Forspil til FL-2018: Signal om forskningsprioriteringer

Positive signaler: Regeringen foreslår en tilvækst på 377 millioner kr. til forskning fra en pulje som er forspil til finanslov-2018, fortalte Søren Pinds pressemeddelelse i weekenden (SE MINISTERIETS PRESSEMEDDELELSE).

ACs formand Lars Qvistgaard markerer forsigtig optimisme: “Et skridt i den rigtige retning”, fordi der heri kan ligge ”en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017” (SE ACs PRESSEMEDDELELSE).

De 377 mio. nye penge afsættes særskilt som FORSKNINGSRESERVEN, der er noget andet end det egentlige FINANSLOVS-FORSLAG 2018, som offentliggøres torsdag d. 31. august kl. 12. Men i udmøntningen ligger der nogle strategiske signaler fra regeringen og Søren Pind.

360 mio. afsættes særligt til Danmarks Innovationsfond for at styrke den erhvervsrettede forskning og innovation i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologier m.m. Felterne er for nylig beskrevet i kataloget FORSK2025, hvor der er beskrevet særligt løfterige forskningsområder, som strategiske forskningspenge særligt skal rettes mod. Det handler om 19 løfterige forskningsområder: Skibe, der sejler selv, kunstig intelligens, medicin tilpasset den enkelte patients gener eller menneskeskabte bakterier, der spiser olieforurening m.fl. (SE FORSK2025-kataloget).

(FORSK2025-kataloget blev offentliggjort 1. juli. Det bruges nu af regeringen i årets udmøntning til Innovationsfonden. Men indirekte lægger det også pres på uni’ernes prioriteringer: ”Kataloget kan også bruges af universiteter, fonde og andre bevillingsgivere i forbindelse med prioritering og udmøntning af forskningsmidler”.)

Men miljø- og landbrugs-minister Esben Lunde har også fået sin del med 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrations-programmer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

De fire frie forskningsfonde får 160 mio. ekstra. Det lyder positivt, men det endelige facit kendes først, når finansloven foreligger på torsdag. DMs formand Camilla Gregersen gør opmærksom på, at de frie forskningsråds bevillinger trænger til et større løft for at nå niveauet fra før nedskæringerne i 2016.

Hun efterlyser i det hele taget en større prioritering af midler til fri forskning: ”Jeg synes, der er en uheldig tendens til, at såvel politikere som interesseorganisationer ønsker at øremærke forskningsmidlerne. Vi har i høj grad brug for fri grundforskning, da ingen kan spå om, hvilke problemer vi har brug for løsninger på bare 5-10 år ude i fremtiden. Der er brug for fri forskning, der ikke er styret af kortsigtede interesser”. (SE MAGISTERBLADET)

Endelig ligger der et stort signal – men et lille beløb i 50 mio. kr. – som regeringen vil afsættes til genopretning af ubalance i basisforsknings-bevillinger til Aalborg Universitet, CBS og IT-U. Disse uni’er har i årtier klaget forgæves over underfinansiering af deres forskere i forhold til de gamle uni’er…

(Som et kuriosum hører med, at ekstrabevillingen på 377 mio. kr. ikke bare skyldes Regeringens interesse for forskning. Det er også en pudsig konsekvens af en regnefejl fra Danmarks Statistik, som i januar opjusterede skønnet på Danmarks BNP med 42 mia. kr. Det udløste, at der skulle afsættes ekstra penge for at forsknings-investeringen 2018 opfylder regeringens målsætning (1 pct. af BNP). Og med de 377 mio. sniger andelen sig lige netop op på 1,01 pct…  (SE DS-meddelelse, januar) )