GYLLEGATE: Kras kritik af AUs ledelse

I Gyllegate fik forskere mundkurv på og blev sat under pres til at levere ’bestillingsforskning’ til ministeriet. Og det blev den individuelle forsker, som måtte stå imod presset fra ministeriets embedsmænd og som altså måtte forsvare forskningsfriheden og ytringsfriheden. De blev ikke forsvaret eller værnet om af deres ledere og ledelser, selv om det burde være ledernes akademiske pligt, lyder den krasse kritik nu af AUs ledelse:

”Kampen for forskningsfrihed og ytringsfriheden blev den individuelle forskers problem. Det havde klædt AUs ledelse at stå offentligt vagt om forskernes ret og pligt til at udtale sig. Nu kan ledelsens larmende tavshed i bedste fald blot ses som udtryk for bureaukratisk indifference”, siger KU-lektor Jan Faye og post.doc. Claus Strue Frederiksen i ESSAYet ”Læren af Gyllegate” i det nye nummer af FORSKERforum. (Essay’et er tidligere offentliggjort i en anden udgave i INFORMATION).

Skribenterne – som er eksperter i videns-formidling – undrer sig over, at det er politikere og kommentatorer, som har problematiseret undermineringen i forskningsfriheden og ytringsfriheden for forskerne i den aktuelle sag. Hvor er forskerverdenen og især AUs ledelse, spørger de.

Deres analyse af årsagen til tavsheden lyder, at AUs ledelse siden ’sektorforskningen’ blev fusioneret i 2007 har været afhængige af bevillinger til ’sektorforskningen’, hvorved forskningsfrihedens armslængde til politikerne er fraværende. Fusionen medførte en alvorlig systemfejl: ”Medarbejderne i ’sektorforskningen’ er tilsyneladende vant til begrænsninger i ytringsfriheden og til at universiteternes ledelser accepterer, at det er vilkårene, hvis de skal indgå kontrakter med ministerierne. Hvis det er synspunktet, så viser det blot, at sektorforskningen ikke hører hjemme på universiteterne”.

Skribenterne konstaterer, at forskningsfriheden ikke er noget givet, men skal forsvares aktivt. Og det er især universitetsledelsernes opgave at beskytte de akademiske medarbejderes forsknings-rettigheder:  ”Hvis man vil bevare fri forskning, bør man ikke forbyde forskere at udtale sig om deres forskning. Mundkurv er noget, man putter på bidske hunde, ikke professorer”, skriver de med henvisning til den tavshedspligt, som AUs forskere blev pålagt ifølge kontrakt med Miljøministeriet.

De påpeger samtidig andre bekymrende aspekter ved Gyllegate, som indikerer et skred i opfattelsen af forskningsfriheden og ytringsfriheden, og at det er påfaldende at det ikke har medført stærke mod-reaktioner. Det skete, da forskningsordfører Jacob Ellemann-Jensen (V) omtalte forskernes indlæg som ”partsindlæg” på linje med ”politiske meninger”. Eller når partier som Liberal Alliance og DF truer med at straffe kritiske forskere ved at markere, at de ”er parate til at se på bevillingerne til de kritiske forskere”.

FORSKERforum har forelagt ESSAYet for AU-prodekan Kurt Nielsen og bedt ham at kommentere de konkrete beskyldninger om AU-ledernes passivitet m.m. Prodekanen har ‘sektorforskningen’ som sit særlige ansvarsområde.