Fyret efterlyste begrundelse

Professor Thomas Højrup var overrasket over, at han blev prikket. Og det uden begrundelse, og det skaber utryghed i miljøet

”Jeg blev indkaldt formelt til et møde med institutlederen, der sad med en jurist ved sin side og ikke måtte gøre andet end henvise til de økonomiske dispositioner. Sådan er reglerne. Når fyringen skyldes institutionens økonomi, får en mand, man ellers har tillid til, som opgave at holde medarbejderne i uvidenhed,” fortæller den kendte etnolog Thomas Højrup, som til hans egen og omgivelsernes store overraskelse var blandt de fyrede i KUs store fyringsrunde.

Bagefter er han mest frustreret over en utilfredsstillende proces, især at han ikke har fået nogen begrundelse, hvorfor han blev udvalgt. Selv dårlige begrundelser havde været bedre end ingen-begrundelser og uvished.

”Lukketheden om begrundelser er utilfredsstillende både for dem, der bliver fyret, og dem, der bliver tilbage. For dem, der bliver tilbage, skaber det yderligere frygt, for du ved ikke, hvad du skal gøre, for at sikre dig. Skal du skaffe penge udefra? Skal du udvikle en ny teori? Så er der kun en måde at skabe sikkerhed: være ledelsens bedste ven. Og det er gift for et videnskabeligt miljø”.

Ikke faglig begrundelse

Få – hvis nogen – af de mange personfyringer på KU har vakte så megen opsigt som fyringen af professor Thomas Højrup fra Saxo-Instituttet. Utallige røster og adskillige underskriftsindsamlinger protesterede og undrede sig over fyringen af Højrup, som til nu har været landets eneste fastansatte professor i etnologi, og som i øjeblikket er ansvarlig for et forskningsprojekt til 6 millioner kroner.

Højrup selv har også undret sig og søgte svar – bl.a. gennem at søge aktindsigt i, hvordan KU definerer og måler de kriterier for udvælgelse, som HSU har fastlagt: faglige kvalifikationer; opgavevaretagelse; personlige kvalifikationer.

Svaret, som blev givet i hans afskedigelsesbrev fra KU, var et ikke-svar, nemlig en konstatering af den lovbestemte informationspligt: ”Der skal også redegøres for de kriterier, der er fulgt ved afgørelsen af, hvilke medarbejdere, der afskediges. Der kræves ikke herudover en uddybning af vurderingen af den pågældende medarbejder i forhold til andre medarbejdere. Det følger af Højesterets dom i UfR 2007.537H.”

Ingen personlige fjender

I debatten gættes der flittigt på, hvad der i realiteten står bag udvælgelsen af Thomas Højrup, der i manges øjne bon’er højt ud på stort set alle parametre, man normalt vurderer universitetsforskere på.

Og i den gætteleg er Højrup selv på lige linje med alle andre. Et af buddene er, at der ligger personlige forhold eller alliancer bag.

”Men efter min vurdering har jeg ingen personlige udeståender. Jeg ser faktisk min institutleder som en god kammerat,” siger han.

En anden teori er, at der kan ligge en lønmæssig faktor i at fyre en dyr professor. Og at man i den forbindelse ser bort fra de eksterne bevillinger, Højrup skaffer hjem.

”Min løn fylder jo på basisbevillingen, og hvis øvelsen går ud på at spare i lønbudgettet, kan det være, man som dekan bliver blind for, at der sidder 3 medarbejdere og er afhængige af midlerne i mit projekt,” siger Thomas Højrup.

Skjult motiv: Skal etnologi fusioneres?

En tredje overvejelse, han selv hælder mest til, bygger på en passus i hans afskedigelsesbrev, hvor det hedder, at ledelsen har valgt ”med henblik på at beholde den til de fremadrettede arbejdsopgavers løsning bedst kvalificerede medarbejdergruppe”.

”Så der må ligge en plan for ændrede arbejdsopgaver for etnologien, og den kender vi ikke. Så kan man spekulere – er det fusionsplaner? Og vil en projektorienteret ledelse have frie hænder til at styre, hvilke opgaver fag og forskere skal løse, så skal man skaffe sig af med en professor som mig, der ikke er bleg for at forsvare det formelle ansvar, min lærestol har for den videnskabelige udvikling og fastholdelse af etnologien som et selvstændigt fag.”

Det endelige afskedigelsesbrev blev sendt 16. marts. Hermed er det endeligt, at Højrup er tabt for KU og vice versa.

”Nu skal jeg passe godt på mit helbred, og så skal jeg ud og snakke med de universiteter i ind- og udland, der har tilkendegivet, at det kunne være interessant at få mig tilknyttet. Men jeg har til dato introduceret 32 studenterårgange til den etnologiske videnskab i København, så det er hverken muntert eller muligt at kappe alle bånd.”

FORSKERforum har været i kontakt med dekan Ulf Hedetoft, som ikke ønsker at kommentere sagen.

lah