GYLLEGATE.2: AUs miljøforskning med ny mundkurv

Nedenstående data kan være en bombe under Landbrugspakken og sende miljøminister Esben Lunde Larsen ud i GYLLEGATE.2. FORSKERforums tabel afslører, at vandmiljøet er i 6 af 7 sårbare lokaliteter er forringet fra 2015 til 2016, hvor Landbrugspakken gav bønderne lov til at sprede mere kvælstof på markerne. De nye data peger på en alarmerende stigning i forureningen i det danske vandmiljø, som med stor sandsynlighed er en konsekvens af Landbrugspakken.

Tallene – som FORSKERforum har fået via aktindsigt – underminerer forudsætningerne for Landbrugspakke-loven, der lovede, at der ikke ville ske en forringelse af vandmiljøet. Nu kan de voksende forureningstal åbne en alvorlig EU-sag mod Danmark, hvis det danske vandmiljø rykker ned i tilstandsklasse, fx fra dårlig til ringe.

Tallene fra 7 udvalgte lokaliteter fortæller om mængden af alger (målt som koncentrationen af klorofyl). Klorofyl-indholdet er en markant indikator på iltsvind og forurening og dermed på betingelserne for fiske- og plantelivet i fjorde og havområderne. I 2016 tager 6 af 7 målesteder et markant hop i opad, nogle steder er der ligefrem tale om en fordobling (fx Aarhus-bugten og Limfjorden (Skive)). Men det stiger også i den sårbare Haderslev Fjord, tilmed fra et meget højt niveau i forvejen.

ALTINGET afslører lands-data, som viser samme tendens (SE ALTINGET d.d.). Normen siger, at tal over 2.0 er problematiske, og sådan var landsgennemsnittet i 2013, men det steg til 2,58 (2016), viser data.

Miljøminister Esben Lunde Larsen afviser, at han har modtaget disse 2016-data fra Miljøstyrelsen. Men det er en selvvalgt uvidenhed, for FORSKERforum har fået via aktindsigt i netop Miljøstyrelsen. Og Enhedslistens Maria Gjerding stillede faktisk allerede 26. oktober Folketings-spørgsmål til netop disse klorofyl-tal (SE SPØRGSMÅL). Hun kræver nu ministeren på banen i et samråd i Miljøudvalget.

Afsløringen af klorofyl-indholdet er en indikation på, hvad der kommer i den NOVANA-2016 rapportering, som Miljøministeriet har udsat i fire måneder (fra november til april). Og Aarhus Universitets vandmiljø-forskere opfatter tilsyneladende denne udsættelse som en mundkurv, for de har ikke ønsket at kommentere klorofyl-tallene over for ALTINGET. Denne mørkelægning sker med henvisning til en “fejlanalyse”, som AUs forskere skal finde korrektionstal på. Men ovenstående klorofyl-data er ikke påvirket af fejlanalysen. Alligevel vil AUs vandmiljøforskere altså ikke kommentere klorofyltallene.

Da Landbrugspakken blev debatteret var AUs forskere underlagt mundkurvs-kontrakter, som betød, at de ikke måtte udtale sig om baggrundsdata i to måneder (december 2015 – januar 2016), mens loven blev behandlet i Folketinget. Det blev anledningen til at ændre standardkontrakterne for myndighedsbetjening.

Men nu påtager landets førende vandmiljø-eksperter sig en ny mundkurv, og det er i strid med ordlyd og ånd i de retningslinjer for standardkontrakter, som blev besluttet i foråret. Heraf fremgår nemlig, at forskere ikke har forbud mod at udtale sig om saglige forhold, mens de arbejder på en rapportering, vurderer em.professor Heine Andersen.

Afsløringen af de problematiske klorofyldata og AUs tavshed herom sætter igen fokus på fire måneders mørkelægning af NOVANA-rapporteringen, som FORSKERforum har beskrevet i den senere tid. Aktindsigt har ikke frigivet dokumenter, som giver saglige begrundelser for forhalingen. Og en anonym ekspertkilde – anonym, ”fordi de data er en politisk hvepserede” – undrer sig og antyder et ministerielt cover-up   (SE NYHED 10.okt.)