Frygter misbrug af ny stillingstype

Tegning: Jenz Koudahl

Ny stillingsbekendtgørelse vil give universiteterne mulighed for at ansætte studielektorer og studieadjunkter, som kun skal undervise og ikke forske. Tillidsfolk og studerende frygter, at det kan blive enden på den forskningsbaserede undervisning på bacheloruddannelserne.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

En glidebane, der kan føre til misbrug og blive enden på universiteternes adelsmærke: den forskningsbaserede undervisning – i hvert fald på bacheloruddannelserne. Sådan lyder frygten fra både tillidsfolk og studerende på baggrund af en ny bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt i høring.

Ministeriet vil nemlig åbne for, at universiteterne kan ansætte studielektorer, som udelukkende skal undervise. De kan dermed undervise flere timer end de “normale” adjunkter og lektorer, der også skal have tid til at forske.

Ifølge bekendtgørelsen kan det ske “i begrænset omfang i forbindelse med undervisning i redskabsfag eller grundlæggende fag, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forskning”, men holdningen blandt flere tillidsfolk er, at det risikerer at ende i et misbrug, fordi de nye studielektorer og adjunkter vil være billigere at ansætte, og det ikke er klart nok defineret, hvilke undervisningsopgaver de må varetage.

“Der skal være et håndtag, der sikrer mod overforbrug af studielektorer og studieadjunkter, fordi universiteterne groft sagt får undervisningen til halv pris, og det kan nogle steder være fristende for ledelsen, da økonomien er så presset mange steder”, siger Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på KU og næstformand i DM.

Han tilføjer, at den fælles holdning i Akademikerne – AC – er, at studielektorer og studieadjunkter ikke skal tælle med som videnskabelige medarbejdere i opgørelsen af, hvor stor en andel af undervisningen der er forskningsbaseret. Det vil i praksis sikre en slags lokale kvoter for, hvor mange studielektorer og studieadjunkter der må ansættes.

Mulighed for flere fastansættelser
Thomas Vils Pedersen siger, at DM støtter at indføre stillingskategorien, da det er en mulighed for at konvertere midlertidige undervisningsstillinger som eksempelvis eksterne lektor og undervisningsassistent til faste stillinger, eftersom studielektorerne vil skulle fastansættes.

Han roser derfor også, at beskrivelsen af, hvad eksterne lektorer må bruges til, er strammet op i den nye bekendtgørelse.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, deler bekymringen for konsekvenserne for den forskningsbaserede undervisning, som han kalder enormt vigtig og hele forudsætningen for universitetet.

“Det vil være enormt problematisk, hvis det bliver normen at bruge studieadjunkter og studielektorer, og det samme gælder i øvrigt overdreven brug af studenterinstruktorer. De kan være et udmærket supplement, men de må ikke tage over, da det er vigtigt, at undervisningen er opdateret med den nyeste forskning”, siger han.

A-og B-hold
Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden og fælles-TR på AU, er enig i, at problemet er, at der ikke er indbygget en tilstrækkelig begrænsning, så brugen kan blive bredt så meget ud, at det bliver uforsvarligt, siger han.

Karsten Boye Rasmussen, formand for Djøfs sektorudvalg for universiteter og forskning og lektor ved Syddansk Universitet, frygter ligefrem, at det kan ende med et A- og et B-hold blandt de videnskabeligt ansatte, hvor det er “finere” at have ret til at forske, mens studielektorer og studieadjunkter må gøre det tunge undervisningsarbejde.

“Universiteternes undervisning skal på alle niveauer helt hovedsageligt være forskningsbaseret. For at forebygge et misbrug med en høj undervisningsdækning med studieadjunkter og studielektorer bør denne undervisning ikke tælle med i opgørelsen af forskningsbaseret undervisning”, siger han.

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, siger, at holdningen hos universiteterne er, at forskningsbaseret uddannelse er helt afgørende og lige vigtig i starten og i slutningen af en uddannelse.

Der er allerede universiteter, der bruger studielektorer i forbindelse med redskabsfag, hvilket fungerer godt, men han understreger, at det er en balance, fordi forskningsbaseringen er universitetets kendetegn.