GYLLEGATE.2: Venstre-ordfører sviner forskere

“Det undrer mig meget, at såkaldte forskere lækker tal, som endnu ikke er færdigbehandlet. Og det undrer mig meget, at de såkaldte forskere på baggrund af foreløbige tal drager nogle meget bastante konklusioner,” sagde Venstres miljøordfører Erling Bonnesen i går, efter at ALTINGET fremkom med ’lækkede miljøtal’, som de havde fået forskere til at kommentere. (SE ALTINGET).

At tallene blev kaldt ’lækkede’ brugte miljø-ordføreren til at stemple tallene som ’foreløbige’. Og til at sende en sviner efter de to forskere, KU-lektor Jens Borum og SDU-lektor Mogens Flindt, som turde kommentere tallene. Men tallene var slet ikke lækkede, for FORSKERforum havde aktindsigt i dem fra Miljøstyrelsen og kunne offentliggøre alarmerende del-data for udvalgte fjorde og havområder i går.

Venstres ordfører mistænkeliggjorde forskerne ved at henvise til en orientering fra Miljøstyrelsen, der pludselig meldte den glade nyhed ud, at der er sket en ’bedring i vandmiljøet’. Det skete med henvisning til mere ålegræs i Limfjorden (se MILJØSTYRELSEN om ÅLEGRÆS 27.10).

Men dette var et skønmaleri og spin fra Miljøministeriet, for FORSKERforum kunne i går afsløre, at forureningen på et år er fordoblet nogle steder i Limfjorden (Skive), målt på klorofyl-koncentrationen. (Og landstal viser, at klorofyltallet er steget fra 2,0 til 2,58 de seneste tre år).

V-ordføreren sviner mod forskerne indvarsler et beskidt efterspil på Landbrugspakken, hvor forskning og politik kommer til at støde sammen. Første fase er i gang, og den handler om, at Regeringen og landbrugslobbyen vil afdramatisere alarmerende miljødata som noget, der er misvisende, eller slet ikke har forbindelse med Landbrugspakken.

Men afsløringen af de alarmernede klorofyl-tal er aktuelt ikke godt nyt for miljøminister Esben Lunde Larsen, for de kan forstyrre hans aktuelle forhandlinger med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en ’målrettet miljøregulering’. Disse parter har da også lugtet problemer og krævet en redegørelse om klorofyltallene  (SE ALTINGET).

Den målrettede regulering er landbrugets betaling for den gunstige Landbrugspakke. Lobbyen i Landbrug & Fødevarer har for længst igangsat kampagne for at undvige reguleringen, som betyder, at jordområder nær sårbare vandområder skal pålægges særlige miljørestriktioner og dermed kan give bønder et økonomisk tab. Og det (interne) opgør i landbruget vil lobbyen undvige eller have staten til at kompensere…

Men også miljøforskningen kan se frem til intern strid om tolkning af 2016s miljødata. Mens nogle altså mener, at de stigende krorofyl-tal kan kobles til Landbrugspakkens merudledning af kvælstof, så afvises dette af AU-professor Jørgen E. Olesen: ”Det voksende klorofyl-indhold er ikke en konsekvens af landbrugets øgede gødskning i 2016 efter Landbrugspakken. Den øgede udledning på land som følge af Landbrugspakken kan ikke have nået ud i fjorde eller havmiljø allerede samme år. Der må altså være andre faktorer i spil, måske ekstra nedbør, eller hvad ved jeg? De mulige konsekvenser af Landbrugspakken vil sandsynligvis først vise sig rent i 2018”, mener han, der gør opmærksom på, at han ikke er vandmiljø-ekspert, men ekspert i landbrugs-jord, natur og klima.