”, lyder offentlighedsrets-ekspert Oluf Jørgensens kommentar til ministeriets 2. udkast til standardkontrakter (SE MFMs KONTRAKTUDKAST).

Udkastet – som FORSKERforum først fik aktindsigt i fredags – er en hastesag, for den blev i onsdags (5. okt.) drøftet mellem ministeriets embedsmænd og uni’er med myndighedsbetjening. Og allerede i dag (d. 11. oktober) har parterne så høringsfrist for indlevering af “yderligere skriftlige og mere tekstnære kommentarer”.

Oluf Jørgensen: ”I afsnittet om tavshedspligt og offentliggørelse henvises fornuftigvis til gældende lovgivning, som siger, at der efter ’en konkret vurdering kan være saglig grund’ til tavshedspligt. Det kan handle om, at åbenhed kan have negative økonomiske konsekvenser for privatpersoner eller offentlige interesser el.lign. Der burde dog indføjes et ’undtagelsesvist’ i teksten, så det udtrykkeligt fremgår, at tavshedspligt kun gælder i sjældne tilfælde, især hvad angår forskning og forskeres rådgivning …”

”Men uni-ledelserne bør da i deres høringsvar gøre indsigelse mod næste afsnits tilføjede formuleringer om, at der kan være saglige grund til fortrolighed om ’leverancer til brug i nationale politiske beslutningsprocesser’ og om ’nationale politiske forhandlingsforløb og lovforberedende arbejder’ (§15.7). Det er helt uspiselige bestemmelser knyttet til Slotsholmens embedsmandskultur med hemmeligholdelse af alt i relation til ‘ministerbetjening’. Hvis formuleringerne realiseres kan forskernes rådgivning eller rapportering hemmeligholdes, fordi embedsmænd konkret beslutter, at rapporteringen er en del af en lukket politisk beslutningsproces, selv om forskerne bidrager med vigtige faglige vurderinger. Disse afsnit bør universiteternes ledelser kræve slettet af kontrakterne, fordi de er uforenelige med forskningsfrihedens bestemmelser om åbenhed”.

Han vurderer, at der bag formuleringerne ligger en magtkamp mellem embedsmandskulturen og demokratiske mekanismer, herunder forskningsfriheden: “Formuleringerne er desværre udtryk for en embedsmandskultur med meget restriktive holdninger til åbenhed om beslutningsgrundlaget for politiske beslutninger. Slotsholmen vil helst undgå offentlighed og debat før beslutninger er truffet. På myndighedsbetjeningens felt er det hidtil gjort via bestemmelser om tavshedspligt og begrænsninger i offentliggørelse m.m. Sagen om Gyllegate skabte opmærksomhed om det problem, og nu skal universiteterne angiveligt have slettet tavshedspligter m.m. – men embedsmændene prøver at fastholde nogle redskaber til fortsat kunne begrænse”.

Hele fem gange i teksten anføres, at hvis der er tvivl om, hvornår noget er omfattet af tavshedspligt eller om offentliggørelse, så skal parterne ’rådføre sig med hinanden’. Den bestemmelse kunne læses som en standardprocedure til forhandling om godkendelse, men sådan kan det sagligt set ikke være, fortolker Oluf Jørgensen: ”Her bør uni-ledelserne såmænd bare henvise til deres ret, jf. juraen. Det fremgår nemlig klart af udkastet, at det er forskningsinstitutionens suveræne kompetence at vurdere om en forskningsrapport kan være tavshedsbelagt i forhold til Miljøoplysningsloven, Offentlighedsloven eller Forvaltningsloven. Hvis universitetet ikke er i tvivl, så behøver universitetet jo ikke ’rådføre sig’ med ministeriet. Men det er klart, at det kræver saglighed og mod at gå op mod embedsværkets pres i kontroversielle sager”.

Oluf Jørgensen har andre indsigelser mod udkastet, herunder at det ikke klart fremgår, hvornår en leverance er “færdiggjort”. Og til den kritik har sociologiprofessor Heine Andersen – som startede kritikken af kontakterne – en konkret tilføjelse: ”Det er en stor mangel, når der af standardkontrakten fremgår, at et bilag 1 skal beskrive en Styregruppes opgave, rolle og kompetencer, men bilaget er ikke vedhæftet? Og det vil da helt underminere mange af hovedkontraktens bestemmelser, hvis der heri står, at Styregrupper får ret til at godkende rapporteringer, at beslutte hvornår et projekt er ’færdiggjort’, at udsætte offentliggørelse med henvisning til ’mangler’ osv. – så jeg ser frem til at se, hvad der står i standarden for det bilag …”

FORSKERforum har forlods søgt aktindsigt i uni’ernes høringssvar …