GYLLEGATE. Landbrugslobby ændrede AUs forskningsdata

Forskerne ville ikke sige god for miljøminister Eva Kjer Hansens data-fiflerier, og det sendte ministeren ud i GYLLEGATE. Heller ikke AUs ’sektorforskere’ ville anerkende hendes regnestykker. Men før de sagde fra, havde ministeren i oktober-december sendt forskerne rundt i manegen, da de udarbejdede deres omstridte Baseline2021-rapport. Alt tyder på, at Ministeren allerede dengang havde en masterplan for, hvordan hun skulle bruge AUs forskning som legitimation for sin Landbrugspakke.

Sektorforskerne – der laver myndighedsbetjening for Miljøministeriet – havde nemlig fået pålagt af Eva Kjer, at landbrugslobbyisterne fra SEGES skulle ’kommentere’ rapporteringen, før den blev afleveret. Og FORSKERforums aktindsigt afslører, at AU-DCE fik ændret drastisk i rapportens miljødata efter et halvdagsmøde, hvor både lobbyisterne og en talstærk kreds af embedsmænd fra Miljøministeriet pressede på. Det fortæller martsnummeret af FORSKERforum, som udkommer i dag.

At såvel lobbyisterne og ministeriets embedsmænd masserede AU, indrømmes af projektleder Poul Nordemann Jensen og professor Jørgen E. Olesen i en efterrationaliserende notits fra 4. februar. Notitsen blev lavet efter at FORSKERforum havde stillet spørgsmål ved AU-DCEs ”faglige uafhængighed”.

I notitsen står: ”På et møde d. 30.10 2015 havde SEGES lejlighed til at kommentere et udkast til revurdering af baseline. Til mødet var repræsentanter fra Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen, Miljøministeriets departement, SEGES samt AU-DCE og AU-DCA. Der er ikke udfærdiget et referat fra mødet”.

Der blev ikke lavet et referat, så vi ved ikke, hvad der skete på det helt afgørende møde, men SEGES afleverede sine skriftlige bemærkninger til AU-DCEs første udkast. Og SEGES’ og ministeriets bemærkninger medførte store ændringer i rapporten, uden at der af FORSKERforums aktindsigt fremgår hvorfor. Forskerne har tilsyneladende bøjet sig for pres efter telefoniske scype-møder – som FORSKERforum ikke har fået aktindsigt i.

Der kom drastiske ændringer i AU-DCEs første udkast til rapport (26. okt.), og så anden udgave fjorten dage efter (17.nov.). Det er påfaldende, at alle ændringerne havde et positivt udfald set med SEGES’ og Miljøministerens øjne, for ministeren kunne bruge Baseline-rapporten flittigt i Folketinget til at argumentere for, at disse positive miljøpåvirkninger ville modvirke landbrugets merudledning af kvælstof. Og hun brugte også flittigt AUs sektorforskning som legitimation for sine tal – selv om det hen ad vejen blev afsløret, at tallene faktisk var en kreativ bearbejdning fra hendes egne embedsmænd i Naturstyrelsen.

Ændringerne kan ses i tabellen og resultatet blev mere positive skøn, idet

Baseline

  • SEGES – ifølge AU-notitsen – havde påpeget fejl i beregningsforudsætningerne for udbytter, ”som har en reducerende effekt på udvaskningen på 1200-4400 tons kvælstof”, hvor der i første udkast havde stået ”Ikke relevant”. Her skønnes der altså i en meget bred margin (og det var angiveligt et middeltal, som Ministerens embedsmænd senere brugt i deres Miljørapporten). 
  • det økologiske areal blev meget større (max-skønnet voksede fra 484 til 1.000 tons).
    bioforgasningen blev bedre (fra 860 til 1300 tons).
  • de negative N-normer blev sat ned (fra -12.000 til 10.700 tons).

Det var bl.a. disse korrigerede Baseline-2021 –metoder, som Eva Kjer nægtede at anerkende som manipulerede  trods forskeres og oppositionens protester. Og det bidrog til at udløse klimax’en på GYLLEGATE, da ministeren fik et mistillidsvotum fra Konservative.

SE OGSÅ ARTIKLEN: ’AUs baseline-rapport blev politiseret’