Gyllegate: ’Sektorforskere’ sat under pres

”I Gyllegate var AUs sektorforskning under stort pres, og forskningen blev misbrugt. Den sag afslører, at der er stor diskrepans mellem universitets idealer og så ’myndighedsrådgivningens’ politiserede betingelser”, siger professor-emeritus Heine Andersen.

”AUs menige ’sektorforskere’ – hvis personlige faglige integritet, der ikke er grund til at sætte spørgsmålstegn ved – har været sat i en utaknemmelig situation, for de er i klemme på en systemfejl, når de tvinges til at forhandle deres forskning med lobbyister og ministerielle embedsmænd”.

Sociologiprofessoren er ekspert i forskningsetik og er netop nu i gang med et projekt, der handler om forskningsfrihedens aktuelle rammer i Danmark. Han kalder Gyllegate for en kontroversiel og sjældent velbelyst sag med forskere som part. Det gør den velegnet som case-studie ’sektorforskningens’ rolle og position.

GYLLEGATE med store gråzoner for forskerne

Aktindsigt afslører, at forskerne blev pressede af minister og embedsmænd (se foto).

Og professoren er meget kritisk over for forskernes stilling i Gyllegate: ”Selv om AUs ledelse muligvis vil afvise det, er det fuldstændig klart for mig, at ’sektorforskerne’ har været under pres, og at deres autoritet blev misbrugt. Først og fremmest svækkes troværdigheden ved, at forskerne har været underlagt tavshedsbestemmelser og har fraskrevet sig rettigheder til at udtale sig og publicere under selve forskningsprocessen og i den efterfølgende politiske proces”, siger han.

Før fusionerne i ٢٠٠٧ blev sektorforskningen ofte mistænkt for at lave politiseret ’bestillingsforskning’ for ministerier og styrelser: ”Ud fra hvad der er kommet frem om Gyllegate, kan det ikke konkluderes, at AUs forskere har ladet sig presse til at lave ’bestillingsforskning’, dvs. at lade sig presse til at lave politisk bekvemme data. Men der er mistænkelige gråzoner i forskernes deltagelse i Gyllegate, som der ideelt set ikke burde være i ’forskningsbaseret myndighedsbetjening’ fra universitetet”.

Eftersyn af roller, procedurer og standarder?

”Den konkrete sag afslører alvorlige systemproblemer – konfliktflader, som formentlig kun er toppen af et isbjerg i relationen mellem ministerier og ’sektorforskning’ i kontroversielle sager. Gyllegate afslører nogle meget vanskelige arbejdsvilkår for de involverede ’sektorforskere’. De kommer under pres og ud i urimelige dilemmaer, som der ikke er procedurer til at håndtere”.

Heine Andersen mener, at Gyllesagen må føre til en større selvransagelse i systemerne med myndighedsbetjening:

”Siden fusionerne i 2007 har der ikke været særlig fokus på de iboende konfliktpotentialer. Ledelserne har håbet, at det løste sig selv. Men både i den uafhængige forsknings og i demokratiets interesse bør Gyllegate være anledning til, at forskningsbaseret myndighedsbetjening gennemgår et tilbundsgående eftersyn for at få afklaret roller, procedurer og standarder, der sikrer uafhængighed, åbenhed og kvalitet i forskningen”.

jø

SE TEMA SIDE 18-23 i det trykte blad: “Sektorforskere i Gyllegate”