Gyllegate: AUs interne standarder?

Da sagen om Gyllegate rasede, kritiserede sociologiprofessor Heine Andersen AU for ikke at have klare procedurer og strategier til at værne om forskningsfriheden og om det frihedsrum, som uafhængig forskning kræver. Det fik FORSKERforum til at spørge AU, om Gyllegate udløste en større intern evaluering af, hvordan man håndterede sagen. Men AU meddeler telefonisk tilbage, at der ikke er oprettet en formel sag på dette – så derfor er der ingen dokumenter at få aktindsigt i…

AU-ledelsen mener tilsyneladende, at problemerne dengang lå i problematiske kontrakter, og det problem er nu under forhandling om de nye standardkontrakter i Miljøministeriet.

Sociologiprofessoren – som rejste problemerne med kontrakterne – mener imidlertid, at Gyllegate afslørede interne problemer i AUs processer, når der er konflikter om myndighedsbetjening:

  • Der mangler tilsyneladende standarder for, hvornår man siger nej til en opgave (SEGES-problemet, tavshedsklausuler, publiceringsfrihed).
  • Der bør være procedurer for, hvad kunder må blande sig i og ikke blande sig i under selve udredningsprocessen (embedsmands-presset).
  • Der bør være procedurer for, hvor forskere skal henvende sig, hvis de oplever at opgaver bliver ’politiserede’.

Heine Andersen foreslog en større selvransagelse i systemerne med myndighedsbetjening:

”AUs ledelse løste problemer dengang ved at melde tonløst ud i et nyhedsbrev, at man har tillid til sine sektorforskere i lyset af den store medieomtale, hvor de har været i centrum. Men den meget kontroversielle miljøsag sætter altså fokus på nogle systemproblemer, som ikke bare gælder for AU. Både i demokratiets og forskningens interesse bør sagen være anledning til, at forskningsbaseret myndighedsbetjening gennemgår et tilbundsgående eftersyn med henblik på at få afklaret roller, procedurer og standarder for at sikre uafhængighed, åbenhed og kvalitet i forskningen”.