GYLLEGATE: AUs sektorforskning har profit-interesse i Landbrugspakken

Nogle ‘sektorforskere’ på Aarhus Universitet er slet ikke så uafhængige af politiske og erhvervsmæssige interesser, som de ideelt set skal være ifølge Universitetsloven. Et institut har ligefrem en forsknings-kommerciel interesse i, at regeringens landbrugspakke vedtages. Det fremgår af MANDAG MORGEN, som kommer med den positive nyhed, at regeringens landbrugspakke har potentiale til at sætte gang i et nyt dansk eksporteventyr. Og AU-institutleder Erik Steen Kristensen citeres: ”Landbrugspakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger”.

At omtale Landbrugspakkens potentiale som et positivt paradigmeskift er politisk kontroversielt, for netop paradigmeskiftet – hvor Venstre vil gøre op med årtiers miljøregulering ved at tillade mere gylleudledning – er kernekonflikten i Folketinget i disse dage. Men institutlederen har sine motiver, for hans Institut for Agroøkologi er dybt involveret i et projekt, som kan profitere på Landbrugspakkens vedtagelse. Projektet hedder Future Cropping, hvor Novozymes og Kongskilde Industries er store kommercielle interessenter. Ifølge institutlederen indeholder landsbrugspakken netop “den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger”. Future Cropping har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015.

Og de samfundsøkonomiske perspektiver i projektet er angiveligt store. De nye teknologier i projektet kan ”på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologi-branche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren” (SE PRESSEMEDDELELSEN).

For AU-instituttets forsknings-kommerciel interesse er det ubelejliget, når miljøforskere kritiserer Landbrugspakkens miljø-data for at være fiflerier og manipulationer, hvilket i værste fald kan aflyse eller forsinke pakkens vedtagelse. Også AU-forskere har været ude med stærk kritik; de vil ikke anerkende miljøministerens positive regnestykker.

I søndags hørte professor Jørgen E. Olesen til kritikerne, men to dage efter overraskede han ved at trække sin kritik af Landbrugspakken tilbage. I pressen blev han citeret for, at Landbrugspakken samlet set er positiv for landbruget og på sigt for miljøet. I FORSKERforum forklarede han sin eftertanke: ”Jeg har også talt med min leder på AU, som sagde: ’Jørgen, du har et stort ansvar for, hvad du siger’. Og det fik mig til at reflektere over debatten om Landbrugspakken. Og jeg kom frem til, at jeg er tillagt en kritik, som jeg ikke kan stå inde for”.

Jørgen E. Olesens institutleder hedder Erik Steen Kristensen. Som FORSKERforum forgæves har søgt at få kommentarer fra, dels om han havde en kammeratlig samtale med Jørgen E. Olesen, hvor professoren fik at vide, at det nok var en god ide at neddæmpe kritikken af Landbrugspakken, fordi AU risikerer at miste 121 mio. i myndighedsbetjening, når man siger ministerens planer imod? Og fordi projektet Future Cropping faktisk vil profitere på, at Landbrugspakken vedtages?

Og dels vil FORSKERforum også gerne høre institutlederens vurdering af, om det er sundt for den uafhængige myndighedsbetjening, at AU skal balancere sine rapporteringer, så de ikke kolliderer med politiske og forsknings-kommercielle interesser?